• En hyldest til sorte skabere. Giv sortes stemmer større vægt med #WeAreOne

    Til ære for den britiske Black History Month præsenterer BEAT UK noget magisk i form af nogle sorte kreative medarbejdere inden for gaming, som du bare SKAL kende til. Vi synes, de er ret magiske, Black History Month eller ej. Sammen byder de på et væld af talenter og færdigheder, og forenet af deres kærlighed til spil skriver de fortsat sort historie og baner vejen for andre, der kommer efter dem. Til hver eneste sorte kreative medarbejder fra Storbritannien og resten af verden: Vi ser dig, vi værdsætter dig, vi takker dig!

     

    Mød [Stephanie - Nnesaga]

    "At være gamer har gjort det muligt for mig at glemme hverdagen, når livet bliver for meget. Min kærlighed til spil har givet mig mulighed for at udvikle en platform og et fællesskab, der er med til at fortsat skabe et sikkert sted for spillere, der som mig følte, at de aldrig hørte til"

     

    Mød [Jay-Ann - Black Girl Gamers]

    "Jeg elsker at spille, fordi jeg bruger det til at afstresse og komme lidt væk fra virkeligheden, og det giver mig mulighed for at opleve andres tanker og fantasier.  Det giver mig også mulighed for at komme i kontakt med folk over hele verden, hvor jeg ellers nok ikke ville have udviklet så fantastiske venskaber."

     

    Mød [Midas - Mr Midas]

    "At være gamer er en del af min identitet, en hædersbevisning og den bedste tankeflugt for mig. Et glimt af storhed i en vanvittig verden."

     

    Mød [Justin - King Jae]

    "Når jeg spiller, føler jeg mig inkluderet, ambitiøs og glad. Jeg kan lære noget og blive bedre til at træffe beslutninger samtidig med, at jeg finder nye venner"



    Mød [Timi - The Nerd Council]

    "For mig som stor fan af rollespil og actionspil er gaming en interaktiv måde at fortælle historier på, hvor rejsen fra start til slut er forskellig fra spiller til spiller. Det er den ultimative måde at lade fantasien få frit spil på."

     

    Mød [Tianna - Tianna Mercedes]

    "For mig er gaming mere end bare at spille computerspil, det er mere som en flugt fra virkelighedens verden. Et frisk pust og en pause fra alt det, der sker i livet. Når jeg tænder min konsol, glemmer jeg alt om verden udenfor, og derfor er det så vigtigt for mig."

     

    Mød [Correy - MC Fixerr]

    "Så langt tilbage som jeg kan huske, har jeg kun ønsket at passe ind. Efter at jeg er begyndt at spille computerspil på nettet og finde fællesskaber, er gaming blevet en enorm del af mit liv. Uden computerspil ville jeg ikke have nogle af mine bedste venner, og jeg ville ikke have fået nogle af de livsændrende muligheder, jeg har haft."

     

    Mød [Danielle - Ebonix]

    "Jeg elsker at spille, fordi det har åbnet op for en verden af muligheder, forhold og et liv, jeg ikke kunne have forestillet mig. For mig er gaming blevet mere end bare at spille et spil. Jeg skaber rent faktisk indhold til et spil, jeg er vild med, og leverer indhold, der giver andre mulighed for at se sig selv repræsenteret. Det er noget, jeg har ønsket i så lang tid at opnå, og det er utroligt dejligt at kunne gøre det for mig selv, men samtidigt være en inspiration for fremtidige gamere og spiludviklere."

     

    Mød [Kai - Kxngviii]

    "Gaming for mig handler om mere end bare spillet. Det handler om de mennesker, der skaber spillene og de fællesskaber, der opstår. Én ting, jeg er meget taknemmelig for, er de mennesker, som jeg har haft mulighed for at møde gennem årene."

     

    Mød [Mary - Shegamerxo]

    "Gaming er mit liv. Jeg har altid haft utroligt meget kærlighed til og passion for spil, siden jeg var barn. Gaming giver mig lov til at udtrykke mig frit og afprøve mine evner. Da jeg var barn, var gaming en mulighed for at lægge lidt afstand til det, der skete i mit liv, og en mulighed for at udforske forskellige sider af mig selv. Min smag og mine interesser ændrede sig, efterhånden som jeg blev ældre og fandt mig selv, men min kærlighed til spil og passion for at spille er uændret"

     

    Mød [Sunim - Sunpi]

