EA SPORTS™ FIFA 23 Soundtrack Ultimativt soundtrack Ambassadører Uforlignelig autenticitet Proklubber Oversigt over funktioner Spilfunktioner Hypermotion2 Kampdagsoplevelse Kvindeklubfodbold FIFA World Cup 2022 Women's World Cup 2023 TOTS Fremtidige stjerner UEFA: Vejen til finalen TOTY Om FIFA Ultimate Team FUT-helte Månedens spiller Vurderinger IKONER Ones To Watch FUT Web-app Vejledning til kort Vejen til knockoutkampene Regelbrydere Klubomslag Spillercentral Fora Positivt spil-charter Nyheder om FIFA 23 Sidelinjen E-mailopdateringer FIFA: GLOBAL SERIE Soundtrack Ultimativt soundtrack Ambassadører Uforlignelig autenticitet Proklubber Oversigt over funktioner Spilfunktioner Hypermotion2 Kampdagsoplevelse Kvindeklubfodbold FIFA World Cup 2022 Women's World Cup 2023 TOTS Fremtidige stjerner UEFA: Vejen til finalen TOTY Om FIFA Ultimate Team FUT-helte Månedens spiller Vurderinger IKONER Ones To Watch FUT Web-app Vejledning til kort Vejen til knockoutkampene Regelbrydere Klubomslag Spillercentral Fora Positivt spil-charter Nyheder om FIFA 23 Sidelinjen E-mailopdateringer FIFA: GLOBAL SERIE

FIFA 23 | Sidelinjen – Dyk ned i FUT

August 2022

Sidelinjen

Hej! Jeg hedder Mike Barnucz, og jeg er Line Producer på FUT 23-udviklerholdet. Jeg glæder mig til at fortælle jer om de nye funktioner, vi tilføjer til FIFA i år. FUT 23 giver dig en spritny måde at spille på og vinde præmier på i FUT Moments, en total overhaling af holdåndssystemet, der giver dig større trupsammensætningsfleksibilitet, Cross-play, nye FUT-helte og meget mere.

FUT MOMENTS

FUT Moments er vores nyeste singleplayeroplevelse, der giver dig en ny måde at spille FIFA Ultimate Team™ på og vinde præmier på. FUT Moments fokuserer på sjove, korte scenarier med en bred vifte af udfordringer. Derudover byder FUT Moments på en ny type valuta, FUT-stjerner, som du kan bytte til kort og pakker i Moments-stjernegalleriet. 

Vores målsætning med FUT Moments er som følger:

  • At skabe en ny spiltype, der vil byde på en bred vifte af unikke udfordringer, der opdateres i løbet af FUT 23 – lige fra tekniske udfordringer til genskabelse af højdepunkter fra virkelighedens fodboldkampe.
  • At tilbyde en kortere kampoplevelse end vores andre spiltyper.
  • At tilbyde FUT-spillere på alle niveauer en unik gameplayoplevelse med en bred vifte af sværhedsgrader.
  • At skabe et fremskridts- og præmiesystem, der giver spillerne mere kontrol og flere valgmuligheder.

 

HISTORIER

Du starter hvert øjeblik ved at vælge en historie. Hver historie tager udgangspunkt i et sæsontema, en FUT-kampagne eller en begivenhed fra den virkelige fodboldverden. I dette eksempel kigger vi på historien "Mbappés kometkarriere".

Nogle historier vil være tidsbegrænsede og skal gennemføres, før de udløber, mens andre historier vil være tilgængelige i hele FUT 23-perioden.

 

KAPITLER

Hver historie består af kapitler, der er tematiske grupper, der indeholder selve øjeblikkene.

Alle historier starter med mindst ét oplåst kapitel, mens de resterende er låst. Din opgave er at optjene et bestemt antal FUT-stjerner i de oplåste kapitler i den pågældende historie for at låse op for et nyt kapitel og fortsætte.

I "Mbappés kometkarriere" starter "Tidlig karriere" med at være låst op, hvorfor vi skal forsøge at gøre fremskridt her for at låse op for og spille de resterende kapitler.

