• FIFA Mobile - Officiel EA SPORTS-side Vejledning til styring – Knapstyring Styr dit hold ved hjælp af brugergrænsefladen med virtuelle knapper.

    Knapstyring

    Afleveringer

    Flad aflevering

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede

     

    >

    Den mest almindelige afleveringstype til at flytte bolden hurtigt rundt. Jo længere du holder knappen nede, desto længere sparker du bolden. Den holdkammerat, der er tættest på i henhold til afleveringens fart, vælges som modtager.

     

    Når du trykker på eller holder afleveringsknappen nede, sker følgende:

     

    Hurtigt tryk: Aflevér til nærmeste spiller i den retning, som du sigter.

    Hold nede: Aflevér til spilleren længst væk. Hvis du holder knappen nede, når du afleverer med en forsvarsspiller, afleverer han ikke til midtbanespilleren, men til angriberen.

    Hold nede i maksimal tid: Jo længere du holder knappen nede, desto længere sparker du bolden. Den holdkammerat, der er tættest på i henhold til afleveringens fart, vælges som modtager.

    1-2-aflevering

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede, og swipe NEDAD

     

    >

    Du kan sende din styrede spiller af sted i et løb mod målet, når du har afleveret, ved at swipe nedad på knappen AFLEVERING. Spilleren løber derefter, indtil han når offsidelinjen, eller indtil du mister bolden.

    Høj aflevering

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede, og swipe opad

    >

    Du kan bruge høje afleveringer til at skifte side eller til at komme hurtigere op ad banen. Jo længere du holder knappen nede, desto længere sparker du bolden. Den holdkammerat, som du sigter mod, vælges som modtager.

    Flad stikning

    Styring: Tryk på eller hold knappen "STIKNING" nede

    >

    Denne afleveringstype spiller bolden ind i et frit område, så din medspiller kan få bolden i løb og bevare sit fremadrettede momentum. Jo længere du holder knappen nede, desto længere sparker du bolden. Den holdkammerat, der er tættest på i henhold til afleveringens fart, vælges som modtager.

    Høj stikning

    Styring: Tryk på eller hold knappen "STIKNING" nede, og swipe OPAD

    >

    Denne aflevering sender bolden over forsvarsspillerne og ind i et frit område, som dine medspillere kan løbe ind i. Dette er især nyttigt på den sidste tredjedel, når du forsøger at snyde offsidefælden og udnytte rummet foran modstanderholdets mål. Jo længere du holder knappen nede, desto længere sparker du bolden. Den holdkammerat, der er tættest på i henhold til afleveringens fart, vælges som modtager.

    Indlæg

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede, og swipe opad

    >

    Når du befinder dig i Indlægszonen, hvilket er områderne til venstre og til højre for straffesparksfeltet, kan du bruge høje afleveringer til at slå bolden ind i straffesparksfeltet, så en af dine medspillere kan heade den i mål. Du kan styre, om du vil slå indlægget til nærmeste eller bagerste stolpe. Det afhænger af, hvor længe du holder knappen nede. 

    Du kan også gå til Indstillinger og vælge mellem fuldt assisterede eller semi-assisterede indlæg. Når du slår Indlægsassistance FRA, får du mere kontrol over dine indlægs fart og distance. 

    Fladt og lavt indlæg

    Når du er i Indlægszonen, kan du bruge disse to indlægstyper til at slå lave og hårde bolde ind i feltet. Det er optimalt at bruge denne type indlæg, når der er fri bane hen til medspilleren, der derefter kan forsøge et flyvende hovedstød eller en glidende afslutning.

    Indlæg langs jorden

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede, og swipe til VENSTRE

    >

    Lavt indlæg

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede, og swipe til HØJRE

    >

    Avancerede afleveringer

    Du kan slå avancerede afleveringstyper til ved at gå til "Indstillinger" -> "Præferencer" og derefter slå "Avancerede afleveringer" til. 

    Avancerede afleveringer giver dig mulighed for at slå løftede flade afleveringer, flade vristafleveringer, løftede stikninger og høje vristafleveringer

     

    Løftet flad aflevering

    Styring: Tryk to gange på knappen "AFLEVERING"

    >

    En afleveringsvariant, hvor bolden lige akkurat løftes over jorden og forsvarsspillerens ben. Disse afleveringer er oplagte til spil i små rum, eller hvis der er en forsvarsspiller i vejen.

     

    Flad vristaflevering

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede, og swipe til HØJRE

    >

    En hurtigere udgave af den normale flade aflevering. Flade vristafleveringer sætter fart på spillet, så du kan komme hurtigere op ad banen og frem til scoringschancer. På grund af farten på disse afleveringer er der imidlertid større risiko for, at modtageren tager en dårlig førsteberøring.

