EA SPORTS FC™ 25
Nyhedsartikel

EA SPORTS FC™ 25 | HIGHLIGHTER

6. august 2024

EA SPORTS FC™ 25 | HIGHLIGHTER

Nyskabelse er en af grundpillerne hos EA SPORTS™. Det er en del af vores kultur og selve fundamentet for de oplevelser, som vi skaber for flere hundrede millioner fans verden over år efter år. EA SPORTS giver fans flere muligheder for at udforske, udvikle og engagere sig i de sportsgrene, som de elsker, end de kan finde noget andet sted.

Skærmbillede af besked til optagelse af video i FC 25-spillet.

Det er vores erklærede topprioritet at sikre, at vores oplevelser er så autentiske og medrivende som muligt, og det driver os til at udvikle banebrydende teknologier, der holder vores fans underholdt og engagerede. Det seneste eksempel på disse bestræbelser er EA SPORTS HIGHLIGHTER, der får debut i EA SPORTS FC™ 25 i september. Kun til PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc. Dette nye værktøj styrker forbindelsen mellem spiller og spil og byder på banebrydende funktioner, der giver dig mulighed for at skabe personligt og yderst delbart indhold, der afspejler de mange måder, som spillere interagerer med vores spil på.

En spiller er ved at skyde et mål i en FC 25-kamp. Brugergrænseflade-overlægningsgrafik viser et kameraobjektiv-ikon og tilpasningsindstillinger.

Særligt sportsspil er unikke, fordi de – ligesom sport i den virkelige verden – opleves forskelligt fra person til person. Tilskuere, spillere og trænere har alle deres eget unikke perspektiv, der fører til ny indsigt og nye følelser. EA SPORTS HIGHLIGHTER løfter disse perspektiver ved at give spillerne adgang til filmiske værktøjer, så de kan fortælle de historier, som de vil fortælle, ved at optage, redigere og dele uforglemmelige øjeblikke fra deres kampe. 

Et gråtonebillede af en bold, der er ved at blive sparket. Brugergrænsefladen viser forskellige tilpasningsindstillinger og effekter.

EA SPORTS HIGHLIGHTER kommer til EA SPORTS FC™ 25 med en ny central, der samler øjeblikkelig gengivelse, kampens højdepunkter og kampresumé ét og samme sted. I offlinekampe kan du tilgå og gemme kampens højdepunkter når som helst eller se kampresuméet i pausen og efter kampen. Når du spiller kampe online, kan du kun tilgå og gemme kampens højdepunkter og kampresuméet ved fuldtid. Når du har gemt en video på din konsol, kan du tilgå den når som helst, men den vil ikke længere være tilgængelig i spillet. 

Øjebliksbillede af en FC 25-kamp med spillere fra begge hold. Overlayet Vælg forudindstilling viser muligheden for 360 graders vinkel.

EA SPORTS HIGHLIGHTER giver dig adgang til en række forudindstillede indstillinger, der forbedrer kampens højdepunkter, herunder en række forskellige transmissionsværktøjer, som du kan bruge på dine gengivelser, bl.a. HyperMotion, 360 og Drone. Derudover byder de helt nye Redigeringsværktøjer på en avanceret version af langsomme gengivelser, der fungerer som et detaljeret videoredigeringsværktøj med mulighed for tidslinjeredigering, trimning, anvendelse af filtre og effekter og meget mere.

Mulighed for at gemme lokalt understøttes kun på PlayStation 5 og Xbox Series X|S.