 

ØJEBLIKKE

Øjeblikke er de individuelle scenarier, som du spiller. De fungerer på følgende måde:

 

  • Hvert øjeblik har én til tre udfordringer, som du skal klare for at gennemføre øjeblikket og optjene de tilknyttede FUT-stjerner.
  • De har alle et startpunkt i en kamp – f.eks. et frispark, et indkast eller midt i et angrebs- eller forsvarsscenarie – der definerer, hvordan du begynder udfordringen.
  • Alle øjeblikke har mindst ét præmieniveau, og nogle har op til tre, hvilket er det maksimale. De giver derfor også fra én til tre FUT-stjerner.
  • Du kan starte på det laveste præmieniveau og arbejde dig op til de højere niveauer. Hvert præmieniveau giver en FUT-stjerne. Du kan også vælge at starte på det højeste præmieniveau og se, om du kan optjene alle øjeblikkets FUT-stjerner på én gang.
  • Forskellige præmieniveauer kan ændre elementer som f.eks. trupkrav, tidsgrænse eller sværhedsgraden på den computerstyrede AI i takt med at du hæver/sænker præmieniveauet.
  • Du skal gennemføre alle udfordringer inden for tidsgrænsen. Ellers bliver du nødt til at prøve igen. 
  • Du kan altid spille et oplåst øjeblik igen, men du kan kun optjene FUT-stjernerne tilknyttet et præmieniveau én gang.
  • Hvis du gennemfører alle øjeblikke og når alle præmieniveauer i et kapitel, får du FUT-bonusstjerner (mere om dette senere).

Lad os prøve øjeblikket "Sejr i det 88. minut" i kapitlet "Tidlig karriere". Dette øjeblik starter med, at du har bolden i en angrebssituation. Der er to minutter tilbage af kampen. Du skal udligne med Mbappé og samtidig sikre, at det andet hold ikke scorer, for at få en FUT-stjerne.

 

Der er masser af øjeblikke i andre historier, som du også kan udforske og prøve. Dette øjeblik har ingen trupkrav, men kræver i stedet, at du er kvik på fødderne og kan udføre et rainbow flick og score i én og samme sekvens.

 

Nogle øjeblikke fokuserer på at mestre træningsøvelser: Få fat i bolden med en tackling, slå en enkelt aflevering, og scor til sidst.

 

Mange øjeblikke har et smallere, men ikke mindre udfordrende, fokus som f.eks. at score på et frispark.

 

FLERE FORSØG

Der er ingen grund til panik, hvis du ikke gennemfører et øjeblik i første forsøg. Du kan altid nulstille øjeblikket og komme tilbage til at prøve at gennemføre udfordringen.

 

FUT-STJERNER OG PRÆMIER

Når du gør fremskridt i FUT Moments, optjener du FUT-stjerner, der er en ny type valuta, der kan byttes til præmier i Moments-stjernegalleriet. FUT-stjerner udløber ikke, og du kan bruge dem på tværs af sæsoner i FUT 23.

Du kan optjene FUT-stjerner på to måder:

  • Ved at gennemføre øjeblikke.
    • Ved at hæve præmieniveauet, eftersom højere præmieniveauer givere flere FUT-stjerner. 
    • Du kan kun optjene FUT-stjernen for et præmieniveau én gang, men du må spille et gennemført øjeblik så mange gange, du vil, hvis det stadig er tilgængeligt.
  • Hvis du gennemfører alle øjeblikke og deres tilknyttede præmieniveauer i et kapitel, optjener du gruppepræmien, som giver et bestemt antal FUT-bonusstjerner.

Ved afslutningen på hvert øjeblik kan du se, hvilke udfordringer du har gennemført, og hvor mange FUT-stjerner du har optjent.

FUT-STJERNEGALLERI

Nu, hvor vi har gennemført flere øjeblikke og har optjent nogle FUT-stjerner, er det tid til at besøge FUT-stjernegalleriet. Her finder du en række præmier, der er tilgængelige hele året, samt nogle præmier, der kun er tilgængelige i en begrænset periode.

 

Nogle øjeblikke kan kræve, at du bruger specifikke spillere – som f.eks. Kylian Mbappé.  Fra tid til anden tilbyder vi dig at leje disse spillere gennem FUT-stjernegalleriet for nul stjerner (altså gratis), så du får nemmere ved at opfylde trupkravene.

