DYK NED I CROSS-PLAY I FIFA 23
Juli 2022
Sidelinjen
Hej allesammen. Vi hedder Delaney Leatherdale og Liam Caswell. Vi er producere på FIFA, og vi glæder os til at fortælle jer mere om tilføjelsen af Cross-play i EA SPORTS™ FIFA 23. Cross-play giver spillere mulighed for at spille med og mod venner og modstandere på forskellige platforme fra samme generation i en række forskellige onlinespiltyper i FIFA 23.
Indholdsfortegnelse
Oversigt over Cross-play
I kølvandet på vores Cross-play-test i Onlinevenskabskampe og Onlinesæsoner i FIFA 22 udvider vi nu Cross-play-funktionaliteten i FIFA 23 samt antallet af platforme, der er omfattet af funktionerne. I FIFA 23 vil Cross-play være tilgængeligt for spillere på samme platformgeneration. PlayStation 5-, Xbox Series X|S-, Stadia- og pc-versionerne af FIFA 23 bliver Cross-play-kompatible med hinanden, ligesom PlayStation 4- og Xbox One-versionerne af FIFA 23 bliver Cross-play-kompatible med hinanden.
I FIFA 23 vil Cross-play være tilgængeligt på udgivelsestidspunktet i FUT Division Rivals (fraregnet sammenspil), FUT Champions, FUT: Ultimate Online Draft, FUT: Onlinevenskabskampe (fraregnet sammenspil), FUT: Spil mod en ven, Onlinevenskabskampe, Onlinesæsoner (fraregnet Sammenspilssæsoner) og den virtuelle Bundesliga på konkurrenceniveau, der er tilgængelig for spillere bosat i Tyskland. Cross-play er som standard slået til for alle spillere, når de starter FIFA 23 første gang, hvis deres indstillinger på platformsniveau giver mulighed for det, men kan når som helst slås fra (mere om dette senere i denne artikel).
Vi vil sikre, at vores produktinnovation holder et højt kvalitetsniveau, og på grund af de tekniske udfordringer ved at implementere Cross-play vil spiltyper, der matcher spillere, f.eks. Proklubber, indledningsvist ikke have Cross-play. Vi følger spillerfællesskabets feedback tæt, og eventuelle opdateringer, ændringer eller justeringer relateret til Cross-play vil blive delt via @EAFIFADirect, når de bliver tilgængelige.
Bemærk: Tilgængeligheden af Cross-play kan blive påvirket på de enkelte platforme på grund af planlagte eller ikke-planlagte vedligeholdelsespauser, serverudgivelser, spilopdateringer, uventede driftsstop eller matchmakingopdateringer.
Med denne Cross-play-udvidelse vil transfermarkedet i FUT i FIFA 23 blive inddelt i flere grupper, hvilket vi kommer nærmere ind på senere i denne artikel.
Derudover planlægger vi at rulle en ny social widget kaldet EA Social ud. EA Social bygger bro mellem platforme og muliggør Cross-play samtidig med, at det bliver nemmere for spillere at finde, tilføje og spille med deres venner både på samme platform og på tværs af platforme.
Lad os kigge nærmere på nogle andre aspekter ved Cross-play.
FUT-transfermarkedet
Med tilføjelsen af Cross-play i FUT i FIFA 23 udvides FUT-transfermarkedet med specifikke Cross-play-funktioner. FUT-transfermarkedet bliver nu inddelt i puljer bestående af flere platforme med undtagelse af pc og Switch, der fortsat vil have deres eget transfermarked.
Delt FUT-transfermarkedspulje
- PlayStation 4
- PlayStation 5
- Xbox One
- Xbox Series X|S
- Stadia
Det betyder, at de ovenstående platforme i praksis kommer til at dele FUT-transfermarked. Hvis du f.eks. sætter et kort til salg på Stadia, kan en PlayStation 4-spiller se og interagere med det.
Individuelt FUT-transfermarked
- Pc
- Pulje 1
- Switch
- Pulje 2
Det betyder, at ovenstående platforme ikke deler FUT-transfermarked med nogen andre platforme. Denne opdatering af FUT-transfermarkedet gælder for alle FUT-spillere og afhænger ikke af, om en spiller har slået Cross-play til eller fra.
FUT-ranglister
Med Cross-play i FUT i FIFA 23 bliver FUT-ranglisterne også opdateret.
FUT Division Rivals-rangliste
Med implementeringen af Cross-play får Elite: Top 200 også en global rangliste. Du kan kun se denne rangliste, når du har slået Cross-play til, men du kan når som helst skifte mellem den globale rangliste og ranglisten for din lokale platform.
