
ULTIMATE TEAM-PAKKESANDSYNLIGHED I EA SPORTS FC™
EA SPORTS FC™ Ultimate Team viser pakkesandsynligheder*, det vil sige sandsynligheden for at få bestemte slags kort i de pakker, som du køber. Vi tror på, at disse oplysninger vil hjælpe dig med at træffe mere velinformerede beslutninger om, hvordan du skal investere dine FC-point, dine Ultimate Team-mønter og din tid for at sammensætte den bedst mulige trup.
På skærmene i EA SPORTS FC™ Ultimate Team-butikken vil du under hver pakke, som du kan købe, se knappen "Vis pakkesandsynligheder". Eftersom der er tusindvis af spillerkort i Ultimate Team, er de alle kategoriseret efter korttype og vurdering. Procenterne, som du ser, er minimumssandsynligheden for at få én eller flere spillere i det angivne vurderingsinterval og fra den angivne kategori. Hvis en kategori og et vurderingsinterval f.eks. har en sandsynlighed på 100 %, er du garanteret mindst ét kort, der opfylder kategoribeskrivelsen. Husk, at et enkelt kort kan tilhøre flere kategorier.
F.eks. kunne procenterne for en Luksusguldpakke være noget i stil med:
KORTTYPE/VURDERING | MINIMUMSSANDSYNLIGHER |
Guldspiller (75+) | 100 % |
Guldspiller (82+) | 18 % |
Guldspiller (84+) | 4,2 % |
Bemærk: Disse sandsynligheder er kun et eksempel og er ikke nødvendigvis at finde i slutproduktet.
Pakkesandsynligheder udregnes ved at simulere åbningen af et meget højt antal af hver pakke, som der findes i butikken. Antallet af pakker, der åbnes under en simulation, varierer efter kortenes sjældenhed. Men det vil altid være et antal, som er stort nok til at sikre den statistiske validitet. Vi gentager så denne proces i forbindelse med hver eneste indholdsopdatering.
Nogle kampagnespecifikke kategorier indeholder sjældent indhold. I nogle pakker kan indholdskategoriens sjældenhed være under 1 %, og inden for dette vil der være en bred vifte af sandsynligheder.
Alle sandsynlighedsprocenter, som du ser, er på pakkebasis og ikke kumulative. Det betyder, at det er en enkeltstående begivenhed, hver gang en pakke åbnes. Hvis du åbner flere pakker, ændrer det ikke på pakkebasis sandsynligheden for at få et kort fra en specifik kategori. Hvis du slår plat eller krone tre gange og får plat hver gang, er der stadig 50 % sandsynlighed for, at du får plat, hvis du slår plat eller krone igen.
Der tilføjes løbende liveindhold og nye kort til Ultimate Team for den aktuelle udgivelse, hvilket kan ændre på sandsynlighedstallene i løbet af sæsonen. Sandsynlighederne er præcise pr. tidspunktet angivet med tidsstempel nederst på skærmen.
EA SPORTS FC™ Ultimate Team er en livetjeneste, som vi konstant forsøger at forbedre. Det betyder, at vi altid er åbne over for spillerfeedback. Vi ved, hvor meget I gør for at sammensætte og opbygge jeres trup, og vi ønsker naturligvis at gøre den proces så tilfredsstillende og underholdende som muligt.
*Pakkesandsynligheder vises i EA SPORTS FC™ 24 og senere udgivelser.
EA SPORTS FC™ ULTIMATE TEAM KRÆVER DET RELEVANTE EA SPORTS FC-PRODUKT, ALLE SPILOPDATERINGER, INTERNETFORBINDELSE OG EA-KONTO.
EA SPORTS FC™ 24 fås til PlayStation 5, Xbox Series X|S, PlayStation 4, Xbox One, pc og Nintendo Switch
Følg med i alt, hvad der handler om EA SPORTS FC™, ved at følge os på vores officielle X-, Instagram- og YouTube-kanaler, følge vores udvikleres Dev X-kanal @EASFCDIRECT, holde øje med EA SPORTS FC™ Tracker samt deltage på de officielle EA SPORTS FC™-fora.