EA SPORTS FC™ MOBILE Nyheder Vejledninger Indløs kode Hjælp Creator Spotlight Forum Omklædningsrummet-fællesskabsudfordring Butik Nyheder Vejledninger Indløs kode Hjælp Creator Spotlight Forum Omklædningsrummet-fællesskabsudfordring Butik Download nu Download nu Download nu Download nu

Besøg FCM-webbutikken nu, find særlige tilbud, og hent din daglige præmie!

EA SPORTS FC™ MOBILE

PATCHNOTER TIL LIGAER-OPDATERINGEN

Et veloplyst fodboldstadion med synlig FC Mobile-branding. Overlægningsgrafikken prydes af teksten "Patchnoter".

Ligaer-opdateringen til EA SPORTS FC Mobile er ude nu! Den er proppet med ligaopdateringer og vigtige gameplayforbedringer, der giver dig en endnu bedre spiloplevelse.

Ligaer-opdateringen øger ligakapaciteten til 100 medlemmer, hvilket forbedrer spillerfællesskabets muligheder for at interagere og samarbejde. Dyk ned i sæsonmissioner, og samarbejd med medlemmerne af din liga for at optjene præmier. Forsøg at klatre op ad ranglisterne ved at dyste i Liga vs. liga-turneringer, hvor hver eneste kamp og sejr giver håndgribelige fordele. Udforsk nye gameplayforbedringer, der giver dig større kontrol over pasnings- og forsvarsspillet. 

Nye funktioner

Redesignede ligaer

Forbered dig på det opdaterede ligasystem, der er blevet udvidet til at kunne rumme op til 100 medlemmer og giver dig mulighed for at dyste side om side med dine ligakammerater for at nå forskellige mål sammen og optjene delepræmier! For at gøre plads til alle disse spændende opdateringer nulstilles alle eksisterende ligaer i forbindelse med Ligaer-opdateringen.

  • Samarbejdsmissioner: Gå sammen med andre spillere i dynamiske, sæsonlange missioner med fokus på teamwork. Når I når disse mål sammen, optjener I præmier og forbedrer ligaens rang og niveau, hvilket direkte påvirker ranglisteplaceringerne.
  • Sæsonpræmier: Optjen sæsonpræmier oven i præmier baseret på dine bidrag til ligaen. Disse præmier anerkender både individuelle bedrifter og bedrifter på liganiveau og understreger virkelig din ligas styrke og niveau.
  • Ranglister og turneringer: Deltag i opdaterede turneringer, der påvirker ligaens placering på grupperanglisterne og de globale ranglister. Opnå en højere rang for at få anerkendelse og optjene præmier, der afspejler din ligas status.
  • Ligabedrifter: Styrk din ligas omdømme med nye bedrifter, der sætter fokus på dit holds kollektive bedrifter. Disse udmærkelser er perfekte til at fremvise din ligas indsats og succes på tværs af forskellige udfordringer. 
  • Forbedrede administrationsværktøjer: Opnå større kontrol med forbedrede værktøjer, der er designet til at strømline ligaadministrationen. Disse værktøjer forenkler administrationen af medlemskaber og gør det nemmere at tilpasse indstillinger og føre tilsyn med ligaen.

Gameplayforbedringer

Bliv bedre til spillet med vigtige opdateringer, der forbedrer både præcisionen og spilbarheden:

  • Afleveringsbeherskelse: Glæd dig til at slå mere præcise og pålidelige flade afleveringer og flade stikninger. Nu får du bedre muligheder for at spille bolden ind i frie rum eller udføre præcise afleveringer, selvom pladsen er trang.
  • Dynamisk forsvarsspil: Forsvarsspillet er blevet opgraderet, så teknik, præcision og timing for alvor belønnes. Vellykkede stående tacklinger kan nu få den driblende modspiller til at snuble eller sågar falde, hvilket øger dine chancer for at få fat i bolden.
  • Forbedrede beslutninger ved pausefløjt: Gameplayet afvikles nu mere gnidningsfrit, når pausen nærmer sig, hvilket forhindrer pludselige stop og sikrer en fair afslutning på alle halvlege.
  • 1M1-afbalancering: Vi har fuldstændigt fjernet lammelseseffekten fra alle finter i 1M1-kampe for at skabe et mere fair styrkeforhold mellem den driblende spiller og forsvarsspilleren. Vi har også afbalanceret nogle finter, herunder hæl-til-hæl og åben skudfinte, for at skabe en bedre gameplaybalance.
  • Stabilitet på tværs af platforme: Vi har løst flere tilbagevendende stabilitetsproblemer på iOS- og Android-platforme for at skabe en mere behagelig spiloplevelse uden nedbrud.

Læs vores Dyk ned i gameplayet for at få et detaljeret indblik i de nye gameplayforbedringer.

Visuelle forbedringer

Udforsk en opgraderet visuel og interaktiv oplevelse med vores seneste forbedringer:

  • Ny vejrindstilling: Glæd dig til at spille fodbold i vinterkulden med tilføjelsen af snevejr. 
  • Visuelle forbedringer: De forbedrede visuelle effekter byder bl.a. på lysere lyse områder på spilletrøjer og støvler og en mere udtalt dybdeskarphed under spillerintroduktioner og målfejringer.
  • Spilleradministration: Visuelle forbedringer markerer nu mere tydeligt, hvilke spillere der opfylder specifikke opgraderingsbetingelser. Disse spillere er nu fremhævet med en mørkere nuance, der gør dem nemmere at finde.
  • Øget billedfrekvens: Oplev mere gnidningsfrit og visuelt imponerende gameplay med mere avancerede billedfrekvenser og forbedret grafikkvalitet

Fejlrettelser

  • Klubudfordring-ikoner: Rettede en fejl, der forårsagede, at ikonerne for Topscorer og Flest assists blev byttet om på Klubudfordring-vinderskærmen.
  • Klubudfordring-vinderskærm: Rettede en visuel fejl, der forårsagede, at brugergrænsefladen forblev synlig under skærmvisker-overgangen

Sikkerhedsopdateringer

Ligaer-opdateringen introducerer nye foranstaltninger til at bekæmpe snyd i VS. Angreb-kampe (VSA-kampe). Vi bestræber os på løbende at blive bedre til at bekæmpe snyd for at styrke fairplay i FC Mobile. Derfor kan du forvente yderligere forbedringer på dette område i fremtidige opdateringer.

Nu, hvor vi går ind i et nyt år, glæder vi os til at give dig mulighed for at opleve alle opdateringerne i EA SPORTS FC™ Mobile. Denne opdatering handler om at bringe alle folk tættere i samarbejdets navn. Med plads til op til 100 medlemmer kan din liga nu opnå endnu mere og optjene endnu flere præmier! Test dig selv i den opdaterede Ligaer-spiltype, forsøg at klatre op ad ranglisterne, og få en mere præcis gameplayoplevelse.

Følg @EASFCMOBILE på Instagram, Facebook, X, YouTube, Twitch og WhatsApp for at få de seneste nyheder og opdateringer samt for at fortælle os, hvad du synes!

Vi ses på banen.

– FC Mobile-holdet

Lignende nyheder

EA SPORTS FC™ MOBILE – Dyk ned i ligaer

FC Mobile
13-01-2025
EA SPORTS FC™ MOBILE – Dyk ned i ligaer

EA SPORTS FC™ MOBILE – Ligaer-opdatering – Gameplayforbedringer i 2025

FC Mobile
03-01-2025
EA SPORTS FC™ MOBILE – Ligaer-opdatering – Gameplayforbedringer i 2025

EA SPORTS FC™ MOBILE – Ligaer-opdatering – Begrænset beta 2024

FC Mobile
25-11-2024
EA SPORTS FC™ MOBILE – Ligaer-opdatering – Begrænset beta 2024