EA SPORTS™ FIFA 22 Ambassadører Klubomslag Uforlignelig autenticitet Soundtrack Pc-systemkrav Tilgængelighed Oversigt over funktioner Spilfunktioner HyperMotion TOTS TOTY Funktioner FUT-helte Spillere i fokus IKONER Vurderinger Vurderingskollektivet Vejledning til kort FUT Web-app Sidelinjen Sidelinjen Rangeringer Sidelinjen Ugens mål Fora Positivt spil-charter FIFA 22-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Dyst Ambassadører Klubomslag Uforlignelig autenticitet Soundtrack Pc-systemkrav Tilgængelighed Oversigt over funktioner Spilfunktioner HyperMotion TOTS TOTY Funktioner FUT-helte Spillere i fokus IKONER Vurderinger Vurderingskollektivet Vejledning til kort FUT Web-app Sidelinjen Sidelinjen Rangeringer Sidelinjen Ugens mål Fora Positivt spil-charter FIFA 22-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Dyst

Forklaring af sjældenheds-konceptet

FIFA Ultimate Team

15. oktober 2021 

Hvad er et "sjældent" kort i FIFA Ultimate Team?

I denne artikel gennemgår vi forskellen på "sjældne" og "almindelige" kort, der bruges til at differentiere visse korttyper (spillerkort, stadionkort og engangskort) i FIFA Ultimate Team (FUT). Der findes også "særlige" kort i FUT. I denne artikel beskæftiger vi os imidlertid udelukkende med forskellen mellem sjældne og almindelige kort. Du kan se eksempler på de forskellige typer af særlige spillerkort, som du kan finde i spillet, i vores vejledning til kort

Hvad gør et kort sjældent eller almindeligt?

Spillerkort

Det er vigtigt at huske, at forskellen mellem sjældne og almindelige ikke har noget med en spillers samlede vurdering (SML) at gøre. Spillerkortets SML-vurdering afgør, om kortet er af bronze, sølv eller guld. Spillere med en SML-vurdering på 64 eller lavere klassificeres som bronzespillere, spillere med 65-74 er sølv, mens spillere med 75 og højere er guld. Generelt har sjældne kort dog ofte højere færdighedsvurderinger end de tilsvarende almindelige kort. Du kan altså både få almindelige guldkort og sjældne bronzekort.

Klassificeringen af bronze-, sølv- og guldspillerkort som sjældne eller almindelige afhænger af, om EA har vurderet en spiller til besidde eller udvise en egenskab, der er ualmindelig, særlig eller usædvanlig i den virkelige fodboldverden. EA SPORTS FIFA-udviklerholdet tildeler sjældne spillerkort til spillere, der skiller sig ud i deres liga eller på deres position på grund af deres færdigheder eller evner, eller som er anerkendt som exceptionelle på internationalt plan. 

F.eks. kan en spiller, der er mere end 2 meter høj, blive klassificeret som sjælden, idet det er usædvanligt højt for en fodboldspiller, mens en anden spiller måske klassificeres som sjælden, fordi vedkommende har et fremragende internationalt omdømme på sin plads.

Det er dog ikke alle spillere med usædvanlige kendetegn eller færdigheder, der får tildelt sjældne kort. Der er en stor grad af skøn involveret. Samlet set klassificeres langt færre spillerkort som sjældne end almindelige.

Engangskort og stadionkort

For stadionkort er distinktionen mellem sjælden og almindelig baseret på den æstetiske eller visuelle flair, som kortet giver i spillet. I tilfælde af stadionkort til autentiske stadioner er klassificeringen knyttet til det pågældende virkelige fodboldholds styrke.

