FIFA 19: Global serie Madden NFL 19 Electronic Arts-konkurrencespil Om Events Seneste nyt FIFA Global Series Madden Championship Series Disciplinære opdateringer Medier Om Events Seneste nyt FIFA Global Series Madden Championship Series Disciplinære opdateringer Medier Tilmeld dig Madden NFL Tilmeld dig FIFA Tilmeld dig Apex Legends

Retningslinjer for fællesskabsturneringer

Disse retningslinjer gælder, medmindre EA har offentliggjort en spilspecifik version.

EA sætter pris på den passion, vores spillere og medlemmer af fællesskabet har for vores spil. Medlemmer af vores fællesskaber spørger os ofte, om de må afholde en ikke-kommerciel turnering som en måde at nyde vores spil på. EA har ikke noget imod din brug af EA's computerspil i din fællesskabsturnering, så længe du overholder de følgende retningslinjer. Det er dit ansvar (og ansvar for alle sponsorer eller andre tredjeparter involveret i din turnering) at overholde alle gældende love og regler for din turnering.

Skala: Det er lige præcis, hvad fællesskabsturneringer er – mindre events, der fokuserer på at samles på grund af en fælles passion, ikke en pengemager eller et kæmpe foretagende og ikke blot reklame eller markedsføring for et produkt eller brand. EA er indforstået med, at gennemførelsen af din turnering kan koste penge. Kommerciel aktivitet i forbindelse med turneringen (fx tilmeldingsgebyr, sponsorater, reklamer, branding, markedsføring osv.) skal dog afspejle formålet med og omfanget af et fællesskabsevent, hvor turneringsspil er det eneste fokus.

Priser: Præmiepuljen skal angives og offentliggøres, før turneringen starter. Den samlede værdi (eller kontantværdi) for din præmiepulje i alle turneringer i et kalenderår må ikke overstige 10.000 USD (eller tilsvarende i lokal valuta).

Turneringsgebyrer: Du må højst opkræve et deltagergebyr på 20 USD (eller tilsvarende i lokal valuta) for hver deltager. Under alle omstændigheder skal deltagergebyret udelukkende være med til at kompensere for omkostningerne ved at organisere din turnering.

Streaming: Selvom vi ikke har noget imod livestreaming af din turnering, må du ikke – og må ikke tillade andre – at streame din turnering på ikke-streamingplatforme (fx tv, betalte digitale platforme osv.).

Forbudte sponsorer og partnere: Din turnering må ikke sponsoreres af selskaber, der sælger eller promoverer produkter eller tjenester relateret til følgende:

  • Pornografi eller seksuelt eksplicit materiale, svangerskabsforebyggende produkter eller -tjenester eller onlinedatingprodukter eller -tjenester;
  • Alkohol;
  • Tobak, cigaretter og lignende produkter;
  • Andre lægemidler eller remedier til narko;
  • Skydevåben, sprængstoffer eller andre våben;
  • Gambling/væddemål/lotteriprodukter eller -tjenester, herunder sportsvæddemål, daglige fantasy-hjemmesider eller lignende tjenester;
  • Politiske reklamer eller andre promoveringer af en politisk dagsorden;
  • Ulovlige produkter eller tjenester eller indhold, der på anden vis overtræder gældende lovgivning i territorierne;
  • At involvere indhold, der er uanstændigt, ærekrænkende, vildledende, urigtigt eller diskriminerende;
  • Lægemidler eller tjenester, diættilskud eller medicinsk udstyr;
  • Fedtholdigt, salt eller sukkerbaseret mad og drikkevarer;
  • Energidrikke;
  • Kryptovaluta-virksomheder og/eller websider, der promoverer/vedrører handel med "kryptovaluta";
  • Produkter eller tjenester, der konkurrerer med EA's virksomhed (f.eks. spil, onlinespilsider eller konkurrerende e-sportsevents);
  • Alt, der skader EA's virksomhed (f.eks. hacking, guldtjenester, kontosalg, møntsalg); og
  • Alt, der ikke er i overensstemmelse med ESRB, PEGI, OFLC, USK eller gældende vurderinger i spillet i det pågældende territorium.

Du kan henvise til sponsorer i forbindelse med din turnering (fx ved at skrive "understøttet af") – men du kan ikke medtage navnet på en sponsor i titlen på din turnering (fx kan du ikke kalde din turnering "Ajax-firmaet [EA-titel] Invitational").

Intet EA-tilhørsforhold eller brug af intellektuelle rettigheder hos EA: Du må ikke bruge EA-grafik, -logoer eller -varemærker (herunder behandlinger af spillogo, navnet Electronic Arts, EA, EA SPORTS eller vores licenshaveres logoer eller navne) til at promovere din turnering eller på din turneringswebside, og du må ikke på nogen måde foreslå, at din turnering eller turneringswebside er understøttet af, godkendt af eller tilknyttet EA på nogen måde. Du må dog gerne oplyse, at din turnering benytter et specifikt EA-spil. Du skal medtage den følgende meddelelse på en fremtrædende placering på din turneringswebside og på turneringsmateriale: "Denne turnering er ikke tilknyttet eller sponsoreret af Electronic Arts Inc. eller dennes licensgivere."

Tredjepartsrettigheder: Vores spil kan indeholde licenserede billeder, musik og andet indhold fra tredjeparter, og EA har ikke udtrykkeligt fået godkendt noget af dette tredjepartsindhold til din brug. Du bør søge din egen juridiske rådgivning vedrørende de rettigheder, du skal have for at måtte bruge disse elementer – herunder om du skal kontakte vores tredjeparts-licenshavere for at få tilladelse til at bruge disse elementer.

Områdebegrænsning:  Du må ikke drive en turnering i Tyrkiet.

Overholdelse af vores vilkår: Du og din turnering samt alle brugere af vores spil i forbindelse med din turnering skal overholde EA's brugeraftale (herunder reglerne for adfærd) og alle gældende EA-regler eller slutbrugervilkår.

Forbehold af rettigheder: EA forbeholder sig retten til efter eget skøn at træffe passende foranstaltninger mod enhver turneringsarrangør, der ikke følger disse regler og principper.

Tak for din interesse. Vi håber, at du fortsat vil nyde vores spil.

Slut dig til os