EA SPORTS™ FIFA 22 Ambassadører Klubomslag Uforlignelig autenticitet Soundtrack Pc-systemkrav Tilgængelighed Oversigt over funktioner Spilfunktioner HyperMotion TOTS TOTY Funktioner FUT-helte Spillere i fokus IKONER Vurderinger Vurderingskollektivet Vejledning til kort FUT Web-app Sidelinjen Sidelinjen Rangeringer Sidelinjen Ugens mål Fora Positivt spil-charter FIFA 22-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Dyst Ambassadører Klubomslag Uforlignelig autenticitet Soundtrack Pc-systemkrav Tilgængelighed Oversigt over funktioner Spilfunktioner HyperMotion TOTS TOTY Funktioner FUT-helte Spillere i fokus IKONER Vurderinger Vurderingskollektivet Vejledning til kort FUT Web-app Sidelinjen Sidelinjen Rangeringer Sidelinjen Ugens mål Fora Positivt spil-charter FIFA 22-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Dyst

FUT HEROES

Skru op for nostalgien, når fodboldens mest mindeværdige spillere vender tilbage til banen som FUT-helte i FIFA 22 Ultimate Team.

Køb nu! Se funktionerne i FUT 22

Vær med til at hylde fodboldens mest mindeværdige spillere med FUT-helte, en ny slags kort, der afspejler de uforglemmelige øjeblikke, der forvandlede dem til legender.

FUT-helte har en unik, ligaspecifik holdånd, der er forbundet med deres specifikke helteøjeblik. De har grønne klubforbindelser til alle spillere fra samme liga samt den sædvanlige nationsforbindelse, hvilket giver dig nye trupsammensætningsmuligheder og nye muligheder for at genskabe nogle af fodboldhistoriens mest berømte øjeblikke i FUT 22.

Mario Gomez

Bundesliga
Med mere end 200 mål i Bundesligaen for nogle af den tyske ligas største klubber var Mario Gomez ganske frygtindgydende på toppen af sin karriere og kendt verden over. Han vil dog altid blive husket allerbedst i hjemlandet. Særligt hans bidrag til det legendariske mål, der sikrede VfB Stuttgart deres tredje Bundesliga-mesterskab, cementerede hans status som klublegende og FUT-helt.
Download billede

Tim Cahill

Premier League
Tim Cahill blev kendt af alle i Premier League for sin uforlignelige evne til at skabe kaos i feltet. Selvom han især udmærkede sig med sine hovedstød, var Cahill i stand at udføre en række forskellige slags afslutninger. Tænk blot på det sublime saksespark, som han scorede i 2007. Det er det stof, FUT-helte er lavet af.
Download billede

Diego Milito

Serie A
Den argentinske skarpretter fløj længe under radaren, selvom han scorede mere end 50 mål i lige over 100 kampe i LaLiga. Efter skiftet til Inter fik hele verden dog øjnene op for hans målscoringsevner. Hans to mål i UEFA Champions League-finalen i 2010 anses for at være en af den nyere fodboldhistories helt store angriberpræstationer. I en æra, hvor det er svært at finde "klassiske" angribere, huskes Militos to scoringer som en opvisning i rendyrket angriberinstinkt. Diego Milito fortjener i dén grad at kalde sig for FUT-helt.
Download billede

Jorge Campos

Liga BBVA MX
90'erne bød på en sand perlerække af fremragende målmænd fra Sydamerika med store personligheder. Få var lige så mindeværdige som Jorge Campos. Han blev kendt for sit risikofyldte sweepermålmandsspil, hvor han ofte befandt sig uden for feltet, samt for sine farverige spilledragter og sin evne til sjældent at blive overrumplet. Han holdt bl.a. buret rent i returopgøret, der sikrede hans hold mesterskabet i 1991. Og det er blot ét af de øjeblikke, der har gjort Campos til en af vores FUT-helte.
Download billede