 

MOMENTS – OPSUMMERING

Jeg glæder mig meget til at give spillerfællesskabet adgang til FUT Moments og til en helt ny måde at spille på. På blot nogle få minutter kan du gøre fremskridt mod at forbedre din klub, alt imens du får mulighed for at gennemspille lige dele unikke og udfordrende scenarier.

Vi har planlagt at frigive en masse spændende indhold i forbindelse med udgivelsen af FUT 23. Vi opdaterer løbende FUT Moments året igennem med nye historier og udfordringer samt nyt indhold, som du kan låse op for i FUT-stjernegalleriet.

 

REDESIGNET HOLDÅND

FUT 23 giver holdåndssystemet en komplet overhaling, så det bliver nemmere end nogensinde før at sammensætte dit drømmehold.

Vores målsætning for ændringen af holdåndssystemet i Ultimate Team var at opnå følgende:

  • At gøre trupperne mere varierede og gøre det muligt at vælge flere forskellige spillere ved at fjerne de barrierer, som de positionsbaserede forbindelser forårsagede.
  • At gøre mekanikkerne på vigtige områder mere intuitive for at gøre trupsammensætning mere autentisk og tilfredsstillende.
  • At fjerne almindelige irritationsmomenter, herunder nedsatte spillerfærdigheder forårsaget af lav holdånd og udregning af holdånd for truppen og spillerne, hvilket ikke var intuitivt for nye spillere.

Før vi går i dybden med det nye system, må vi hellere runde nogle vigtige ændringer, der påvirker systemet som helhed:

  • Vi har fuldstændigt fjernet den negative effekt på færdigheder forårsaget af lav holdånd, så spillerne som minimum altid spiller op til deres grundlæggende færdigheder. Holdånd kan altså kun forbedre, ikke forringe. 
  • Vi har fjernet truppens samlede holdånd, så du kun behøver at fokusere på at sikre hver enkelt spiller maksimal holdånd.
  • Positionsforbindelserne er blevet fjernet fuldstændigt, og dine spillere er nu forbundne til og kan påvirke holdånden for alle spillere i startopstillingen uanset deres position.
  • Loyalitetssystemet er blevet fjernet.

Lad os kaste os ud i det!

OPBYGNING AF SPILLERHOLDÅND

Med fjernelsen af samlet trupholdånd er fokus nu i stedet på at forbedre holdånden for de enkelte spillere i startopstillingen. Alle spillere kan have fra 0 til 3 holdåndspoint.

Der er tre primære faktorer, der afgør, hvor mange holdåndspoint hver spiller i din startopstilling får.

 

Foretrukken position

Spillerne i din startopstilling kan kun få holdåndspoint, hvis de spiller på deres foretrukne position.

  • Spillerne i din startopstilling bidrager også kun til truppens holdåndstærskler, når de spiller på deres foretrukne position.

*Bemærk* – Du kan stadig ændre en spillers foretrukne position i FUT 23, men dette element er blevet ændret en smule, hvilket vi kommer nærmere ind på senere i denne artikel.

 

Holdåndstærskler

Spillere i din startopstilling, deres spiller på deres foretrukne position, giver +1 mod holdåndstærsklen for deres klub, land/region og liga.

  • Når du føjer spillere til din startopstilling, der matcher andre spillere inden for klub, land/region og/eller liga, rammer du holdåndstærskler, der udløser holdåndspoint til de relevante spillere.
    • Afhængigt af hvor mange spillere i din startopstilling, der deler klub, land/region eller liga, kan du optjene op til tre holdåndspoint.

*Bemærk* – Holdåndstærskler er den primære måde, hvorpå dine spillere forbedrer deres holdånd. Derfor går vi lidt mere i dybden med dette om et minut. Vi kommer bl.a. med nogle eksempler, der forhåbentligt kan forhindre misforståelser.

Trænerbonus

Din træner giver +1 mod holdåndstærsklen for alle spillere i startopstillingen fra samme land/region eller liga.

*Bemærk* – Nogle kort, som f.eks. IKONER eller FUT-helte, følger ikke ovenstående regler helt rigidt. Du kan læse mere om disse kort senere i denne artikel.

