EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Spil de nyeste EA-spil på næstegenerationskonsoller

Her er de fantastiske oplevelser, du kan forvente at få fra næste uge ved hjælp af bagudkompatibilitet på PlayStation 5 og Xbox Series X|S

Computerspilbranchen er et spændende sted, især når der kommer ny hardware på markedet. Der er enorme forventninger til hver ny generation af konsoller. Om kun en uges tid bliver den næste generation af konsoller præsenteret for verden, og Electronic Arts har nogle fantastiske spil klar, som du kan spille på PlayStation®5 og Xbox Series X|S.

Hovednavnene for EA SPORTS™, Madden NFL 21 og FIFA 21, er klar til at levere de hidtil mest intense og autentiske oplevelser den 4. december, og vi glæder os til at kunne dele flere detaljer om begge spil senere på måneden. Indtil da kan du fortsat spille Madden NFL 21 og FIFA 21 på den nuværende generation af konsoller, hvis du vil spille dem nu. Når de nye spil udkommer i december, modtager du gratis* Xbox Series X|S- og/eller PlayStation 5-versionen af det eller de spil, som du har købt, hvis du køber eller allerede har købt Madden NFL 21 eller FIFA 21 til Xbox One og/eller PlayStation4. Du kan benytte dette tilbud indtil udgivelsen af Madden NFL 22 og FIFA 22 næste år.

Hvis du spiller nu, overføres dine fremskridt og dit indhold i Ultimate Team, The Yard og begge Franchise-tilstande i Madden NFL 21 samt dine fremskridt og dit indhold i Ultimate Team og VOLTA FOOTBALL i FIFA 21 mellem generationerne**.

Takket være bagudkompatibiliteten på PlayStation 5 og Xbox Series X|S kan du også spille en masse EA-spil, heriblandt Star Wars™: Squadrons, EA SPORTS UFC® 4, NHL® 21, Need for Speed™ Hot Pursuit Remastered, The Sims™ 4 og tilhørende tilføjelsespakker samt Apex Legends. Her er en oversigt over de nyeste spil, og hvad du kan forvente næste uge, når du spiller!

Star Wars™: Squadrons

Med Star Wars™: Squadrons har teamet hos Motive udviklet to forskellige muligheder for en bedre oplevelse på Xbox Series X|S, som du kan vælge imellem: Én, der giver bedre billedkvalitet, og en anden, der giver bedre ydeevne. Hvis du vælger at flyve på tværs af galaksen med forbedret visuel kvalitet, vil spillet have en bedre belysningsmodel, hvor det kører med op til 1440p ved 60 FPS på Xbox Series S og op til 2160p ved 60 FPS på Xbox Series X. Hvis du vælger ydeevne, vil spillet køre med henholdsvis op til 1440p ved 120 FPS og op til 2160p ved 120 FPS. Motive har også tilføjet muligheden for at aktivere eller deaktivere variabel opdateringshastighed for dem af jer, der har et fjernsyn, som understøtter denne funktion. Star Wars: Squadrons på PlayStation 5 kører med forbedret belysning med samme opløsning og billedfrekvens som på PlayStation 4 Pro. Og uanset platform – Xbox One, PlayStation 4, pc, Xbox Series X|S eller PlayStation 5 – kan du konkurrere med andre piloter ved at spille på tværs af platforme.

Apex Legends™

Respawn Entertainment bringer Apex Legends til nye platforme i år, heriblandt Xbox Series X|S og PlayStation 5. Dette prisvindende battle royale-spil, der overraskede verden sidste år, har lige lanceret Season 7 – Ascension i går med den nye bane, Olympus, en ny legende ved navn Horizon, introduktionen af køretøjer og meget mere. Spillere med næstegenerationskonsoller kan forvente et boost af ydeevnen på op til 1440p, og der er planlagt flere formelle forbedringer til næste år. Apex Legends vil også understøtte spil på tværs af platforme på pc via Origin™ og Steam, Xbox One, PlayStation 4, Xbox Series X|S og PlayStation 5.