Fernando Morientes

LaLiga Santander
Morientes var en vaskeægte måltyv. Uanset om han repræsenterede sit klub- eller landshold, kendte han vejen til netmaskerne. Blandt hans 100 mål for Real Madrid finder vi bl.a. åbningsmålet i UEFA Champions League-finalen i 2000, hvor han sneg sig om til bagstolpen, headede bolden i kassen og sendte Los Blancos afsted mod deres ottende europæiske triumf. Det er det stof, som helte er gjort af.
Download billede

Sami Al-Jaber

MBS Pro League
Sami Al-Jaber scorede mere end 200 mål i løbet af sin karriere og repræsenterede Saudi-Arabien ved fire FIFA World Cup-slutrunder – i 1994, 1998, 2002 og 2006. I 2006 gjorde hans mål mod Tunesien ham til en af de eneste spillere, der har scoret ved tre FIFA World Cup-slutrunder. Han er en vaskeægte landsholdshelt og nu også en FUT-helt.
Download billede

Robbie Keane

Premier League
Robbie Keane scorede mere end 120 Premier League-mål for nogle af Englands største hold. Han var i stand til at skabe problemer for et hvilket som helst forsvar, og modstanderne var ofte nødt til at lægge en specifik plan for, hvordan de ville håndtere ham. Hans helt store øjeblik kom i League Cup-finalen i 2008, hvor hans energi og drive var helt afgørende for, at Spurs trak det længste strå.
Download billede

Abedi Pelé

Ligue 1 Uber Eats
Ghanas bedste spiller nogensinde fik tilnavnet "Pelé" efter det brasilianske ikon. Han spillede for OM i 90'erne, hvor han blev kendt som en af sin generations allerbedste playmakere. Det beviste han i UEFA Champions League-finalen i 1993, hvor han lagde op til sejrsmålet og skrev sig ind i ikke blots Marseilles, men selve fodboldens historie.
Download billede

Clint Dempsey

MLS
Dempsey gav altid 110 %, når han var på banen, uanset om han spillede i MLS, Premier League eller på landsholdet. Og det førte ikke så sjældent til mål. Dempsey er den delt mest scorende spiller nogensinde for USA's landshold. Da han vendte tilbage til USA for at repræsentere Seattle, imponerede han med 47 mål i 115 kampe – heriblandt et mindeværdigt hattrick i 2014.
Download billede

Lars Ricken

Bundesliga
Ricken var et nøgleelement for Borussia Dortmunds gyldne 90'er hold. Det beviste han i dén grad, da han nettede i UEFA Champions League-finalen i 1996/97 efter blot 16 sekunder på banen. Det er stadig det hurtigste mål scoret af en indskifter i en UCL-kamp. Og velsagtens også Rickens vigtigste bidrag for Borussia Dortmund.
Download billede

Ole Gunnar Solskjær

Premier League
Skarpretteren med babyfjæset og manden bag et af fodboldhistoriens mest berømte mål. Ole Gunnar Solskjær tilbragte størstedelen af sin (spiller)karriere som en farlig indskifter. Han var én af de bedste til at komme ind og give modstanderholdet dødsstødet. Hans mål i den legendariske UEFA Champions League-finale i 1999 er vel nok det mest kendte eksempel på hans evner som måltyv.
Download billede

Antonio Di Natale

Serie A
Antonio Di Natale var på toppen af sin karriere en af de mest frygtede angribere overhovedet i Europa. Han var hurtig, snedig og usvigelig sikker på sine afslutninger. 2010 var nok mere end noget andet år den sæson, hvor alt gik op i en højere enhed for Di Natale. Det år scorede han et fantastisk hattrick mod Lecce, der efterlod Udinese-fansene målløse. Kort efter fulgte han sin sensationelle præstation op med endnu et hattrick – denne gang mod Napoli. Di Natale var en sand leder på et Udinese-hold, der fik fansene til at drømme.
Download billede