Med alt dette i baghovedet synes jeg, at vi skal kigge på et eksempel på, hvordan vi opbygger holdånd med Trent Alexander-Arnold og Andrew Robertson. Først kigger vi blot på, hvordan de opbygger holdånd ved udelukkende at bruge klubholdåndstærsklen.

  • For at Trent Alexander-Arnold overhovedet kan optjene holdånd eller bidrage til holdets holdånd skal vi sikre, at han spiller på sin foretrukne position. Han skal altså placeres som HB i vores startopstilling.
  • Nu, hvor han er med i startopstillingen, bidrager Trent Alexander-Arnold med +1 mod klubholdåndstærsklen, fordi han spiller for Liverpool. Det fremgår af det blå ikon nedenfor.
  • Som vist på billedet nedenfor rammes første klubholdåndstærskel, når der er to Liverpool-spillere i startopstillingen.
  • Når vi føjer Robertson til truppen – og naturligvis sikrer, at han spiller på sin foretrukne position som VB – får vi yderligere +1 mod klubholdåndstærsklen for Liverpool, hvilket fremgår af det andet blå ikon nedenfor.
  • Eftersom vi har krydset den første klubholdåndstærskel, får begge spillere nu ét holdåndspoint hver.
  • Nederst til venstre på kortet kan du se, at begge spillere har fået en blå diamant, hvilket symboliserer et holdåndspoint. Efterhånden som spillerne får holdånd, fyldes de blå diamanter. Spillerne kan maks. få tre blå diamanter – én for hvert holdåndspoint.

Lad os holde en hurtig pause, før vi går videre. Bemærk, at Trent og Robertson påvirker hinandens holdånd, selvom de spiller i hver deres side. Det skyldes – som tidligere nævnt – at spillere ikke længere behøver at være ved siden af hinanden i startopstillingen for at påvirke hinandens holdånd. Uanset hvor du placerer en spiller i startopstillingen, kan spilleren bidrage.

  • Hvis vi fortsatte eksemplet ovenfor og tilføjede tre spillere mere fra Liverpool til startopstillingen, ville vi nå den næste klubholdåndstærskel for Liverpool, hvilket ville give alle Liverpool-spillere to holdåndspoint. 
    • Hvis vi tilføjede yderligere fire spillere fra Liverpool, ville vi nå den sidste klubholdåndstærskel, hvilket ville give alle Liverpool-spillere tre holdåndspoint.

Forhåbentligt har dette eksempel hjulpet med at afklare, hvordan holdåndstærskler fungerer for en enkelt klub, land/region eller liga. Systemets fleksibilitet kommer dog først for alvor til sin ret, når man ser på det i et endnu større perspektiv.

Lad os vende tilbage til Trent og Robertson, men denne gang se på, hvordan de to spillere påvirker holdåndstærsklerne for klub, land/region og liga samtidig.

  • Trent giver +1 mod klubholdåndstærsklen for Liverpool, +1 mod ligaholdåndstærsklen for Premier League og +1 mod land/område-holdåndstærsklen for England.
  • Robertson giver også +1 mod klubholdåndstærsklen for Liverpool og +1 mod ligaholdåndstærsklen for Premier League, men i stedet for England giver han +1 mod land/område-holdåndstærsklen for Skotland.
  • Vi ved, at både Trent og Robertson har ét holdåndspoint, fordi den første klubholdåndstærskel for Liverpool er nået, og vi ved fra det tidligere eksempel, at vi kan fortsætte med at tilføje spillere fra Liverpool for at fortsætte med at forbedre deres holdånd, men nu kan vi også ane nogle andre måder, hvorpå de kan optjene ekstra holdåndspoint:
    • Vi kan tilføje en ekstra Premier League-spiller for at nå den første ligaholdåndstærskel for Premier League og sikre alle tre Premier League-spillere endnu et holdåndspoint. 
      • Og tillad mig at gentage pointen fra før: Denne Premier League-spiller kan placeres hvor som helst i startopstillingen og stadig bidrage med +1 mod ligaholdåndstærsklen.
    • Vi kunne også tilføje yderligere to spillere fra England for at forbedre Trents holdånd ved at nå den første land/område-holdåndstærskel for England.
    • Vi kunne også vælge at tilføje yderligere to spillere fra Skotland for at forbedre Robertsons holdånd ved at nå den første land/område-holdåndstærskel for Skotland.