    Løftet stikning

    Styring: Tryk to gange på "STIKNING"

    >

    En stikningsvariant, hvor bolden lige akkurat løftes over jorden og forsvarsspillerens ben. Disse afleveringer er oplagte til spil i små rum, hvor en normal flad stikning ville blive opsnappet.

    Høj vristaflevering

    Styring: Tryk på eller hold knappen "AFLEVERING" nede, og swipe til VENSTRE

    >

    En høj afleveringsvariant med mere kraft og højere fart. Denne type aflevering er nyttig, hvis bolden skal slås langt, men det er sværere for modtageren at kontrollere sin førsteberøring. 

    Igangsæt løb

    Styring: Tryk på eller hold knappen "STIKNING" nede, og swipe OPAD

    >

    Send en af dine spillere på et løb i dybden, mens du har bolden. Retningen af din berøring afgør, hvilken spiller der sendes af sted i dybden. Der vises gule pile ved siden af en spiller, når et løb er blevet igangsat. Du kan igangsætte op til 4 løb på én gang, når du har bolden, uanset hvor på banen du befinder dig.

    Skud

    Skud/flugter/hovedstød

    Styring: Tryk på eller hold knappen "SKYD" nede

     

    >

    Det mest almindelige kraftfulde skud i spillet. Hold knappen nede for at øge kraften og den tilsvarende højde. Pas på, at du ikke giver afslutningen så meget kraft, at du skyder over målet.

    Finesseskud

    Styring: Tryk på eller hold knappen "SKYD" nede, og swipe NEDAD

    >

    Dette skud er mindre hårdt, men til gengæld mere præcist og giver dig mulighed for at skrue bolden rundt om målmanden eller en forsvarsspiller, der forsøger at blokere afslutningen. Mængden af skrue er baseret på spillerens vurdering i færdigheden Skrue. 

    Lob

    Styring: Tryk på eller hold knappen "SKYD" nede, og swipe OPAD

    >

    Dette skud er designet til at lobbe bolden over en fremadstormende MM. Hold skudknappen nede for at give lobbet mere luft og en højere boldbane.

    Skudfinte

    Styring: Tryk på eller hold knappen "SKYD" nede, og swipe til VENSTRE

    >

    Dette giver dig mulighed for at udføre en skudfinte og lokke forsvarsspilleren til at forsøge en tackling eller blokering. Brug denne finte til at ødelægge forsvarsspillerens momentum og give dig selv en bedre skudposition. 

    Driblinger

    Spurt med dribling

    Styring: Hold knappen "SPURT & TEKNIK" nede

    >

    Giver din spiller mulighed for at accelerere og spurte fremad med bolden. Spillerens vurdering i færdigheden Acceleration afgør hans eksplosivitet, mens færdigheden Spurthastighed afgør hans topfart. 

    Finter

    Styring: Tryk på knappen "SPURT & TEKNIK"

    >

    Finter låses op ved niveau 7. Brug denne finte til at drible forbi modstandere med stil. Hver spiller får automatisk tildelt en standardfinte, men du kan tilpasse op til 4 ekstra finter under Mit hold. Dette giver dig mulighed for at vælge den ideelle finte alt efter situationen. 

     

    Gå til "Butik" > "Ressourcer" for at få flere finter.

    Dribling med løftet hoved

    Styring: Tryk to gange på det virtuelle joystick, og hold det nede

    >

    Dette får spilleren til at drible med løftet hoved og sidelæns fra venstre mod højre. Brug denne type dribling på trange områder, eller før du skifter til en eksplosiv dribling i spurt eller finte. Du kan også bruge teknikken til at bryde momentum under en nærkamp med en forsvarsspiller i spurt og skabe plads. 

    Forsvarsspil

    Presspil

    Styring: Hold knappen "SPURT & TACKLING" nede (når du er tæt på en modstander og peger joysticket i dennes retning)

    >

    Din spiller indleder et presspil og begynder at spurte i retning af modspilleren og at tackle bolden automatisk. Brug dit virtuelle joystick til at påvirke bevægelse og retning. Du kan styre bevægelsen manuelt, mens du peger væk fra modstanderen med bolden og manuelt spurte ind i et åbent område. Denne defensive teknik er meget effektiv, men udmatter også hurtigere spillerne.

    Afskærm – taktisk forsvarsspil

    Styring: Brug kun det virtuelle joystick

    >

    Dette er en mere taktisk måde at forsvare på, idet din spiller holder sig tæt på modstanderen, når denne dribler, men ikke forsøger sig med en tackling, medmindre du anmoder om det. Det giver dig mulighed for at holde modstanderen væk og tvinge ham i en bestemt retning. Bemærk, at din spiller automatisk spurter, hvis det er nødvendigt for at holde trit med modstanderen. Du behøver altså ikke at holde spurtknappen nede.

