Nyd den friske landluft med en ny Expansion Pack!
Den her er helt lama-sjov.
Vi kan slet ikke få armene ned, for nu er det endelig tid til at afsløre The Sims™ 4 Hytteliv Expansion Pack* – med masser af nye muuuhligheder! Nyd landsbyidyllen i Hønseherred, hvor dyr og havebrug er det helt store samtaleemne. Den bedste nyhed? Guldægget klækkes den 22. juli!
Kom med os ned i kaninhullet, hvor vi ser nærmere på alle landløjerne!

Det er en stille landsby
Landsbylivet byder på mere, end du forventer. Det er en lille flække, men simmerne, der bor her, har masser at snakke om. Få de bedste røverhistorier og den saftigste sladder fra ejeren af Nissens kro eller ejeren af købmandsforretningen. Hvis du føler dig modig, kan du måske endda besøge Krølleballes havebod for at få et par gode råd. (Husk: Agatha er den venlige, og Agnes er den gnavne. Men de elsker begge crumpets.) Nogle gange har de lokale også brug for din hjælp. Hvis du er klar til at hjælpe, kan du få spændende gaver ved at løbe ærinder for folk.
Hver uge løber dyrskuet af stablen i Finkebøl Overdrev og lokker simmere til fra nær og fjern. Borgmesteren bedømmer konkurrencebidragene – fra tærter til grøntsager og kyllinger – og resten af landsbyboerne elsker at være med.

Flyt sammen med en ko
Ja, du læste rigtigt. Kvæg, lamaer, kyllinger, kaniner og ræve bor side om side med simmerne i denne idylliske verden. Bliv venner med vilde kaniner, ræve og fugle for at få gaver og hjælp til din have, eller fokusér din opmærksomhed på vennerne hjemme i stalden og hønsegården. Eller begge dele! Jo flere dyr, des bedre.
Simmere med egenskaben dyreelsker elsker at passe og pleje dyr. Dit forhold til hvert enkelte dyr påvirker, hvordan de reagerer på dig, og du kan vinde deres gunst hurtigere med godbidder. De forskellige dyregodbidder giver endda forskellige resultater! Skift smag på koens mælk, farven på lamaens uld eller endda dine kyllingers udseende med bestemte godbidder. (Du kan finde chokobær ude i vildmarken, eller du kan købe dem hos købmanden, så du kan lave chokolademælk.)

Plant nogle rødder
Og nogle grøntsager, selvfølgelig! Alle er ellevilde med kæmpegrøntsagerne, som du kan dyrke i de nye havebed. Fyld dine havebed med gigantiske vandmeloner, auberginer, græskar, svampe og hovedsalat for at imponere dine naboer. Tag børnene med i haven, og lær dem, hvordan de passer de enorme planter. Når de er helt voksne, kan du deltage med dem på Finkebøl Overdrevs dyrskue eller bruge dem i sunde måltider (altså planterne, IKKE børnene).
Med grundudfordringen Det enkle liv bliver det billigere at lave mad, men opskrifterne afhænger af, hvad du har i inventarlisten. Gå på jagt i skoven efter svampe og bær, lån lidt mælk og æg fra dine dyr, og fyld haven med lækre grøntsager. Mangler du noget? Du kan bestille varer hos den lokale købmand, og få alle dine ingredienser leveret lige til døren. (Glem ikke at give buddet drikkepenge!) Apropos madlavning, så kan du samle hele familien i køkkenet for at lave yorkshirebudding, beef wellington eller en af de andre lækre retter på menuen. Så bliver køkkenet for alvor til hjertet i hjemmet.

Vi håber, at du er lige så begejstret for alle disse nyheder, som vi er! Og hvis du køber pakken inden d. 2. september, får du også bonusindholdet Havenissen flytter med**, som du kan se ovenfor! Rul rundt i byen på cyklen fra Rullende idyl A/S, pynt din have med den eventyrlystne havenisse, og gør haven ekstra festlig med lystræet fra Snublerodsskoven.
Forudbestil The Sims 4 Hytteliv Expansion Pack nu for at komme i gang med at spille med det samme, når den udkommer den 22. juli kl. 10:00 PT i din region på PC/Mac med Origin og Steam, Xbox One, Xbox Series X|S, PlayStation®4 og PlayStation®5.
Men vent lige med at lægge dig helt i hængekøjen. Sommer i The sims byder nemlig på et par overraskelser mere, inden Hytteliv udkommer, og det skal du da udnytte!
Find inspiration til livet på landet på vores forummer, hæng ud med os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal. Du kan også tilmelde dig The Sims 4-nyhedsbrevet for at få alle nyhederne, så snart det er annonceret.
*KRÆVER THE SIMS 4 (SÆLGES SEPARAT) SAMT ALLE SPILOPDATERINGER. SE MINIMUMSKRAVENE FOR DENNE PAKKE.
**BETINGELSER OG VILKÅR ER GÆLDENDE. BESØG https://www.ea.com/da-dk/games/the-sims/the-sims-4/packs/expansion-packs/the-sims-4-cottage-living FOR AT FÅ FLERE OPLYSNINGER.