Iván Córdoba

Serie A
Colombianske Iván Córdoba var en klippe for Inter gennem en årrække og var helt afgørende for I Nerazzurris adskillige hjemlige og europæiske triumfer op gennem 00'erne og starten af 10'erne. Córdoba var en gudsbenådet leder og fighter og på mange måder indbegrebet af det Inter-hold, der vandt The Treble i 2010. I 2008 sikrede Córdoba sig en endnu flottere plads i de blåsortes historiebøger med sit sejrsmål mod Reggina i en kamp, som alle andre havde indstillet sig på ville slutte uafgjort.
Download billede

Freddie Ljungberg

Premier League
Freddie Ljungberg var en nøglespiller på det eneste hold, der er gået ubesejret gennem en hel Premier League-sæson. Hans finter og tekniske finurligheder på kanten gjorde ham til en favorit blandt Premier League-tilskuerne. FA Cup-finalen i 2002 bød på en sand kraftpræstation af Ljungberg. Han udfordrede gang på gang Chelseas forsvar og kronede indsatsen med et flot mål, hvor han sparkede bolden helt op i krydset. En spiller på toppen af sin karriere.
Download billede

Jürgen Kohler

Bundesliga
Jürgen Kohler anses for at være en af sin generations bedste forsvarsspillere. Trods mesterskaber i både Tyskland og Italien med nogle af Europas største klubber var det UEFA Champions League-triumfen i 1997 med Borussia Dortmund, der cementerede hans plads i historiebøgerne. Hans semifinalepræstation var en opvisning i mod og lederevner. Han gav holdet den tiltro, som det skulle bruge for at vinde pokalen med de store ører.
Download billede

Jerzy Dudek

Premier League
Jerzy Dudek var en af heltene bag Liverpools legendariske UEFA Champions League-triumf i 2005. Måske endda den vigtigste? Efter at have indkasseret tre mål i første halvleg havde det været let at give op. Men inspireret af sine medspilleres præstationer vidste Dudek, at han måtte gøre sin del, efter at Liverpool havde udlignet. Og det gjorde han. En tilsyneladende umulig dobbeltredning dybt inde i den forlængede spilletid over for Andriy Shevchenko gav The Reds troen på, at det var deres aften. Kort efter sikrede hans redning mod Shevchenko (igen), at straffesparkskonkurrencen – og dermed pokalen – gik Liverpools vej. Jerzy Dudek gjorde forskellen.
Download billede

Aleksandr Mostovoi

LaLiga
Aleksandr Mostovoi fik kælenavnet "El Zar" (Zaren) af de loyale fans i Celta Vigo, hvor han slog sit navn fast som et af kontinentets største playmakertalenter. Mostovois bedrifter førte Celta til en Intertoto Cup-triumf og en Copa Del Rey-finale. Den kreative russer huskes måske allerbedst for sine to mål mod Real Sociedad i 2003, der sikrede Celta Vigo kvalifikation til Champions League.
Download billede

Joe Cole

Premier League
Joe Cole var en af sin generations mest talentfulde spillere. Den klassiske 10'er spredte skræk og rædsel blandt forsvarsspillere i både England og Europa med sin unikke cocktail af kreativitet, overblik og finurlige driblinger. Han var en vigtig spiller på midt-00'ernes legendariske Chelsea-hold og udmærkede sig bl.a. ved at score det mål, der sikrede The Blues Premier League-mesterskabet i 2006.
Download billede

David Ginola

Ligue 1
David Ginola var lige dele entertainer og ærgerrig fodboldspiller, og han tørnede ud for flere af Europas allerstørste hold i 90'erne. Han var en del af det teknisk begavede Paris Saint-Germain-hold, der tryllebandt tilskuerne på Parc des Princes og gav dem mange store fodboldminder. Det var dog hans raket af en scoring mod Real Madrid i 1993-udgaven af UEFA Champions League, der for alvor gjorde ham verdensberømt.
Download billede

SPIL FIFA 22 NU

Få et forspring i FUT 22 med FIFA 22 Ultimate Edition

Køb nu
TILMELD DIG