FIFA Ultimate Team viser pakkesandsynligheder*. Det betyder, at du kan se sandsynligheden for at modtage et spillerkort af en bestemt type og med en bestemt minimumsvurdering i hver pakke. Vi tror på, at disse oplysninger vil hjælpe dig med at træffe mere velinformerede beslutninger om, hvordan du skal investere dine FIFA-point, dine FUT-mønter og din tid for at sammensætte den bedst mulige FUT-trup.
På skærmene i FIFA Ultimate Team-butikken vil du under hver pakke se knappen "Vis pakkesandsynligheder". Eftersom der er tusindvis af spillerkort i FUT, er de alle kategoriseret efter korttype (guld, sølv eller bronze) og vurdering (SML). Procenterne, som du får vist, er minimumssandsynligheden for at få én eller flere spillere i det angivne vurderingsinterval og af den angivne korttype (forstået som overordnet kategori). Hvis en korttype og en vurdering f.eks. har en sandsynlighed på 100 %, er du garanteret mindst ét spillerkort, der matcher kategoribeskrivelsen. Husk, at et enkelt spillerkort kan tilhøre flere kategorier (f.eks. er en guldspiller med 83 i SML kan være omfattet af de første to sandsynligheder vist nedenfor).
“F.eks. kunne procenterne for en Luksusguldpakke være noget i stil med:
Bemærk: Disse sandsynligheder er kun eksempler. De faktiske sandsynligheder for en Premium Guldpakke kan variere, men vil fremgå tydeligt i det endelige produkt.
Pakkesandsynligheder i FIFA udregnes ved at simulere åbningen af et meget stort antal af alle pakketyper i FUT-butikken. Antallet af pakker, der åbnes under en simulation, varierer alt efter indholdet af disse pakker. Men det vil altid være et antal, som er stort nok til at sikre den statistiske validitet. Vi gentager så denne proces i forbindelse med hver eneste indholdsopdatering.
Nogle kampagnespecifikke kategorier, som f.eks. Spillere i fokus, byder på særligt spillerindhold. I nogle pakker kan sandsynligheden for denne indholdskategori være under 1 %.
Alle sandsynlighedsprocenter, som du ser, er på pakkebasis og ikke kumulative. Det betyder, at det er en enkeltstående begivenhed, hver gang en pakke åbnes. Hvis du åbner flere pakker, ændrer det ikke på pakkebasis sandsynligheden for at få et kort fra en specifik kategori. Hvis du slår plat eller krone tre gange og får plat hver gang, er der stadig 50 % sandsynlighed for, at du får plat, hvis du slår plat eller krone igen.
Der tilføjes løbende liveindhold og nye kort til FUT for det aktuelle FIFA-spil, hvilket kan ændre på sandsynlighedstallene i løbet af sæsonen. Sandsynlighederne er præcise pr. tidspunktet angivet med tidsstempel nederst på skærmen.
FIFA Ultimate Team er en livetjeneste, som vi konstant forsøger at forbedre. Det betyder, at vi altid er åbne over for spillerfeedback. Vi ved, hvor meget I gør for at sammensætte og opbygge jeres trup, og vi ønsker naturligvis at gøre den proces så tilfredsstillende og underholdende som muligt.
* Pakkesandsynligheder vises i EA SPORTS FIFA 19 og senere udgivelser.
FIFA ULTIMATE TEAM KRÆVER DET RELEVANTE EA SPORTS FIFA-PRODUKT, ALLE SPILOPDATERINGER, INTERNETFORBINDELSE OG EA-KONTO.