EA SPORTS FC™ MOBILE
DYK NED I GAMEPLAYET
Velkommen til Dyk ned i gameplayet! Vi glæder os til at introducere de seneste forbedringer og funktioner, der har fokus på at gøre den grundlæggende gameplayoplevelse endnu mere stabil. Lad os kigge nærmere på det!
Forbedringer af afleveringer
Denne nye opdatering løfter afleveringssystemet til nye højder ved at bygge videre på vores forbedringer tidligere på året for at give dig mere kontrol over og en mere gnidningsfri oplevelse i spilopbygningsfasen. Hver aflevering føles skarpere og mere præcis.
- Flade stikninger: Disse tager nu bedre højde for positioneringen af og pladsen omkring dine holdkammerater, så du nemmere kan enten spille bolden ind i åbne områder og lade dine holdkammerater holde farten eller spille dem direkte i fødderne, hvis pladsen er trang.
- Normale flade afleveringer: Disse er nu hurtigere og mere sikre, så de oftere bliver slået uden om forsvarsspillerne og når frem til dine holdkammerater med større præcision.
Forbedringer af forsvarsspil
Forsvarsspil er en kunst, der kræver teknik, præcision og timing, og vi vil gerne belønne dig endnu bedre for at mestre dette element. Vi har forbedret stående tacklinger og forsvarssituationer, hvor du jagter en modspiller:
- Udfald af stående tacklinger: Vellykkede tacklinger kan få modspillere til at snuble eller falde, hvilket øger dine chancer for at få fat i bolden.
- Forsvarssituationer, hvor du jagter en modspiller: Vi har gjort det nemmere for dig at forsvare, når du jagter en modspiller bagfra. Tidligere kunne du opleve, at du sad fast bag den driblende spiller, men nu får du mulighed for at kæmpe mere effektivt med om bolden, så du får større kontrol over situationen.
Afbalancering af finter
Afbalancering af finter i 1 mod 1-kampe er blevet finjusteret på baggrund af spillerfællesskabets feedback. Det indebærer helt konkret, at den tid, som det tager at færdiggøre visse finter, er blevet justeret for at opnå en bedre gameplaybalance. Følgende finter påvirkes af denne justering:
- Hæl-til-hæl
- Åben skudfinte
- Husmandsfinte og afslut
- Rainbow Flick
- Rainblow Flick-afstanden er blevet forkortet
Vi har også fjernet finternes lammelseseffekt i 1 mod 1 for at skabe en mere fair kamp mellem den driblende spiller og forsvarsspilleren.
Snevejr
Vi har tilføjet en ny vejreffekt: snevejr. Spil dine kommende kampe i vinterkulden! Snevejr er kun tilgængelig i PvE-kampe.
Nye spilleransigter
Ligaer-opdateringen byder på mere end 100 opdaterede spilleransigter. Nu kan du opleve mere virkelighedstro afbildninger af bestemte spillere i spillet. Kendte spillere med opdaterede spilleransigter:
- Mohamed Salah
- Carlos Soler
- Igor Thiago
- Savinho
- Gianluigi Donnarumma
- Jonathan David
- Luis Henrique
- Junya Ito
- Ludovic Blas
Yderligere forbedringer
- Forbedringer af sværhedsgraden i PvE-kampe, så disse kampe bedre afspejler ændringerne af AI-sværhedsgraden.
- Forbedringer af dommerbeslutningerne ved afslutningen på halvlegen.
- Rettede fejl med bevægelsesskud og den resulterende præcision og justerede dem i forhold til skud med knapper.
- Løste et problem, der forårsagede, at målmænd førte bolden ind over målstregen efter først at have reddet og grebet bolden.
- Løste et problem, der forårsagede, at målmænd løb efter bolden, når den gik ud af spil efter en redning.
- Løste et problem, der forårsagede, at kameraet sad fast i indstillingen Direkte frispark, efter at et frispark ramte en forsvarsspiller rundt om nettet.
- Løste et problem, der forårsagede, at den forkerte spiller blev valgt til lange frispark.
- Løste et problem, der forårsagede, at offensive spillere forsøgte at udføre flyvende hovedstød, når de modtog flade afleveringer.
- Løste et problem med Zombie-jubelscenen for Slik eller ballade-spillere.
- Tilføjede "Kølig"-stjernejubelscenen. 🥶
Tak til FC Mobile-fællesskabet for jeres fortsatte støtte og feedback. Sørg for at følge os på @EASFCMOBILE on Instagram, Facebook, X, YouTube, Twitch og WhatsApp for at få de seneste opdateringer!