Efterhånden som du føjer spillere til din startopstilling, åbner du flere potentielle veje til at forbedre deres holdånd. Det er op til dig at afgøre, hvordan en spiller optjener sine holdåndspoint. Du kan blive nødt til at give afkald på at nå en holdåndstærskel for i stedet at nå en eller flere andre ved at tilføje og bytte spillere.

Det er også vigtigt at bemærke, at eftersom vi har fjernet den negative effekt på færdigheder, når spillere har lav eller nul holdånd, vil tilvalg af spillere, der ikke har maksimal holdånd, stadig betyde, at du som minimum får spillere, der spiller op til deres grundlæggende færdigheder.

*Bemærk* - Holdåndsværdierne vist her er ikke endelige. Vi gennemgår spillernes feedback om holdåndstærsklerne for hver af de tre parametre og foretager på denne baggrund muligvis ændringer, før FUT 23 udkommer. Vi udgiver en opdateret Sidelinjen-artikel senere med en komplet gennemgang af holdånd.

POSITIONER

Vi har strømlinet, hvordan positioner påvirker holdånd, så det er mere autentisk og intuitivt.

 

SPILLERE UDE AF POSITION

Som tidligere nævnt optjener og bidrager spillere nu kun til holdånd, når de spiller på deres foretrukne position. Når en spiller er ude af position, vil denne altid have nul i holdånd og spille i henhold til sine grundlæggende FUT-færdigheder. 

Når en spiller er ude af position, vil der være et gult udråbstegn ved spillerens position på holdåndspanelet.

I ovenstående eksempel er den venstre Mbappé ude af position, mens den højre Mbappé er på den rette position og dermed i stand til at få mere end nul i holdånd.

Hvis du bruger en spiller ude af position, påvirker det også, hvordan spilleren bidrager med holdånd til andre spillere, der har samme parametre. Hvis du f.eks. flytter Mbappé fra hans naturlige position og sætter ham til at spille ude af position, bidrager han ikke længere med +1 mod holdåndstærsklerne for Frankrig, PSG og Ligue 1, og alle spillere, der var afhængige af hans bidrag, risikerer at ryge én tærskel – og dermed ét holdåndspoint – ned. 

 

ALTERNATIVE POSITIONER – NORMALE SPILLERKORT

Normale spillere, som f.eks. bronze-, sølv- og guldspillere, har nu en foretrukken position og op til tre alternative positioner. Disse positioner fastsættes for alle normale spillerkort, når FUT 23 udkommer.

Mbappés foretrukne position er f.eks. ANG, men han kan også spille som VW og CF. Ved at bruge et positionsmodifikatorkort kan du ændre Mbappés foretrukne position til en af disse alternative positioner. Mbappé kunne derefter blive placeret på denne position i startopstillingen og være i stand til at opnå holdånd.

Dette åbner op for at rykke spillere rundt på tværs af banen i stedet for blot lodret frem eller tilbage i din formation. Alternative positioner kan ses på alle spillerkort under spillervisning eller i spillerbiografien.

Visse foretrukne positioner vil også automatisk have alternative positioner tilknyttet, der gælder for alle spillere, der har denne position som deres foretrukne. Disse tæller med som en af de tre mulige alternative positioner. Det er vigtigt at bemærke, at dette kun gælder for spillerens oprindelige foretrukne position.

Foretrukken position

Standardværdier for alternative positioner

HWB

HB

HB

HWB

VWB

VB

VB

VWB

CF

ANG

ANG

CF

VM

VW

HM

HW

VW

VM

HW

HM

 

ALTERNATIVE POSITIONER –  LIVEKAMPAGNER

Spillere, der er udvalgt i livekampagner som f.eks. TOTW, kan få nye foretrukne og/eller alternative positioner, der åbner for flere trupsammensætningsmuligheder fremadrettet. Sørg for at tjekke kortene i spillet ved hjælp af koncepttrupper eller transfermarkedet, så du ved, hvilke positioner der er tilgængelige for disse kort.

 

POSITIONSSKIFT

For at gøre det nemmere at skifte position har vi strømlinet positionsmodifikatorkort, så der kun findes én version af dette engangskort. Du kan bruge disse engangskort til at rykke en hvilken som helst spiller til en af dennes alternative positioner.