Global Rivals-rangliste
I Division Rivals fortsætter spillere, der har slået Cross-play fra, med at se Elite: Top 200-ranglisten for samme platform som i FIFA 22.
Lokal Rivals-rangliste
Bemærk, at alle screenshots og videoer i denne Sidelinjen-artikel udelukkende er af vejledende karakter og er taget fra en udviklingsversion af FIFA 23, der kan blive ændret.
Globale ranglister (kan ses, når Cross-play er slået til)
- PlayStation 4, Xbox One, PlayStation 5, Xbox Series X|S, Stadia og pc
Lokale ranglister
Gruppe 1:
- PlayStation 4 og PlayStation 5
Gruppe 2:
- Xbox One og Xbox Series X|S
Gruppe 3:
- Stadia
Gruppe 4:
- Pc (Origin/Steam/Epic)
Klubrangliste
De samme regler, der gælder for Division Rivals-ranglisten, gælder for Klubværdi-ranglisten. Platformsopdelingen er den samme, og spillere kan skifte mellem de globale og lokale visninger, hvis de har slået Cross-play til.
Squad Battles-rangliste
Squad Battles: Top 200-ranglisten er blevet fjernet, eftersom der nu er ét præmieniveau for denne gruppe.
EA'S SOCIALMENU I SPILLET
Socialmenuen i spillet er designet til at give spillere mulighed for at søge efter og tilføje venner på tværs af platforme. Du kan tilgå den ved at følge socialikonet i nederste højre hjørne af FIFA 23-hovedmenuen (ikonet findes også på andre skærme i spillet). Lad os gå i dybden med funktionerne i socialmenuen.
Bemærk: Socialmenuen i spillet er stadig under udvikling og kan blive ændret.
Venner-fanen
Her kan spillere se alle de venner, som de har tilføjet gennem deres lokale platforms venneliste og/eller EA-netværk. Spillere kan derefter sende invitationer til venner i alle FIFA 23-spiltyperne nævnt ovenfor. Selvom de to vennelister er unikke, vises de begge i socialmenuen, og det er muligt at invitere venner gennem begge i alle understøttede spiltyper i FIFA 23.
Vil du vide, hvem der potentielt er klar på en kamp? Fanen Venner viser dig en liste over online- og offlinevenner (i den rækkefølge) sammen med deres platformsindikatorikoner. Hvis en spiller har fravalgt Cross-play, viser vi et inkompatibilitetsikon ud for vedkommende.
Du kan også se yderligere oplysninger om venner i socialmenuen og på den lokale platforms venneliste ved at fremhæve en spiller. Disse oplysninger omfatter:
- Onlinestatus (kun EA-titler, hvis spilleren er en ven fra en anden platform)
- Lobbystatus (i FIFA)
- Invitationskompatibilitet
- Ekstra spillerhandlinger
- Slå lyden fra
- Fjern ven
- Blokering
- Anmeld
Modtagelse af spilinvitationer
Du kan både modtage spilinvitationer fra spillere på samme platform og fra spillere på andre platforme gennem socialmenuen.
Når en invitation sendes fra samme platform, modtager du den almindelige invitationsnotifikation på din skærm, hvorefter du kan acceptere eller afvise denne. Den ventende invitation vises samtidig i socialmenuen på fanen Spilinvitationer. En rød indikator vises på ikonet for socialmenuen, der findes i nederste højre hjørne af skærmen.
Hvis du modtager en invitation fra en spiller på en anden platform, vil du kun kunne se den i socialmenuen. Når du modtager den, vises der også en notifikation på skærmen, der giver dig mulighed for at acceptere eller afslå. Notifikationer kan dukke op overalt i spillet, men det er kun muligt at interagere med dem med en specifik knap, når du spiller kampe. På den måde bliver du ikke forstyrret, når du spiller kampe. Du kan også selv vælge, hvis og hvornår du vil få vist bestemte notifikationer gennem følgende indstillinger i menuen:
- Tillad, at notifikationer vises, når de registreres.
- Vis ikke notifikationer under spil.
- Vis aldrig notifikationer.
