EA SPORTS™ FIFA 23 Soundtrack Ultimativt soundtrack Ambassadører Uforlignelig autenticitet Proklubber Oversigt over funktioner Spilfunktioner Hypermotion2 Kampdagsoplevelse Kvindeklubfodbold FIFA World Cup 2022 Women's World Cup 2023 TOTS Fremtidige stjerner UEFA: Vejen til finalen TOTY Om FIFA Ultimate Team FUT-helte Månedens spiller Vurderinger IKONER Ones To Watch FUT Web-app Vejledning til kort Vejen til knockoutkampene Regelbrydere Klubomslag Spillercentral Fora Positivt spil-charter Nyheder om FIFA 23 Sidelinjen E-mailopdateringer FIFA: GLOBAL SERIE Soundtrack Ultimativt soundtrack Ambassadører Uforlignelig autenticitet Proklubber Oversigt over funktioner Spilfunktioner Hypermotion2 Kampdagsoplevelse Kvindeklubfodbold FIFA World Cup 2022 Women's World Cup 2023 TOTS Fremtidige stjerner UEFA: Vejen til finalen TOTY Om FIFA Ultimate Team FUT-helte Månedens spiller Vurderinger IKONER Ones To Watch FUT Web-app Vejledning til kort Vejen til knockoutkampene Regelbrydere Klubomslag Spillercentral Fora Positivt spil-charter Nyheder om FIFA 23 Sidelinjen E-mailopdateringer FIFA: GLOBAL SERIE

FIFA 23 | Sidelinjen – opdatering #9

Sidelinjen

Opdatering #9 er netop blevet udgivet til PlayStation 5-, Xbox Series X|S-, PlayStation 4-, Xbox One- og pc-versionerne af FIFA 23. Den byder på flere gameplayopdateringer inden for bl.a. spillerbevægelser, bolderobringer, tacklinger, flade vristafleveringer og meget mere. I denne Sidelinjen-artikel kigger vi nærmere på disse ændringer, deres effekt i spillet og vores bevæggrunde for at implementere dem. Denne opdatering føjer også UEFA Women's Champions League (UWCL), National Women's Soccer League (NWSL) og fire nye kvindeklubber til FIFA 23. Husk at læse vores tidligere Sidelinjen-artikel for at få mere at vide om disse spændende tilføjelser.

Du kan også læse de komplette noter om opdatering #9 på EA SPORTS FIFA Tracker.

Lad os nu springe ud i gameplayændringerne i opdatering #9.

AcceleRATE-arketypen Eksplosiv

Opdatering #9 byder på følgende ændring på PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc: 

  • Spillere med AcceleRATE-arketypen Eksplosiv accelererer nu lidt hurtigere indledningsvist, når de bliver anmodet om at spurte. 

Et af vores mål med AcceleRATE er at blive bedre til at afspejle, hvor forskelligt virkelighedens fodboldspillere bevæger sig, for på den måde at understøtte flere forskellige spillertyper i FIFA 23. I den forbindelse har vi gjort spillere af typen Eksplosiv lidt hurtigere på de første meter, når de spurter.

Her er et eksempel på, hvordan en Eksplosiv-spiller kunne have spurtet før opdatering #9 sammenlignet med Langvarig- og Kontrolleret-spillere.

Lad os nu se på, hvordan en Eksplosiv-spiller kan finde på at spurte efter opdatering #9 – igen sammenlignet med Langvarig- og Kontrolleret-spillere.

Som du kan se, er accelerationsforskellen subtil, men mærkbar, idet Eksplosiv-spillere kommer lidt hurtigere ud af starthullerne end før. Det var vigtigt for os at være forsigtige med denne ændring for at undgå at gøre Eksplosiv-spillere urimeligt hurtige, og vi glæder os – som ved alle gameplayændringer – til at høre jeres feedback.

Bolderobringer ved pres på boldholder

Opdatering #9 byder på følgende ændring:

  • Når en spiller opsnapper bolden, mens der lægges pres på boldholderen, har vedkommende nu nemmere ved at få bolden under kontrol, så den ikke springer væk.

Denne ændring skal sikre, at spillere, der er gode til at læse spillet, får bedre mulighed for at lukrere på deres spilforståelse på den virtuelle grønsvær.

Bemærk dog, at denne ændring ikke er ensbetydende med, at hver eneste presaktion vil resultere i en bolderobring. Bolderobringer afhænger fortsat af en række faktorer, herunder spillerfærdigheder, positionering, boldens hastighed og meget mere. Her kan du se, hvordan en bolderobring kunne have set ud før opdatering #9.

Bemærk, hvordan spilleren ikke kunne få bolden under kontrol, selvom han gjorde sit bedste for at erobre den. Lad os nu tage et kig på, hvordan denne bolderobring kunne se ud efter opdatering #9:

I dette eksempel kan vi se, at spilleren er i stand til at få bolden under kontrol, fordi han har gjort alt inden for rimelighedens grænser for at opsnappe afleveringen og erobre bolden tilbage.

