2016-05-12
EA Staff
I fredags gav vi dig et indblik i begyndelsen på den totale krig ved verdenspremieren på Battlefield 1. Premieren blev afholdt i flere byer – der var festligheder i både London, San Francisco og Berlin – og på livestream, så spillere fra hele verden kunne følge med.
Vi ønskede, at premieren på Battlefield 1 skulle dreje sig om spillerne, og derfor inviterede vi Battlefield Game Changers og spillere fra fællesskabet til London, hvor vi viste spillet frem for første gang.
Vi har talt med Dan Mitre, der er Battlefield Global Community Manager, for at få mere at vide om verdenspremieren på Battlefield og for at høre, hvordan det var at opleve Battlefield 1 for første gang sammen med fællesskabet.
Hvordan var det at være en del af afsløringen af BF1?
Det kan ikke beskrives med ord. Spillet er enormt, og det var surrealistisk at være en del af magien omkring det.
Hvad var det bedste ved premieren?
Det bedste var helt sikkert at hænge ud med alle de mange Battlefield-fans. Det lyder måske som en kliché, men det var alt arbejdet værd at se deres ansigter, da de så traileren for første gang.
Kan du fortælle os, hvordan spillerne blev involveret i premieren?
Vi inviterede Battlefield Game Changers og de største fans til premieren, så de kunne være blandt de første til at se spillet. Der var hundredvis af Game Changers, trofaste medlemmer af fællesskabet og fans samlet i tre forskellige byer rundt om i verden. Det var virkelig sjovt, at fællesskabet var der, og det var fantastisk at se deres reaktion.
Hvor meget planlægning lå der bag denne globale verdenspremiere i tre forskellige byer?
Det var helt vildt! Jeg vil ikke gå i detaljer, men vi brugte timevis på at sikre os, at premieren blev så fed som overhovedet muligt. Vi elsker vores fans, og vi ville sikre os, at de fik en fantastisk premiere.
Hvad er essensen af et Battlefield-spil?
Det er de storslåede kampe og oplevelsen af den totale krig. Balancen mellem kamp på land, til vands og i luften giver vanvittige taktiske muligheder, som man ikke finder i andre spil. Og ødelæggelse. Altid ødelæggelse.
Hvorfor tror du, at spillerne har været så trofaste over for Battlefield-serien?
Udviklerne af Battlefield er alle selv dedikerede spillere, og de ønsker selvfølgelig at give spillerne den bedst mulige oplevelse. Man skal spille selv for at kunne tale spillernes sprog!
Glæder du dig til Battlefield 1? Bliv Battlefield Insider, og følg med på Battlefield.com for at få mere at vide om spillet.
Hold dig opdateret med de seneste EA-nyheder: Besøg vores blog, følg os på Twitter, og synes godt om os på Facebook!