Afsendelse af spilinvitationer
Socialmenuen vil fremover blive brugt til at håndtere alle invitationer i spiltyper, der understøtter multiplayer. Invitationsoplevelsen varierer en smule fra spiltype til spiltype. Når du spiller VOLTA FOOTBALL og Proklubber: Drop ind, vises den fulde socialmenu, så du kan tilgå alle sociale funktioner på samme skærm. Når du spiller de andre spiltyper, der understøtter invitationer, får du adgang til en forenklet version af den socialmenuen, hvor du kun kan vælge og sende invitationer til eksisterende venner. Her kan du se, hvordan det ser ud:
Venneanmodninger
Ligesom spilinvitationer vises venneanmodninger i socialmenuen med en notifikation, der giver dig mulighed for at acceptere eller afslå med det samme. Hvis du ikke reagerer i tide, kan du tilgå anmodningen gennem socialikonet i nederste hjørne af din skærm. Når anmodningen er blevet åbnet, kan den findes på fanen Venneanmodninger.
Spillersøgning
Hvis du vil spille med spillere på andre platforme, skal du søge efter og tilføje dem via socialmenuen.
Når du søger, får du vist alle matches på tværs af de forskellige platforme og deres respektive platformsindikatorikoner.
Når du har fundet den person, du søger efter, kan du sende vedkommende en venneanmodning. Hvis vedkommende accepterer, kan I se hinanden på fanen Venner i socialmenuen.
Mødt for nylig
Denne liste viser de 30 seneste spillere, som du har spillet med online.
Når du vælger en spiller på listen, får du mulighed for at sende en venneanmodning, blokere vedkommende, slå lyden fra for vedkommende eller anmelde vedkommende for upassende opførsel.
Slå Cross-play til/fra
Bemærk, at spillere, der har en førstepartskonto kategoriseret som mindreårig ikke kan foretage sig følgende gennem EA Social:
- Søge efter venner på tværs af platforme;
- Sende venneanmodninger på tværs af platforme; og
- Acceptere/modtage venneanmodninger på tværs af platforme.
Konti tilhørende mindreårige, der har fået forældregodkendelse til at spille online, kan stadig tilgå alle andre funktioner på tværs af platforme. Derudover kan konti tilhørende mindreårige stadig tilføje førstepartsvenner via de eksisterende muligheder for at tilføje førstepartsvenner samt sende og modtage spilinvitationer på deres egen platform.
Første gang du starter FIFA 23, vil Cross-play som standard være slået til. Du kan når som helst slå Cross-play til eller fra ved at gå til skærmen Onlineindstillinger, der er tilgængelig i FUT, VOLTA FOOTBALL og FIFA-hovedmenuen. På Xbox One og Xbox Series X|S kan spillere kun slå Cross-play-funktionen til, hvis deres indstillinger på konsolniveau tillader det.
Bemærk, at det potentielt kan tage længere tid at finde modstandere under matchmaking for spillere, der slår Cross-play fra, idet deaktivering naturligvis reducerer antallet af potentielle modstandere. Hvis du gerne vil have adgang til den største pulje af potentielle modstandere, skal du slå Cross-play til.
EA AntiCheat
For at forsøge at give alle en positiv, sund og sjov FIFA 23-oplevelse – særligt ved Cross-play – introducerer vi ekstra foranstaltninger mod snyd i pc-versionen. Der kommer flere oplysninger om dette i den nærmeste fremtid.
—
Tak, fordi I fulgte med i vores dyk ned i Cross-play i FIFA 23. Vi glæder os til at dykke mere ned i Cross-play og til at give jer endnu bedre muligheder for at spille med og mod flere af jeres venner. Husk at følge med på Sidelinjen for at få flere dyk ned i FIFA 23 i fremtiden.
- Delaney Leatherdale, Liam Caswell, Goran Popovic og EA SPORTS FIFA-holdet
FIFA 23 kan forudbestilles til PlayStation 5, Xbox Series X|S, PlayStation 4, Xbox One og pc.
Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook, følge os på Twitter og Instagram, følge vores udvikleres Twitter-kanal, @EAFIFADirect, følge med på EA SPORTS FIFA Tracker samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.
LIGNENDE NYHEDER
Ultimate Team 23: Sæsonopstart
Ofte stillede spørgsmål om FIFA 23 på Xbox Cloud Gaming (beta)
FUT 23: FUTTIES – Officiel EA SPORTS-side
* Kræver FIFA 23 (sælges separat), alle spilopdateringer, internetforbindelse og en EA-konto.
** Betingelser og begrænsninger er gældende. Læs mere på https://www.ea.com/games/fifa/fifa-23/game-offer-and-disclaimers.
*** BETINGELSER, BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER ER GÆLDENDE. FÅ FLERE OPLYSNINGER PÅ EA.COM/DA-DK/EA-PLAY/TERMS.