EA SPORTS™ FIFA FIFA 23 FIFA 22 FIFA 21 FIFA 20 FIFA 19 FIFA Mobile HyperMotion 2 Nye funktioner FIFA-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Forum Sådan anmelder du spillere Om Positivt spil FIFA PÅ KONKURRENCEPLAN FIFA 23 FIFA 22 FIFA 21 FIFA 20 FIFA 19 FIFA Mobile HyperMotion 2 Nye funktioner FIFA-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Forum Sådan anmelder du spillere Om Positivt spil FIFA PÅ KONKURRENCEPLAN

Din vejledning til: FIFA Ultimate Team-pakker

Hvad går spiltypen Ultimate Team ud på?

FIFA Ultimate Team er en spiltype i EA SPORTS FIFA, der giver dig mulighed for at sammensætte dit drømmehold og spille kampe mod andre medlemmer af fællesskabet eller i singleplayer.

I FIFA Ultimate Team (FUT) kan du få kort på mange måder. En af disse måder er ved at åbne FUT-pakker. Det er muligt at få fat i alle kort og tilgå alle dele af spiltypen uden at foretage nogen former for køb. Alle køb er helt valgfrie.

Du kan få mere at vide om FIFA Ultimate Team (FUT) her: https://www.ea.com/da-dk/games/fifa/fifa-23/ultimate-team

Hvad er FUT-pakker?

FUT-pakker er virtuelle pakker i spillet, der indeholder tilfældigt indhold som f.eks. spillere og klubkort. Eftersom det specifikke indhold i en FUT-pakke genereres tilfældigt og ikke er synligt for dig, før pakken åbnes, kaldes denne mekanik nogle gange for en loot box.

Når du begynder at spille FUT, modtager du automatisk en FUT-startpakke, der indeholder de kort, du skal bruge for at sætte en startopstilling. Du modtager yderligere FUT-pakker som præmier for at spille spillet og får også mulighed for at købe FUT-pakker i spillets butik med FUT-mønter eller FIFA-point.  I FIFA optjener du mønter ved at spille eller ved at sælge kort på transfermarkedet. Du kan også købe FIFA-point, som du kan bruge på FUT-pakker og stadiontilpasningskort eller til at deltage i Ultimate Draft. Mønter kan også bruges til at købe spillere og kort på transfermarkedet i FIFA Ultimate Team.

Alle pakker, der kan købes med FIFA-point, kan også erhverves ved brug af optjente mønter. Nogle pakker kan imidlertid kun optjenes eller erhverves med optjente mønter. Det er altid valgfrit at købe FUT-pakker. Faktisk er ni ud af ti FUT-pakker, der åbnes i spillet, optjent gennem spil. Mere end 3/4 af vores FIFA 21-spillere har aldrig brugt penge i spillet. 

Få mere at vide om de forskellige typer kort, der er tilgængelige i FIFA 21 Ultimate Team, her: https://www.ea.com/da-dk/games/fifa/fifa-21/ultimate-team/item-guide

Hvad er FIFA-smugkigspakker?

Smugkigspakker, der blev introduceret i FIFA 21, er en ny tilføjelse til FIFA Ultimate Team. Denne nye type FUT-pakke, der har til formål at lade spillerne træffe mere velinformerede valg, giver dig mulighed for at se de specifikke kort i pakken, før du forpligter dig til at købe med enten FUT-mønter eller FIFA-point.

Når du har set kortene, kan du enten bekræfte, at du vil bruge FIFA-point eller FUT-mønter til at erhverve pakken eller vælge ikke at gennemføre købet. Pakken forbliver tilgængelig i en begrænset periode. Når denne periode er udløbet, kan du tage et smugkig på en anden pakke af samme type. Du kan også tage et smugkig på andre pakketyper med det samme. 

Smugkigspakker vil være permanent tilgængelige for standardpakker året igennem og for kampagnepakker under særlige FIFA 22 Ultimate Team-events.

Du kan få flere oplysninger i vores Sidelinjen-artikel fra Fodboldfestivalen i juni 2021.

Hvordan fungerer FUT-pakker? 

Der er tre slags pakker tilgængelige i FUT-butikken sæsonen igennem: bronze, sølv og guld. I løbet af året udgiver vi forskellige kampagnepakker, der er tilgængelige i en begrænset periode. Hver FUT-pakke viser antallet af indeholdte kort og kvaliteten af de indeholdte kort (bronze, sølv eller guld). FUT-pakker er aldrig tomme, og indholdet spænder vidt – lige fra eftertragtede spillere til lavere vurderede spillere, spilledragter, bolde, stadiontilpasningskort, engangskort og meget mere. 

