EA SPORTS FC™ 25 – Ikoner
Byd en ny årgang legender fra fodboldhistorien velkommen til Ultimate Team™ i EA SPORTS FC™ 25. Herunder fem banebrydende IKONER, der var med til at bane vejen for kvindefodboldens udbredelse.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Gareth Bale
Gareth Bales Premier League-stjernestatus i Tottenham toppede i 2012/13-sæsonen, hvor han vandt prisen som Årets spiller. Et skifte til Real Madrid den efterfølgende sommer løftede ham til nye højder, og i løbet af sin tid i den spanske kongeklub vandt han hele 3 LaLiga- og 5 UEFA Champions League-trofæer. Han lagde støvlerne på hylden som den spiller med flest optrædener og mål for Wales' landshold. Han førte bl.a. The Dragons til en forrygende 4. plads ved deres første EM-slutrunde nogensinde i 2016 samt kvalifikation til FIFA World Cup™ i 2022.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Gianluigi Buffon
Gianluigi Buffon forsvarede italiensk fodbolds ære på tværs af tre årtier. Den tårnhøje toskaner brød for alvor igennem på det Parma-hold, der vandt UEFA Cuppen i 1998/99. Et skifte til Juventus omkring årtusindeskiftet løftede ham til nye højder. Hele 10 Serie A-titler, herunder 7 i træk mellem 2011/12 og 2017/18, blev det til for Buffon som Bianconeri. Kronen på karriereværket kom i 2006, da han løftede FIFA World Cup™-trofæet og blev nr. 2 i Ballon d'Or-afstemningen samme år efter hans heroiske indsats for Gli Azzurri.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Lotta Schelin
Lotta Schelin løb en kalkuleret risiko, da hun skiftede til Olympique Lyonnais i sommeren 2008. Franske klubber var endnu ikke en trussel mod den europæiske elite, men OL var i gang med at søsætte et ambitiøst projekt, og Schelins uudslukkelige tørst efter mål katapulterede dem til tre UEFA Women's Champions League-trofæer og otte ligamesterskaber i lige så mange sæsoner. Hun indstillede karrieren som Sveriges mest scorende spiller nogensinde og hjalp sit hold til en tredjeplads ved FIFA Women's World Cup™ i 2011.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Marinette Pichon
I 2002 forlod Marinette Pichon hjemlandet Frankrig for at teste sig selv i den første fuldt professionelle kvindelige liga nogensinde i USA. Selvom hun gik glip af mesterskabet i sin debutsæson i Philadelphia Charge, vandt hun MVP-prisen som ligaens bedste spiller i konkurrence med et stærkt felt af amerikanske og internationale stjerner. Hun overførte dette momentum til landsholdet ved at føre Frankrig til deres første FIFA Women's World Cup™ i 2003, hvor hun på passende vis scorede det første slutrundemål for Les Bleues i deres historie.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Lilian Thuram
Lilian Thuram skrev et af de mest nervepirrende kapitler i sagaen om Frankrigs FIFA World Cup™-triumf i 1998. Efter at Kroatien var kommet foran 1-0, vendte den energiske forsvarsspiller kampbilledet på hovedet med to forrygende mål, der banede vejen til finalen for franskmændene. Hans indsats på højre back sikrede ham Bronzebolden som turneringens 3. bedste spiller. Hans hæderkronede karriere bød derudover også på en EM-triumf med Les Bleus i 2000, et UEFA Cup-trofæ i 1998/99 og 2 Serie A-titler med Juventus.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Julie Foudy
Med sin debut på USA's landshold i en alder af blot 17 år skilte Julie Foudy sig ud på et landshold, der blæste en hel nation, der i 90'erne først lige var begyndt at omfavne fodboldsporten, bagover. Efter at have vundet den første FIFA Women's World Cup™-slutrunde nogensinde i 1991 fulgte USWNT præstationen op med endnu en dramatisk triumf på hjemmebane i 1999. Den efterfølgende hype omkring holdet såede frøene til den fulde professionalisering af kvindefodbolden ved årtusindskiftet.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Aya Miyama
Aya Miyamas beslutsomhed konfronteret med modgang hjalp Japan med at skrive historie ved FIFA Women's World Cup™ i 2011. "Nadeshiko" kom bagud i finalen mod de klare favoritter fra USA to gange, men begge gange viste Miyama sig opgaven voksen og holdt sit lands håb og drømme i live. Først udlignede hun i den ordinære spilletid, og senere lagde hun op til Homare Sawa dybt inde i den forlængede spilletid, hvilket sikrede Japan en straffesparkskonkurrence, hvor de til sidst trak det længste strå.
,xPosition=0.5,yPosition=0.5&w=1280){kind=spacer}
Nadine Angerer
Efter at have vundet alt på klubplan med Turbine Potsdam gik Nadine Angerer ind til sin første landsholdsturnering ved FIFA Women's World Cup™ i 2007 som Tysklands førstemålmand og fuld af selvtillid. Hun indkasserede ikke ét eneste mål – og leverede bl.a. en straffesparksredning mod den brasilianske superstjerne Marta i finalen – på tyskernes vej til trofæet. Yderligere succes med Tyskland, herunder en imponerende EM-titel i 2013, fulgte og medvirkede til, at hun blev den første målvogter nogensinde på herre- eller kvindesiden til at blive valgt som Årets spiller af FIFA.