Hvis du skifter position, bliver spillerens tidligere position tilgængelig på listen over alternative positioner, så du altid kan skifte tilbage med et ekstra engangskort.

Hvis en spiller f.eks. har ANG som foretrukken position og VB og CF som alternative positioner, kan du bruge et positionsmodifikatorkort til at konvertere spilleren fra ANG til VB og dermed gøre VB til spillerens nye foretrukne position og CF og ANG til alternative positioner. Bemærk, at denne modifikation ikke tilføjer VWB som en ny alternativ position, idet spillerens oprindelige foretrukne position ikke var VB.

ÆNDRINGER AF FORMATIONER

Vi har ændret nogle få formationer og positioner i FUT. Vi opdagede, at vi havde meget få HA-spillere (højre angribere) og VA-spillere (venstre angribere), og at vi derudover kun havde to formationer med plads til disse positioner. Derfor har vi valgt helt at fjerne positionerne HA og VA fra FUT. 

I forlængelse af dette har vi ændret formationerne 4-3-2-1 og 3-4-2-1 til at have to CF-positioner i stedet for en HA og en VA.

 

SMUGKIG PÅ SPILLERBYTTE

Med alle ændringerne af holdånd ville vi gerne sikre, at det var nemt at forstå og fremgik af skærmen Trup, hvilken indflydelse skift af spillere i startopstillingen havde på holdånd.

Det nye holdåndspanel giver dig mulighed for at se, hvordan det at tilføje, fjerne eller bytte en spiller påvirker din samlede holdånd. Panelet giver dig et smugkig på, hvad der ville ske, hvis du foretog en bestemt ændring, herunder om du ville gå en holdåndstærskel op eller ned og dermed få eller miste holdåndspoint. 

Som standard viser panelet din næste holdåndstærskel for hver parameter. Du har mulighed for at slå en udvidet visning, der viser alle tærskler, til og fra.

Fald i holdåndstærskelværdien vises med et rødt spillerikon, mens stigninger i holdåndstærskelværdien vises med et grønt spillerikon. Hvis du rammer en ny holdåndstærskel eller ryger under én, vil disse ændringer også være markeret med grønt eller rødt.

Ændringerne er også angivet på spillerne selv. Når du foretager en ændring, der påvirker en spiller, der deler land/region, liga og/eller klub, vil dette fremgå af de enkelte holdåndsikoner.

Når du sammensætter din trup, vil du ofte være nødt til at foretage afvejninger, hvor du styrker ét område, men svækker et andet. Holdåndspanelet og ikonerne for spillerholdånd hjælper dig med at tage et smugkig på disse valg, når du forsøger at optimere dit hold.

FØRSTE EJER-STATUS

I forbindelse med indførelsen af det nye holdåndssystem har vi fjernet loyalitetsbonusberegningen og -ikonet fra spillerne.

Der vises nu et ikon, der angiver Første ejer-status, på den anden visning af spillerkortet. Dette gælder for alle spillerkort, som du har modtaget som den første fra en pakke eller som præmie. 

Ikonet fjernes, når et spillerkort skifter ejermand via transfermarkedet. Du kan også stadig se Første ejer-status i spillerbiografien. 

HOLDÅNDSFOKUS

Holdåndsfokus vil være velkendt for alle vores tilbagevendende spillere. Vi har dog foretaget et par små ændringer. Holdåndsfokus påvirker stadig, hvilke markspiller- og målmandsfærdigheder holdånd har en effekt på. Forskellige holdåndsfokuskort giver dig mulighed for at vælge mellem at afbalancere eller forbedre nogle få færdigheder markant eller mange forskellige færdigheder en lille smule. Dette er indikeret med nye ikoner på visningen Holdåndsfokus, der angiver, hvilket forbedringsniveau du er på.

  • Når en spiller har 1 i holdånd, får spilleren forbedret sine færdigheder en smule.
  • Når en spiller har 2 i holdånd, får spilleren forbedret sine færdigheder en moderat mængde.
  • Når en spiller har 3 i holdånd, får spilleren forbedret sine færdigheder maksimalt.

