En meddelelse fra Vince Zampella, Group General Manager – Apex Legends, Star Wars Jedi, Battlefield, Need for Speed
Hej allesammen
I dag glæder det mig at kunne meddele, at det talentfulde team hos Criterion Games bliver en del af EA Entertainment. Criterion har en fornem historik inden for spiludvikling og har bl.a. arbejdet på Battlefield, Battlefront, Burnout og selvfølgelig Need for Speed. Jeg er glad for, at et så erfarent studie slutter sig til de studier, som jeg har ansvaret for.
Som tidligere sagt har vi fuld fokus på Battlefield lige nu. I dag føjes Criterion til vores liste over Battlefield-studier i verdensklasse, der arbejder på at indvarsle en ny æra for spilserien. Størstedelen af holdet kommer til at arbejde side om side med DICE, Ripple Effect og Ridgeline, der ledes af Byron Beede, GM på Battlefield. Criterions erfaring med Battlefield, vores teknologi og at skabe engagerende oplevelser vil øjeblikkeligt få en positiv effekt på vores udvikling af Battlefield 2042 og vores fortsatte præproduktion af et tilknyttet Battlefield-univers. Der er ikke noget bedre studie at tage med på denne rejse, og jeg kunne ikke være mere begejstret.
Vi fortsætter også arbejdet med næste kapitel i Need for Speed-serien. Mange af jer kender måske min baggrund inden for spil. Jeg har samarbejdet med ekstremt dygtige teams på Apex Legends, Titanfall og Star Wars Jedi her hos Electronic Arts. Men I ved måske ikke, at jeg har en passion for biler, hvilket også gør Criterion til et perfekt match for mig, idet det giver mig mulighed for at udforske en anden spilgenre, som jeg elsker. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med en dedikeret gruppe om at udforme fremtiden for spilserien.
Lad os sammen byde Criterion velkommen til teamet.
Tak
Vince