Hvis du vil vide mere om sandsynligheden for at få bestemte spillertyper, skal du klikke her: https://www.ea.com/da-dk/games/fifa/news/fifa-pack-probabilities

Når du har fået en FUT-pakke ved at bruge mønter, som præmie eller ved at bruge FIFA-point, kan du åbne den og begynde at bruge kortene i den pågældende pakke. Der er flere måder at bruge spillerkort fra pakker på. Du kan bl.a. føje dem til dit hold, bruge dem i Byg en trup-udfordringer, kviksælge dem for mønter eller sælge dem for mønter på transfermarkedet.

Hvad er transfermarkedet? 

Transfermarkedet er et auktionshus i spillet, hvor du kan købe og sælge kort for mønter. Du kan sætte alt indhold, som du erhverver fra pakker, der kan handles, (dvs. alle pakker, der købes med mønter eller FIFA-point, og udvalgte pakker, der optjenes gennem gameplay) til salg på transfermarkedet, hvor andre medlemmer af FUT-fællesskabet kan købe dem med mønter.  Du kan bruge mønter, som du har optjent gennem kampe eller på transfermarkedet, til at købe kort fra andre spillere. Du kan finde flere oplysninger om transfermarkedet i FUT her.

Hvad er transaktionsgebyret for handler på transfermarkedet?

Alle handler på transfermarkedet har et transaktionsgebyr på 5 % af møntsummen. Gebyret trækkes fra gennemførte salg, men ikke fra ikke-gennemførte salg.

Her er et eksempel på, hvordan gebyret fungerer:

Handelspris for kort: 1.000 mønter

Endeligt transaktionsgebyr: 50 mønter (5 %)

Mønter, der tilføjes sælgerens saldo: 950 mønter

Transaktionsgebyret hjælper med at styre væksten i antallet af mønter i økonomien og med at holde balance i spillets økonomi. Det er med til at gøre markedet rimeligt og tilgængeligt for spillere på alle niveauer.

Kan jeg sælge indholdet af min FUT-pakke uden for FIFA Ultimate Team?

Nej, indholdet har ingen værdi i den virkelige verden. FUT-pakker har ingen pengeværdi. 

Jeg bor i Belgien. Kan jeg stadig købe FUT-pakker?

Det er ikke muligt at købe FIFA-point i Belgien , men spillere kan stadig erhverve FUT-pakker med FUT-mønter eller som præmier i spillet.  

Hvordan administrerer jeg mit spil og mine køb?

Værktøjet FIFA-spilletid, der er tilgængeligt i spillet, giver dig mulighed for at  forstå og styre, hvordan du spiller. Du får et overblik over din tid i FIFA 21, antallet af kampe, du har spillet på tværs af alle spiltyper i FIFA 21, antallet af FIFA-point, du har købt, og antallet af FUT-pakker, du har åbnet.

Du kan få mere at vide om FIFA-spilletid her: 

https://www.ea.com/da-dk/games/fifa/fifa-21/fifa-playtime#playtime-features

Kan jeg købe eller sælge FUT-mønter uden for selve spillet? 

Nej. Du kan optjene FUT-mønter ved at spille FUT og handle på transfermarkedet, men du kan ikke købe dem. Det er imod vores regler at købe mønter fra eller sælge mønter til en tredjepart. 

Disse regler er til for at sikre en sjov og retfærdig spiloplevelse for alle, der spiller FIFA, og brud på reglerne kan medføre, at din konto bliver blokeret. Du kan læse mere om vores regler her: https://help.ea.com/da-dk/help/fifa/fifa-rules/

Jeg vil slet ikke bruge nogen penge i FIFA. Hvordan forhindrer jeg helt muligheden for at bruge penge?

Det er altid valgfrit, om man vil bruge penge, og de fleste spillere vælger slet ikke at bruge nogen penge:

  • Mere end 3/4 af vores spillere har aldrig brugt penge i spillet.
  • Ni ud af ti pakker, der åbnes i spillet, er optjent gennem spil.

Vores værktøj i spillet – FIFA-spilletid – giver spillere mulighed for at registrere og holde styr på, hvor mange FIFA-point de køber i butikken. De kan også registrere, hvor mange FIFA Ultimate Team-pakker de har åbnet med FIFA-point eller FUT-mønter (som er virtuel valuta, der kan optjenes ved at spille i spillet). Forældre kan indstille tids- og forbrugsgrænser på konsolniveau. Du kan finde flere oplysninger om dette her.

Du kan få mere at vide om FIFA Ultimate Team (FUT) her: https://www.ea.com/da-dk/games/fifa/fifa-23/ultimate-team