    "Gaming er for mig den perfekte virkelighedsflugt. Jeg elsker at udforske nye verdener og historier med fantastiske figurer, og så kan jeg besøge spændende steder uden at forlade mit hjems trygge rammer"

     

    Mød [Triona - Toxi Moxi]

    "Jeg elsker at spille, fordi det har hjulpet mig med at være mere social, da jeg er ret genert, og både gaming og streaming har givet mig selvtillid til at snakke med nye mennesker og have rigtigt gode samtaler om fælles interesser. Jeg har mødt utroligt mange venner ved at spille. Lige siden jeg var ung, har det bedste altid været at spille computerspil, fordi jeg kunne sidde timer og atter timer med et rollespil, mærke en samhørighed med figurerne og deres følelser og samtidigt opleve forbløffende historiefortællinger. Selv nu har den følelse ikke ændret sig."

     

    Mød [Stefano - Mr Bonkz]

    "Jeg elsker at spille, fordi det holder minderne om min barndom i live og giver mig mulighed for at komme i kontakt med spillere fra hele verden. Gaming betyder meget for mig, fordi jeg har været bidt af spil fra en meget ung alder, og når jeg fordyber mig i et spil, bliver det til et helt andet univers, der gør mig mere åben for kreativitet og fantasi."

     

    Mød [Selina - SelinaSims]

    "Der er mange grunde til, at jeg elsker at spille, ud over alt det spændende og sjove. Spil er mit sikre tilflugtssted, når livet bliver svært, og det har bragt lys ind i mit liv, når min sindsstemning var mørk.  Jeg elsker især The Sims, som giver mig mulighed for at være kreativ, udtrykke mig selv og opfinde historier, som jeg som ung sort kvinde og forhåbentlig andre kan relatere til. Gaming er min passion, og det gør mig utroligt glad at tænke på, at andre får glæde af det, jeg skaber"

     

    Mød [Cassandra - CasCandy]

    "Jeg elsker at spille, fordi det giver mig mulighed for at tænke på noget andet. Det har hjulpet mig med at overvinde rigtigt mange ting i livet og med at møde nye mennesker i London og resten af verden."

     

    Mød [Gary - Hidden Lair]

    "Gaming har givet mig plads til at være kreativ, udfordre mine grænser og dyrke venskaber gennem eventyr og teamwork. Under lockdown var spillene en mulighed for at fortsætte med at udvikle mit forhold til vennerne og en positiv kilde til sjov og gode stunder i mit liv."

     

    Mød [Sheila - BrownSugarSaga]

    Gaming betyder meget for mig. Ud over at være mit yndlingstidsfordriv er det rigtigt godt mod stress. Jeg elsker kreativiteten bag selve spillene. Jeg sætter virkelig stor pris på den kunstneriske stil og grafikken. Jeg har mødt utroligt mange fantastiske mennesker bare ved at spille de samme spil, og vi er nu rigtigt gode venner. Det er min yndlingshobby, og det giver mig mulighed for at spille sammen med mine venner og kaste mig ud i nye udfordringer i spillet. Jeg nyder også at fordybe mig i de forskellige historier, som hvert spil har at byde på. Jeg nyder at være en del af et fællesskab og glæde mig til den næste spiludgivelse.

     

    Mød [Ash - ShogunAsh]

    "Jeg elsker gaming som et afløb for hverdagens stress. Der er ikke noget bedre end følelsen af eskapisme, muligheden for at træde ind i en ny verden og være, hvem og hvad jeg vil, i et par timer ad gangen. Det fører mennesker tættere sammen, åbner døre og giver plads og muligheder, som ellers ikke ville være der. Som gamer gør det mig utroligt stolt af mit arbejde at se, hvordan computerspil og branchen har formet verden, og den største stolthed er at være vidne til, hvordan computerspil skaber innovation. "

     

    Mød [Cassie - GeekyCassie]

    "I over 30 år har gaming givet mig lov til at forme og følge en historie, som jeg kan have kontrol over. En måde at fordybe mig i en verden og lade mig opsluge af en historie på. Gaming var det, som min familie samledes om, og det knytter os stadig sammen!"  

     

    Mød [DeeDee]

    Gaming er noget, der giver mig mulighed for virkelig at slappe af og hygge mig, især efter en hård dag. Spillene griber virkelig fat i mig med historierne, figurerne og deres generelle spilbarhed, og på grund af det får jeg mulighed for altid at være i en anden verden. 

     

    Lignende nyheder

    Administrér dine cookie indstillinger