The Sims™ 4

Siden The Sims 4 blev udgivet i 2014 er der løbende blevet tilføjet frisk nyt indhold til spillet, og grundspillet og alle tilhørende pakker, heriblandt Småt og smart, Grønt er skønt, Halløj med strikketøj og Star Wars™: Rejsen til Batuu, som blev udgivet i år, vil være tilgængelige på Xbox Series X|S og PlayStation 5 med hurtigere indlæsningstider og mere jævne billedfrekvenser. Den tiende udvidelsespakke, Snedrømme, lanceres efter planen den 13. november, hvor den bliver tilgængelig på PlayStation 4, Xbox One, pc, Mac, Xbox Series X|S og PlayStation 5. Den indeholder en japansk-inspireret verden med en bred vifte af aktiviteter, hvor simmerne blandt andet kan slappe af i et onsen-badehus på bjerget, meditere på mindfulde gåture eller afprøve deres grænser med spændende og nogle gange farlige sportsaktiviteter som skiløb, snowboarding og klatring.

EA SPORTS UFC® 4, NHL® 21, Madden NFL 21 og FIFA 21

Du kan spille dette års opstilling af EA SPORTS-titler, uanset om du er fan af MMA, hockey, football eller fodbold. Alle fire spil vil køre på Xbox Series X, som de ville køre på en Xbox One X, og på Xbox Series S kører de som på en Xbox One S. På PlayStation 5 kører spillene som på PlayStation 4 Pro, og alle tre nye platforme leverer forbedringer af indlæsningstider og bedre billedfrekvenser. Selv om du kan spille Madden NFL 21 og FIFA 21, når de nye konsoller lanceres i næste uge, så husk nu, at du får en gratis* opgradering til næstegenerationsversionerne den 4. december.

Need for Speed™ Hot Pursuit Remastered

Criterions prisvindende spil fra 2010 vækker jagtinstinktet til live igen i morgen, når det bliver tilgængeligt til PlayStation 4, Xbox One og pc. Næste uge kan spillet så spilles på de nye konsoller og Switch, der alle byder på understøttelse af spil på flere platforme. På Xbox Series X vil spillet køre, som om det er på en Xbox One X, og på Xbox Series S vil det køre, som om det er på en Xbox One S. Need for Speed Hot Pursuit Remastered på PlayStation 5 vil køre, som om det er på PlayStation 4 Pro.

Du kan få flere oplysninger om EA-spil, der er blevet udgivet i år, ved at gå til http://ea.com.

 

*Hvis du har købt en fysisk disk, skal du kontakte EA på help.ea.com for at få en opgraderingskode til diskløse konsoller. Gå til ea.com/da-dk/dual-entitlement for at få flere oplysninger. 

**Betingelser er gældende. Nogle fremskridt i spillet for Madden NFL 21 overføres muligvis ikke. Se ea.com/da-dk/dual-entitlement.

 

Lucasfilm, Lucasfilm-logoet, STAR WARS og relaterede ejendomme er varemærker og/eller copyright-beskyttede i USA og andre lande af Lucasfilm Ltd. og/eller tilknyttede selskaber. © & ™ 2020 Lucasfilm Ltd. Alle rettigheder forbeholdes.

Lignende nyheder

John Madden Legacy Commitment to Education: Opdatering af år 3

Electronic Arts Inc.
04-04-2025
Via John Madden Legacy Commitment to Education investerer EA tilbage i lokalsamfundene, hvor vi bor, arbejder og spiller.

Fejring af Women's History Month hos EA

Electronic Arts Inc.
31-03-2025
Denne måned hos EA har vi fejret Women's History Month med taler, begivenheder, muligheder for at netværke og meget mere!

EA på GDC: AI, maskinlæring og meget mere

Electronic Arts Inc.
21-03-2025
Nye teknologiske innovationer og fremskridt hos EA styrker vores udviklere og påvirker vores spil for millioner af spillere og fans.