*Bemærk* – Vi er stadig i gang med at justere, hvor meget holdåndsfokus påvirker færdighederne. Vi kommer med flere oplysninger i en kommende Sidelinjen-artikel om holdånd.

 

IKONER

IKONER har altid fuld holdånd, når de bliver brugt på deres foretrukne position, uanset hvordan resten af truppen ser ud.

IKONER giver også +2 mod deres land/region-holdåndstærskel, hvilket gør dem yderst effektive i trupsammensætningsøjemed.

HELTE

Sidste år gav vi nogle af fansenes favoritspillere comeback som FUT-helte. I år tilføjer vi endnu flere – bl.a. Yaya Touré, Park Ji-Sung, Claudio Marchisio og Ricardo Carvalho. Og vi løfter snart sløret for de sidste.

  • Helte har altid fuld holdånd, når de bliver brugt på deres foretrukne position, uanset hvordan resten af truppen ser ud.
  • Helte giver også +2 mod deres ligaholdåndstærskel og +1 mod deres land/region-holdåndstærskel. 

 

 

BYG EN TRUP-UDFORDRINGER

Det nye holdåndssystem medfører også ændringer af Byg en trup-udfordringer (BETU'er).

Vi vil fortsat tilbyde unikke hjernevridere i vores Byg en trup-udfordringer, hvor der vil være minimumskrav, præcise krav og maksimumskrav til holdånd. Spillerne vil blive bedt om at sammensætte trupper ud fra to parametre:

  • Det samlede antal holdåndspoint for alle spillere (maks. 33)
  • Holdåndspoint pr. spiller (mellem 0 og 3)

Der kan f.eks. være en BETU, der kræver, at hver spiller har min. to holdåndspoint, hvilket betyder, at alle 11 spillere skal have min. to holdåndspoint.

 

MÅLSÆTNINGER

Der venter også yderligere ændringer af målsætninger med holdåndskrav. En målsætning kan f.eks. have mere specifikke kriterier, f.eks. maks. tre brasilianske spillere og en holdånd på præcis 33.

 

FUT-LIVEVENSKABSKAMPE

FUT-livevenskabskampe byder på nogle af de samme holdåndsændringer som BETU'erne.

FUT-livevenskabskampe understøtter nu også sammenspil. FUT-livevenskabskampe kan spilles på tre forskellige måder alt afhængigt af formatet:

 Alle mod alle

  • Dette format understøtter 1 mod 1, 1 mod 2, 2 mod 1 og 2 mod 2.

 Kun sammenspil

  • Dette format understøtter kun 2 mod 2. Du kan ikke spille dette format, hvis du ikke opretter forbindelse til en ven gennem sammenspilslobbyen.

 Kun solo

  • Dette format understøtter kun 1 mod 1. Du kan ikke få adgang til dette format, hvis du er i en sammenspilslobby.

I forbindelse med tilføjelsen af EA Social-widgeten har vi rykket Sammenspilslobbyen. Du finder den nu på fanen Spil.

CROSS-PLAY

MATCHMAKING OG SPILTYPER

Vi annoncerede for nyligt tilføjelsen af Cross-play i FIFA 23 i en af vores Sidelinjen: Dyk ned i spillet-artikler. Her kommer en hurtig opsummering af, hvordan det fungerer i FUT 23.

  • Cross-play vil være tilgængeligt i alle 1 mod 1-spiltyper, herunder invitationsspiltyper som Spil mod en ven.
  • Cross-play vil ikke være tilgængeligt i spiltyper med 2 mod 2-sammenspil. 
  • Cross-play fungerer på tværs af platforme fra samme generation.
    • Spillere på PlayStation 5, Xbox Series X|S, pc og Google Stadia kan spille mod hinanden.
    • Spillere på PlayStation 4 og Xbox One kan spille mod hinanden.
  • Du kan fravælge Cross-play, hvis du kun vil spille mod spillere på samme platform som dig selv.
    • Bemærk, at det potentielt kan tage længere tid at finde modstandere under matchmaking for spillere, der slår Cross-play fra, idet deaktivering naturligvis reducerer antallet af potentielle modstandere. Hvis du gerne vil have adgang til den største pulje af potentielle modstandere, skal du slå Cross-play til.