    Manuel stående tackling

    Styring: Tryk på knappen "SPURT & TACKLING" (når du er tættest på målet)

    >

    Uanset om du presser eller afskærmer, kan du når som helst forsøge dig med en manuel stående tackling, når du vender mod og nærmer dig din modstander. Bemærk, at disse manuelle tacklinger har en længere rækkevidde end automatiske tacklinger og bedre afspejler din forsvarsspillers vurdering i færdigheden Stående tacklinger. 

    Skub-og-træk

    Styring: Tryk på knappen "SPURT & TACKLING" (når du jagter)

     

    >

    Når du jagter modstanderen med bolden, kan du forsøge at skubbe til og trække i ham for at sænke hans fart eller tvinge ham til at begå en fejl. Pas på, at du ikke gør det for meget, eftersom det kan føre til frisparkskendelser til det andet hold. 

    Glidende tackling

    Styring: Tryk på knappen "GLID" 

    >

    En risikabel tackling, der til gengæld også kan vende spillet. Glidende tacklinger er ideelle til at blokere skud, eller hvis du vil dække så stort et område som muligt. Brug denne type tackling med omhu, eftersom en fejltimet glidende tackling, hvor du rammer spilleren og ikke bolden, ofte resulterer i et gult eller sågar rødt kort. 

    Clearing

    Styring: Tryk på knappen "RYD" 

    >

    Når du har bolden på egen banehalvdel, bliver knappen Skud til knappen Ryd. Clearinger er den mest effektive måde at sparke bolden væk på i farlige situationer så hurtigt som muligt. Vi anbefaler også at bruge denne teknik i forsvarssituationer, hvor der skal heades til bolden – f.eks. efter indlæg eller hjørnespark fra modstanderen.

    Ekstra forsvarsspiller

    Styring: Tryk på knappen "2. FORSVAR"

    >

    Dette giver dig mulighed for at tilkalde en medspiller til at hjælpe dig med at presse modstanderen med bolden. Du kan trykke på knappen for at slå denne funktion til eller fra. Dette er en meget effektiv måde at få fat i bolden på. Brug dog funktionen med omhu, idet den ikke kun dræner din medspillers udholdenhed hurtigere, men også tvinger ham ud af position og giver mere plads andetsteds på banen. 

    Fremløb (MM)

    Styring: Tryk på knappen "2. FORSVAR", og swipe nedad

    >

    Du kan når som helst bede din MM om at løbe ud af sit mål og presse/tackle modstanderen med bolden. Du kan trykke på knappen for at slå denne funktion til eller fra. Det er ideelt at bruge denne funktion, når en modspiller er sluppet fri, og du ikke har nogen forsvarsspillere tilbage til at stoppe ham. 

    Spillerskift

    Styring: Tryk på knappen "SKIFT"

    >

    Når du forsvarer, kan du når som helst trykke på denne knap for at skifte fra en spiller til en anden for at styre vedkommende. Bemærk, at du kan ændre dine spillerskiftindstillinger under Indstillinger. Du kan kun vælge mellem Automatisk, Manuel eller ved Bolde i luften. 

    Automatisk: Den nuværende standardindstilling. Automatisk spillerskift forsøger altid at vælge den spiller, der passer bedst til den aktuelle situation, baseret på, hvem der har størst chance for at erobre bolden. Selvom automatisk spillerskift er slået til, kan du stadig skifte manuelt med knapper eller ved at trykke.

    Manuel: Du har fuld kontrol over at skifte dine spillere. Vi skifter ikke automatisk for dig til en spiller, der er tæt på, medmindre du trykker på knappen eller på en spiller.

    Bolde i luften: Dette er ligesom Manuelt spillerskift med den undtagelse, at Automatisk spillerskift bruges ved indlæg, høje stikninger, høje afleveringer, målspark, hjørnespark og frispark. Automatisk spillerskift sker én gang og vælger den spiller, der har de bedste forudsætninger for at nå bolden baseret på dens aktuelle bane.

     

    Taktik

    Mentalitet – Afbalanceret/Offensiv/Defensiv

    Styring: Tryk på en af mentalitetsknapperne øverst på skærmen under kamp

    Baseret på kampsituationen kan du ændre dit holds mentalitet, der kommer til udtryk på følgende måder:

    Offensiv

    Din forsvarskæde skubbes op, dine holdkammerater foretager flere offensive løb, og din målmand løber med op ved hjørnespark i de sidste 5 minutter af kampen.

    Forsvarsspil

    Din forsvarskæde rykkes tilbage, og dine medspillere foretager færre offensive løb.

    Afbalanceret

    Dette er standardindstillingen. Forsvarskæden indtager standardpositionen, og dine medspillere foretager et moderat antal offensive løb.

     

    Følg os på Twitter på @EASPORTSFIFAMOBILE for at få nyheder og opdateringer.

    LIGNENDE NYHEDER

    Administrér dine cookie indstillinger