PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem FÆLLESSKAB Fora Nyheder FÆLLESSKAB Fora Nyheder

Ofte stillede spørgsmål om Grumme godter-dyst

Gør jer klar til at bage kage og rage præmier til jer, The Sims-spillere!

Gør jer klar til at bage kage og rage præmier til jer, The Sims-spillere!

Patty Cakes – den berømte konditorsimmer – er ankommet i SimTropolis for at skrue op for varmen og udfordre jer til et gameshow i bedste "bagedyst"-stil: Grumme godter-dyst! Dette er en ny type livebegivenhed for The Sims Mobile.

Læs denne praktiske FAQ for at få mere at vide om, hvordan det fungerer!

Sp. – Hvad er Grumme godter-dyst?

Sv. – Grumme godter-dyst er et nyt realityshow i SimTropolis, hvor dine simmere får mulighed for at bagedyste mod professionelle kokke om chancen for at vinde flotte præmier! Showets vært – Patty Cakes – sørger for at guide dine simmere gennem begivenheden.

Sp. – Hvordan deltager jeg i Grumme godter-dyst?

Sv. – Hvis der er en Grumme godter-dystbegivenhed i gang, kan du få adgang til den via ikonet for livebegivenheder øverst til højre på skærmen.

Sp. – Hvordan åbner jeg præmieboksene i Grumme godter-dyst?

Sv. – Der er to præmiebokse i hver Grumme godter-dyst: Grumme godter-boksen, som kan åbnes med Grumme godter-poletter, og Royale godbidder-boksen, som kan åbnes med Royale godbidder-poletter.

Sp. – Kan jeg få dubletter af genstande fra de to præmiebokse?

Sv. – Nej! Boksene giver ikke dubletter. Når du har vundet en bestemt præmie, kan du ikke få den igen fra den pågældende boks. Alle præmier, som du vinder, låses op og gøres tilgængelige i butikken, så du kan købe ekstra eksemplarer af genstanden til dine hjem. Dette betyder, at hver præmieboks på et tidspunkt vil være "gennemført", når du har optjent alle præmierne i den og ikke kan åbne mere fra den pågældende boks.

Sp. – Hvor finder jeg Grumme godter-poletter og Royale godbidder-poletter?

Sv. – Du kan optjene dem ved at deltage i Grumme godter-dyst eller andre begivenheder på fanen "Aktiviteter" på hovedskærmen for Grumme godter-dyst, som du får adgang til via ikonet for livebegivenheder øverst til højre på skærmen.

Sp. – Hvordan vinder jeg hovedpræmien?

Sv. – Hovedpræmien uddeles, når du har vundet alle præmierne i Grumme godter-boksen og Royale godbidder-boksen. Du kan se, hvor tæt du er på, ved at tjekke statuslinjen under hovedpræmien på hovedskærmen for Grumme godter-dyst.

Sp. – Hvad er en genudsendelse af en Grumme godter-dyst? (Nyhed)

Sv. – Af og til genudsender vi en Grumme godter-dyst, så flere spillere kan prøve at bage og optjene de seje belønninger. Det betyder dog, at spillere, der allerede har gennemført Grumme godter-dysten, ikke får chancen! Hvilket fører os frem til ...

Sp. – Hvad er en Grumme godter-bonusdyst? (Nyhed)

Sv. – Spillere, der har gennemført Grumme godter-dysten, får adgang til bonusbegivenheden! Begivenheden spilles, som du er vant til, men der er eksklusive nye farvevarianter af præmierne, simoleoner, SimValuta og meget mere!

Tidligere: En Grumme godter-bonusdyst er en tidligere begivenhed i Grumme godter-dysten, der vender tilbage. Slut dig til Patty i genudsendelsen af bagedysten, og få chancen for at gennemføre begivenheden og muligheden for at vinde bonusbelønninger såsom SimValuta, simoleoner og bonusfarvevarianter af genstande. 

 

Grumme godter-udfordring

Sp. – Hvordan deltager jeg i Grumme godter-udfordringen?

Sv. – Du finder muligheden for at deltage på fanen "Aktiviteter" på hovedskærmen for Grumme godter-dyst eller ved at besøge Parkside-distriktet og trykke på ikonet over bagestationen.

Sp. – Hvor ofte kan jeg deltage i Grumme godter-udfordringen?

Sv. – Nedkølingsperioden for Grumme godter-udfordringen fungerer anderledes end andre begivenheder. Du kan lagre op til tre "forsøg" for denne udfordring, hvilket betyder, at din simmer potentielt kan prøve udfordringen tre gange i træk. Efterhånden som du bruger dine forsøg, tilføjes et nyt hver 8. time, indtil grænsen på tre forsøg igen er nået.

Sp. – Kan I forklare, hvordan Grumme godter-udfordringen fungerer?

Sv. – Hver gang du gør et forsøg i en Grumme godter-udfordring, får din simmer en professionel kok som modstander. Din simmer skal bage over flere runder og forsøge at skabe bagværk og desserter, som modstanderen bestemmer. Belønningerne for hver vundet runde lægges i simmerens præmiekurv. Efter hver runde kan din simmer vælge at tage indholdet af præmiekurven og afslutte udfordringen eller fortsætte til næste runde. Indholdet af præmiekurven føjes ikke til dit lager, før du har vundet den sidste runde eller vælger at tage dine præmier og afslutte udfordringen inden den næste runde.