For engangskort er klassificeringen baseret på, hvor meget kortet påvirker et spilelement. Et almindeligt behandlingskort forkorter muligvis en spillers skadesforløb med 2 kampe, mens et sjældent behandlingskort forkorter det med 5 kampe.* Det samme gælder for kontrakter: Et almindeligt kontraktkort indeholder færre kontrakter end det tilsvarende sjældne kontraktkort. Et bronzekontraktkort til en spiller indeholder f.eks. 8 kontrakter (ved brug på en bronzespiller), 2 kontrakter (ved brug på en sølvspiller) eller 1 kontrakt (ved brug på en guldspiller), mens et sjældent bronzekontraktkort indeholder 15 kontrakter (ved brug på en bronzespiller), 6 kontrakter (ved brug på en sølvspiller) eller 3 kontrakter (ved brug på en guldspiller).*

Der er også en række andre kvalitetstyper til stadionkort, herunder episk, Limited Edition: ædel og Limited Edition: episk. I denne artikel beskriver vi dog kun forskellen mellem de sjældne og de almindelige kort.

Hvad er anderledes ved et sjældent kort?

Sjældne kort skiller sig ud gennem deres visuelle design. De er mere skinnende end almindelige kort og har en lidt anderledes form, som du kan se nedenfor.

Sjældne spillerkort er typisk mere eftertragtede, fordi sjældne spillere ofte har bedre færdigheder og højere SML-vurderinger end almindelige spillere.

Som forklaret ovenfor er sjældne engangskort generelt også mere effektive end almindelige engangskort. Derudover har sjældne kort højere kviksalgsbeløb i spillet end almindelige kort samt en højere minimumspris og højere minimumsbud på transfermarkedet i FUT.

Du kan søge efter sjældne kort i spillet ved hjælp af søgefiltrene på fanen Kvalitet.

Nogle af pakkerne i FUT-butikken har et garanteret antal sjældne kort i en pakke. Pakkebeskrivelsen angiver, om der er garanti for sjældne kort.

Hvad med særlige kort?

De særlige kort i spillet har en række forskellige kortdesign, hvilket du kan læse mere om i vejledningen til kort i FUT. Særlige kort vil også være klassificeret som almindelige eller sjældne. I øjeblikket er CONMEBOL Libertadores- og CONMEBOL Sudamericana-kortene de eneste særlige kort i FIFA 22, der findes almindelige versioner af. Alle andre særlige kort i FIFA 22 er klassificeret som sjældne. Særlige kort, der er sjældne, kan bruges som sjældne kort i spillet og kan optræde som sjældne kort i pakker.

Nogle gange findes der flere forskellige versioner af et spillerkort – det grundlæggende kort (almindeligt eller sjældent) og et eller flere særlige kort. F.eks. bød FIFA 21 på et sjældent guldkort med Kylian Mbappé (hans grundlæggende kort) samt følgende særlige versioner udgivet i løbet af FIFA 21-sæsonen: Sjældent UEFA Champions League-kort, Kampens spiller i UEFA Champions League-kort, Rekordsætter-kort, Månedens spiller i Ligue 1-kort, Årets hold-kort og Sæsonens hold i Ligue 1-kort. 

 

*Tallene er udelukkende vejledende og kan blive ændret.


Spil FIFA 22 nu på PlayStation®5, Xbox Series X|S, Stadia™, PlayStation®4, Xbox One og pc!

Følg EASPORTSFIFA på Twitter, Instagram og YouTube for at få alle de seneste nyheder og opdateringer. 

Tilmeld dig for at modtage e-mails om EA SPORTS FIFA og EA's produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.


Spil FIFA 22 nu på PlayStation 5, Xbox Series X|S, Stadia, PlayStation 4, Xbox One og pc!

LIGNENDE NYHEDER

Ofte stillede spørgsmål om FIFA 23 på Xbox Cloud Gaming (beta)

27-07-2023
Xbox Cloud Gaming

FIFA Women's World Cup 2023™ – VURDERINGER

22-06-2023
Mød de 100 største kvindelige fodboldstjerner forud for FIFA Women's World Cup 2023™.

FIFA 23 | FIFA Women's World Cup™

19-06-2023