Du kan spille 1 mod 1-kampe i FUT mod spillere på samme platformsgeneration som dig selv i FUT Rivals, FUT-venskabskampe, FUT Champions, Spil mod en ven og FUT – Online Draft. Det gør det nemmere for dig at komme i gang med din næste kamp.

 

TRANSFERMARKED

Tidligere blev transfermarkedet delt mellem platformsfamilier som f.eks. PlayStation 5 og PlayStation 4.

I FUT 23 har vi udvidet det delte transfermarked til at omfatte PlayStation 5, Xbox Series X|S, Google Stadia, PlayStation 4 og Xbox One. Pc og Nintendo Switch vil fortsat have deres eget transfermarked.

 

RANGLISTE

Ranglisterne i FUT er nu inddelt i en global rangliste for alle platforme og en lokal rangliste for den specifikke platform (f.eks. PlayStation 5 og PlayStation 4). Du kan kun se den globale rangliste, hvis du har slået Cross-play til.

I Squad Battles har vi fjernet Top 200-ranglisten, eftersom der nu kun er ét præmieniveau for denne gruppe.

 

FUT-STADION

I FUT 23 har vi fokuseret på nogle vigtige visuelle forbedringer af stadionet. Niveau 1, 2 og 3 byder på et helt nyt tagdesign med en lysfarve, der matcher farven på dit stadiontema. Disse tages automatisk i brug, når du tilpasser dit stadion.

Vi gør også stadionet mere livligt ved hjælp af animerede paneler og megaskærme samt animerede TIFO'er og banerekvisitter, der bevæger sig, mens kampen spilles.

De autentiske VIP-områder er blevet opdateret med nye røgeffekter samt mere livlige tilskuere og mere dynamisk bevægelse af tilskuerkort og flag.

YDERLIGERE OPDATERINGER

Vi har tilføjet muligheden for at omdøbe din klub uden for det nuværende målsætningssystem. Dette vises som en ny indstilling under menuen Klubindstillinger. Du kan omdøbe din klub lige så mange gange, som du vil.

Vi har også fjernet muligheden for at slette din klub, eftersom vi opdagede, at langt de færreste spillere benyttede sig af denne mulighed.

 

FIFA World Cup Qatar 2022™ og FIFA Ultimate Team

Vi kommer med mere nyt om FIFA World Cup™ for mænd i løbet af de kommende måneder. FIFA World Cup 2022™ vil være integreret i Ultimate Team på nogle nye og spændende måder.

 

OPSUMMERING

Med grundlæggende ændringer af holdånd, en helt ny måde at spille på i form af FUT Moments, nye Helte, Cross-play, en visuel overhaling af stadioner og meget mere venter der en dybere Ultimate Team-oplevelse end nogensinde før, og jeg kan næsten ikke vente på, at spillerne får fingre i FUT 23. 

  • Mike Barnucz og FUT-udviklerholdet i Vancouver og Bukarest

FIFA 23 kan forudbestilles til PlayStation 5, Xbox Series X|S, PlayStation 4, Xbox One, pc og Stadia.

Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook, følge os på Twitter og Instagram, følge vores udvikleres Twitter-kanal, @EAFIFADirect, følge med på EA SPORTS FIFA Tracker samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.

LIGNENDE NYHEDER

Ultimate Team 23: Sæsonopstart

01-09-2023
Optjen præmier til din næste Ultimate Team-trup med Sæsonopstart i FIFA 23.

Ofte stillede spørgsmål om FIFA 23 på Xbox Cloud Gaming (beta)

27-07-2023
Xbox Cloud Gaming

FUT 23: FUTTIES – Officiel EA SPORTS-side

21-07-2023
Fejr en mindeværdig sæson med et kig tilbage på årets favoritkampagner blandt fansene samt særlige spillerkort med FUTTIES.

* Kræver FIFA 23 (sælges separat), alle spilopdateringer, internetforbindelse og en EA-konto.

** Betingelser og begrænsninger er gældende. Læs mere på https://www.ea.com/games/fifa/fifa-23/game-offer-and-disclaimers.

*** BETINGELSER, BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER ER GÆLDENDE. FÅ FLERE OPLYSNINGER PÅ EA.COM/DA-DK/EA-PLAY/TERMS.