
Sidelinjen – Nye holdåndsfunktioner i FUT 19

I seneste omgang af Sidelinjen fra FIFA-holdet ser vi nærmere på nogle af udregningerne for holdånd i FIFA 19 Ultimate Team og nogle af forbedringerne, der skal gøre det nemmere at forstå, hvordan holdånd fungerer i spillet.
Få bedre indblik i holdånd og effekterne af holdånd
Ændringer i spillerholdånd kan nu ses i sektionen "egenskaber" (kun tilgængelig i FIFA 19 til PlayStation 4, Xbox One og pc) i en spillerbiografi, når du kigger på truppens spillere. Vælg en spiller fra din startopstilling, og tryk på højre styrepind for at se spillerens spillerbiografi. Derfra kan du gå videre til fanen med detaljerede egenskaber og se de nøjagtige ændringer inde i spillet, som baseres på holdets og spillerens nuværende holdåndsniveau og den valgte holdåndsfokus.
Du kan også se de grundlæggende og umodificerede spilleregenskaber på denne skærm. Ved siden af dem finder du et + eller –, der indikerer hvordan holdånden ændrer spillerens egenskaber. I eksemplet nedenfor kan du se, at Paulo Dybala har 84 i afslutninger. Det forbedres til 94 inde i spillet i den nuværende holdopstilling pga. spillerholdånd og Finskytte-holdåndsfokus.

Omvendt kan spillere, der har et hold med dårlig holdånd, se de negative konsekvenser af holdånden på denne skærm. I eksemplet nedenfor forringes Dybalas vurdering pga. hans dårlige holdånd. Han starter stadig med 84 i afslutninger, men hans dårlige holdånd reducerer vurderingen til 76.

I FUT 19 har hvert holdåndsfokus deres eget unikke ikon, som gør det nemmere at se, hvilket fokus spilleren har. Du kan se ikonet under spilleren i den normale visning, så du ikke er i tvivl om, hvilket holdåndsfokus, der er anvendt.

Sådan udregner du holdånd
Effekten af holdånd rammer spillere i starten af hver kamp. Effekterne stammer fra en kombination af holdånd og spillerholdånd. Det anvendte holdåndsfokus er afgørende for hvilke egenskaber, der påvirkes.
- Spillere fra startopstillingen: 25 % fra holdånd og 75 % fra spillerholdånd.
- Spillere, der skiftes ind: Udskiftere tildeles en statisk spillerholdånd på 5. Så deres spillerholdånd er: 25 % fra holdånd og 75 % fra statisk spillerholdånd på 5.
Det betyder, at selvom udskiftere får en bonus for at spille på et hold med god holdånd, får de ikke noget for spillerholdånd.
Sådan udregner du holdåndens effekt på spilleregenskaber*:
(Holdånd x 0,25) + ((spillerholdånd x 10) x 0,75)
- Hvis facit er større end 50, forbedres de spilleregenskaber, der påvirkes af holdåndsfokus, indtil deres maksimum (99). Forbedringen kan højest øge spillerens egenskaber til 99.
- Hvis facit er 50, er resultatet neutralt, og spillerens egenskaber ændres ikke af det gældende holdåndsfokus.
- Hvis facit er 49 eller lavere, forringes spillerens egenskaber indtil deres minimum (1).
En spiller i startopstillingen med 100 i holdånd og 10 i spillerholdånd:
(Holdånd x 0,25) + ((spillerholdånd x 10) x 0,75)
= (100 x 0,25) + ((10 x 10) x 0,75)
= 25 + 75
= 100
Sådan udregnes spilleregenskaber:
100 - 50 = 50
50/50 = 1
1 x (maksimal forbedring) = ændring i egenskab.
En udskifter med 100 i holdånd (og 5 i statisk spillerholdånd):
(Holdånd x 0,25) + ((spillerholdånd x 10) x 0,75)
(100 x 0,25) + ((5 x 10) x 0,75)
= 25 + 37,5
= 62,5
Sådan udregnes spilleregenskaber:
62,5 - 50 = 12,5
12,5/50 = 0,25
0,25 x (maksimal forbedring) = ændring i egenskab.
*I sjældne tilfælde er der minimale variationer i den præcise egenskabsændring, fordi der er forskel på de forskellige platformes håndtering af såkaldte Floating Point Operations, som afvikles før holdånd har effekt.
Effekten af holdåndsfokus på egenskaber
Her kan du se en oversigt over de maksimale forbedringer af egenskaber, en spiller med 100/10 i holdånd modtager i FUT 19 til PlayStation 4, Xbox One, pc og Nintendo Switch alt efter holdåndsfokus.
Se dokumentet i nyt vindue
Hvis et Langskytte-holdåndsfokus for eksempel anvendes på en spiller med 10 i spillerholdånd og 100 i holdånd, påvirkes spillerens skudegenskaber forskelligt: 5 point i positionering, 15 point i afslutninger, 10 point i flugtere og 15 point i straffespark. Men det er ikke alle egenskaber, der øges. Skudstyrke og langskud ændrer sig ikke.
Hold og taktik inde i spillet
Når en FUT-kamp er gået i gang, har taktiske justeringer ingen effekt på holdånd. Det gælder også (men er ikke begrænset til) ændringer i formation og positionsændringer.
Udholdenhed
Fysiske egenskaber påvirkes nu af en spillers udholdenhed under en kamp i FUT 19. Egenskaberne er:
- Acceleration
- Adræthed
- Springstyrke
- Styrke
- Reaktionsevne
- Opdækning
Oplysningerne i dette indlæg opdateres løbende, hvis der skulle ske ændringer forud for eller under FUT 19.
FIFA 19 kan forudbestilles nu til PlayStation 4, Xbox One, Nintendo Switch og pc. Betingelser og begrænsninger er gældende. Klik her for at få flere oplysninger.
Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook og følge os på Twitter og Instagram samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.