Præcision for flade vristafleveringer

Opdatering #9 byder på følgende ændring:

  • Øgede præcisionen for flade vristafleveringer til medspillere længere fremme af banen end boldholderen i situationer, hvor den afleverende spiller ikke presses af forsvarsspillere.

Selvom denne ændring ikke grundlæggende ændrer på, hvordan flade vristafleveringer fungerer i FIFA 23, har den til formål for at give spillere mulighed for at komme lidt hurtigere frem ad banen i det opbyggende spil. Derudover gør denne ændring flade vristafleveringer en smule mere virkelighedstro, så de bliver slået mere autentisk.

Her er et eksempel med hundrede potentielle boldbaner for flade vristafleveringer slået uden pres fra modspillere før implementeringen af opdatering #9:

Lad os nu tage et kig på samme aflevering efter implementeringen af opdatering #9:

Bemærk, hvordan boldbanerne generelt er grupperet lidt tættere, hvilket afspejler den øgede ensartethed for denne type afleveringer, hvilket øger spillernes opspilsmuligheder. Og tillad os lige at gentage: Denne ændring gælder kun for flade vristafleveringer til medspillere foran boldholderen, hvor boldholderen samtidig ikke presses af modspillere. Flade vristafleveringer i andre situationer påvirkes ikke af denne ændring.

Stående tacklinger og skub/træk

Opdatering #9 byder på følgende ændring:

  • Forbedrede den kontekstuelle logik, der afgør, om en anmodning om en stående tackling skal føre til, at en forsvarsspiller udfører en stående tackling eller skub/træk.

Afhængigt af situationen kan en forsvarende spiller vælge at gå ind i en fysisk nærkamp om bolden inden for fodboldlovens grænser eller forsøge at gå direkte efter en tackling. Denne ændring sætter større fokus på stående tacklinger i situationer, hvor skub/træk ikke er så oplagt. Formålet med denne ændring er at give spillere, der har chancen for at erobre bolden tilbage, bedre mulighed for at satse på stående tacklinger, alt imens fysiske nærkampe stadig er en stor del af spillet i de situationer, hvor det giver mening, f.eks. under løbedueller i høj fart.

Denne ændring betyder ikke, at stående tacklinger erstatter skub/træk, men at de to mekanikker bruges mere virkelighedstro og autentisk end før. Vi forventer, at spillere, der er gode til at time deres stående tacklinger, virkelig vil få noget ud af denne ændring.

Kraftskud med knæk

Opdatering #9 byder på følgende ændring:

  • Øgede sandsynligheden for at udføre et knækskud ved anmodning om et kraftskud en lille smule.

Både kraftskud og knækskud kan være utroligt effektive i kampe, hvis de udføres korrekt og på det rigtige tidspunkt. For at gøre kraftskud til et stærkt værktøj i den angrebsmæssige værktøjskasse har vi justeret dem, så de lidt oftere knækker i luften i situationer, hvor sparkeren har de påkrævede tekniske færdigheder.

Her er et eksempel på, hvordan et veludført kraftskud kan se ud komplet med potentielle boldbaner:


Tak til alle, der tog et nærmere kig på dette dyk ned i gameplayændringer i opdatering #9. Vi håber, at I vil synes om ændringerne og glæder os som altid til at høre jeres feedback.

- Goran Popovic, Keegan Sabatino, Derrick Freedman, Rory Hilson, Shaun Pejic og EA SPORTS FIFA-holdet


FIFA 23 er tilgængelig nu til PlayStation 5, Xbox Series X|S, PlayStation 4, Xbox One og pc.

Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook, følge os på Twitter og Instagram, følge vores udvikleres Twitter-kanal, @EAFIFADirect, følge med på EA SPORTS FIFA Tracker samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.

LIGNENDE NYHEDER

Ultimate Team 23: Sæsonopstart

01-09-2023
Optjen præmier til din næste Ultimate Team-trup med Sæsonopstart i FIFA 23.

Ofte stillede spørgsmål om FIFA 23 på Xbox Cloud Gaming (beta)

27-07-2023
Xbox Cloud Gaming

FUT 23: FUTTIES – Officiel EA SPORTS-side

21-07-2023
Fejr en mindeværdig sæson med et kig tilbage på årets favoritkampagner blandt fansene samt særlige spillerkort med FUTTIES.

* Kræver FIFA 23 (sælges separat), alle spilopdateringer, internetforbindelse og en EA-konto.

** Betingelser og begrænsninger er gældende. Læs mere på https://www.ea.com/games/fifa/fifa-23/game-offer-and-disclaimers.

*** BETINGELSER, BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER ER GÆLDENDE. FÅ FLERE OPLYSNINGER PÅ EA.COM/DA-DK/EA-PLAY/TERMS.