Den nyeste Expansion Pack til The Sims 4 er landet, og her hos Maxis glæder vi os så meget, til at I prøver den. Som i enhver Sims Expansion Pack giver den nye sydøstasiatiske by Tomarang en masse nye måder at fortælle simmer-historier på – fra nye egenskaber og stræbener til nye genstande og måltider. Pakkens største ændring er det nye system, der giver dig mulighed for at give dine simmere en helt ny boligoplevelse: Udlejningsejendomme!
Med The Sims 4 Til leje Expansion Pack kan dine simmere købe, bygge og administrere udlejningsejendomme som udlejere eller bo i en som lejer med alt, hvad livet i en udlejningsbolig kan byde på.
Holdet har i længere tid haft planer om at føje denne funktion til spillet, fordi det var et udbredt ønske fra spillerne. "Ønsket var meget stort fra vores fans," fortæller Lead Designer Jessica Croft. "Vi vidste, at folk virkelig gerne ville have det her. Og det giver mening, for udlejningsejendomme er en del af virkeligheden for en stor del af vores publikum – og for resten af verden. Så med tilføjelsen af lejemål kommer spillet endnu tættere på virkelighedens oplevelser."
"Og det er en del af grunden til, at vi har designet dem til at være ekstra fleksible," udtaler Senior Game Designer Sydnie Ritchie. "Måske skal din simmer udleje et ekstra soveværelse eller bygge en hytte i baghaven til sine bedsteforældre. Eller måske vil du have den til at opbygge et udlejningsimperium, der dækker flere ejendomme – der er masser af muligheder."
Sådan fungerer det: En udlejningsejendom er en ny type bolig, der også fungerer som forretning. Spillere, der gerne vil gøre deres simmere til udlejere, kan forvandle en eksisterende grund til en udlejningsejendom – eller købe en som enhver anden virksomhed. Derefter kan du bygge op til seks boliger på grunden (plus et fællesområde) ved at bruge spillets widget til eksisterende rum.
Men du behøver ikke at påtage dig byrden ved at være boligadministrator – dine simmere kan nemlig også opleve livet i en udlejningsejendom som lejer. Eller de kan gøre begge dele – administrere en udlejningsejendom, som de også selv bor i sammen med andre simmere!
"Vi ville give spillerne mulighed for at fortælle begge sider af historien," fortæller Jessica, "og samtidig gøre dem i stand til at fortælle de historier, de vil. Jeg er virkelig glad for de fortællinger, der opstår, når simmere bor så tæt på hinanden."
Sydnie giver nogle eksempler på, hvordan disse historier kan udfolde sig: "En gnaven udlejer kan for eksempel give lejerne skylden for sine problemer," siger hun, "og en mere positiv udlejer kunne spørge om lejernes forhold i et forsøg på at gøre ejendommen mere behagelig at bo i. Lejere kan både klage over deres lejeforhold og rose dem, hvilket giver udlejeren en ide om, hvordan det står til. En meget utilfreds lejer kan også opsige sit lejemål og bryde sin kontrakt ved at flytte før tid."
De tætte boligforhold giver også mulighed for at lave nogle helt nye aktiviteter. Simmerne kan nu smuglytte til deres naboer – og de kan endda bryde ind i deres lejligheder!
Det helt særlige ved livet med udlejningsejendomme er, at du kan opleve det overalt! Jeps, holdet har nemlig truffet den beslutning, at udlejningsejendommene skal være tilgængelige i alle verdener. "En af grundpillerne i The Sims er at viljen til at skabe rammerne om spillerens egne historier," fortæller Sydnie. "Hvis vi kun begrænsede udlejningsboliger til vores nye verden, ville vi kun bane vejen for nogle snævre historier."
"Sådan en funktion giver så meget værdi til spillet, hvis den kan bruges i en hvilken som helst verden," siger Jessica. "Det var en udfordring at gøre det muligt at bygge disse boligtyper i en hvilken som helst verden, men vi følte, at det ville være alt for begrænset, hvis man kun kunne bygge dem i Tomarang. Når man nu kan bygge udlejningsejendomme i alle verdener, giver vi verdenerne flere muligheder. Det var udfordringen værd."
Og denne udfordring førte til nogle spændende nye udviklinger. "Jeg er virkelig stolt af de færdige byggeværktøjer," siger Sydnie. "Jeg synes, de er både er intuitive og stærke, hvilket vil gøre alle slags spillere i stand til at skabe noget nyt og interessant. Teknologien er bl.a. bygget på eksisterende lejlighedsværktøjer fra Byliv, men vores tekniske team har ændret og udvidet funktionaliteten – og de har gjort det med henblik på at gøre den nemmere at genbruge i fremtiden, så forhåbentlig er det her kun begyndelsen!"
Enhver, der har boet til leje i længere tid, ved, at forholdet mellem udlejer og lejer kan være anspændt. "Der er alvorlige og valide bekymringer om leveomkostningerne og den magt, som udlejerne besidder," siger Jessica. "Vi har haft løbende samtaler internt for at sikre os, at vi er følsomme over for det her, og vi har samarbejdet med eksterne konsulenter for at få yderligere hjælp – især omkring den nye region."
"Ja, især fordi vores pakke udspiller sig i en verden, der er inspireret af Sydøstasien, ville vi undgå skildringer af gentrificering eller udnyttelse," siger Sydnie. "Så vi var meget opmærksomme på at sikre, at vi ikke lavede et grundlag for ufølsomme historier, fordi holdet er meget passionerede omkring positiv repræsentation."
Det er essensen i The Sims: At spillerne har mulighed for at fortælle deres egne historier. "Vi forsøger at præsentere en optimistisk verden i The Sims," siger Jessica, "men i sidste ende tilbyder vi ganske enkelt værktøjer til at fortælle historier med. Det er op til dig at vælge, hvilken historie du vil fortælle."
The Sims 4 Til leje Expansion Pack er nu tilgængelig på PlayStation®4, PlayStation®5, Xbox One, Xbox Series X|S, pc via EA app til Windows, Origin™, Steam® og Epic Games Store. Forudbestil nu for at komme i gang med at spille, så snart det udkommer!
Og hvis du køber Til leje Expansion Pack mellem d. 2. november og 18. januar, får du også adgang til vores Gadegastronomi-digitalindhold, som indeholder en grillvogn, gadeparasol og en frugtkurv.