Vi har truffet den strategiske beslutning om at stoppe udviklingen af Apex Legends Mobile og Battlefield Mobile.
På trods af Apex Mobiles stærke start indså vi, at den fortsatte oplevelse ikke ville leve op til vores spilleres forventninger. Efter måneders samarbejde med vores udviklingspartner har vi i fællesskab besluttet at lukke mobilspillet ned. Denne beslutning ændrer ikke på vores kærlighed til Apex-universet og vores spillere. Vi ser frem til at udforske dette univers, dets figurer og dets historier yderligere sammen med jer. (Få mere at vide her)
Vi har også truffet beslutningen om at stoppe udviklingen af det nuværende Battlefield-mobilspil. I takt med at branchen har udviklet sig, og vores strategi om at skabe et dybt forbundet Battlefield-økosystem er blevet endnu mere klar, har vi besluttet os for at ændre retning for at realisere vores vision for spilserien og leve op til vores spilleres forventninger. Vi er fortsat meget fokuserede på at indfri Battlefields enorme potentiale. Vi arbejder hårdt på at udvikle Battlefield 2042, og vores studier verden over er allerede i gang med præproduktionen for vores fremtidige Battlefield-oplevelser.