Sp. – Hvordan vinder jeg en runde i Grumme godter-udfordringen?

Sv. – For at gennemføre en runde skal din simmer udføre handlingen "Bag den!" ved bagestationen. Når din simmer gør det, kan det enten gå godt eller dårligt lige som de risikable handlinger i almindelige begivenheder. Hvis det lykkes, føjes belønningerne for den pågældende runde til simmerens præmiekurv, og udfordringen fortsætter. Hvis det ikke lykkes, får simmeren mulighed for enten at få en trøstepræmie eller bede om Pattys hjælp til at rette op på simmerens dessert, så simmeren kan fortsætte udfordringen.

Sp. – Hvordan forbedrer jeg mine chancer for at vinde en runde?

Sv. – Din simmer kan få bedre chancer for at vinde ved at udføre "forberedende" handlinger i bageriet. De enkelte handlinger viser, hvor meget de øger chancen for succes. Din simmer kan fortsætte med at udføre disse handlinger og øge chancerne, indtil simmeren er selvsikker nok til at forsøge sig med "Bag den!"- handlingen.

Sp. – Hvad er sukkerknalder?

Sv. – Sukkerknalder er en ny ressource, der ligner energi, som din simmer bruger under en Grumme godter-udfordring. Mange af de forberedende handlinger, din simmer kan udføre, kræver sukkerknalder. Din simmer har en fyldt bjælke med sukkerknalder i starten af hver udfordring, men du skal huske, at den ikke fyldes op igen med tiden, og den fyldes ikke op i starten af en runde! Så sørg for at have nok til hele udfordringen!

Sp. – Kan jeg få flere sukkerknalder i en udfordring?

Sv. – Du kan købe ekstra sukkerknalder med SimValuta, og nogle gange kan du se en forberedende handling, der også giver ekstra sukkerknalder.

Sp. – Hvilke andre typer forberedende handlinger kan jeg se i Grumme godter-udfordringen?

Sv. – Der er masser af andre typer forberedende handlinger ud over dem, der booster din "Bag den!"- chance. De kan byde på forskellige belønninger som f.eks. Grumme godter-poletter, Royale godbidder-poletter, modesten, livskuponer eller simoleoner. Husk, at disse belønninger lægges i din præmiekurv – så du skal gøre krav på dem efter en runde eller vinde udfordringen for at sikre dig dem!

Sp. – Hvordan får jeg belønningerne fra min præmiekurv?

Sv. – Du kan gøre krav på indholdet af din præmiekurv ved at vinde en runde og derefter vælge valgmuligheden "Hent og afslut". Hvis du vinder den afsluttende runde af en udfordring, gør du automatisk krav på din præmiekurv.

Sp. – Hvad er forskellen mellem modstanderne i Grumme godter-udfordringen?

Sv. – Nogle af modstanderne i Grumme godter-udfordringen er dygtigere end andre! Jo dygtigere modstanderen er, desto flere runder er der i udfordringen. Modstandere med flere runder tilbyder også flere belønninger – udfordringerne med mange runder kan give dig store mængder Grumme godter-poletter og Royale godbidder-poletter!

Sp. – Hvordan kan jeg se indholdet i min præmiekurv?

Sv. – Du får vist indholdet mellem hver runde af Grumme godter-udfordringen. Hvis du er midt i en runde, kan du trykke på knappen "Se" på din simmers statuspanel for at se indholdet af din præmiekurv samt en oversigt over udfordringsrunderne.

Sp. – Hvordan får jeg min simmer ud af en Grumme godter-udfordring, hvis jeg ikke vil spille den færdig?

Sv. – Hvis du går til oversigtsskærmen for udfordringen ved at trykke på knappen "Se", kan du se muligheden Giv op. Hvis du vælger den, får din simmer en trøstepræmie, og udfordringen afsluttes. Det er værd at huske, at der ikke er noget i vejen for at prøve handlingen "Bag den!" og se, hvad der sker! Selv om din simmer ikke vinder, får han eller hun stadig trøstepræmien, men du har en chance for at vinde og gøre krav på din præmiekurv!

Bonustips!

  • Husk, at din simmer ikke får ekstra sukkerknalder i hver runde, så prøv at spare på dem under hele udfordringen!
  • Du behøver ikke altid at forsøge at nå hele vejen til slutningen af en udfordring. Nogle gange er det klogt at spille sikkert og sikre indholdet af din præmiekurv i en tidligere runde.

Har du nogle spørgsmål, eller mangler du vejledning i noget? Skriv til mig på Twitter @SimGuruSanah!

Vi ses til dysten!

Lignende nyheder

Gladere jul sammen

The Sims Mobile
03-11-2024
Nu er det tid til sjov og glæde

Fortryllende efterår

The Sims Mobile
30-08-2024
Glæd dig til efterårsmagien

Opdatering: Salte nætter

The Sims Mobile
16-06-2024
Vi er her for at fikse dine simmeres natteliv!