EA SPORTS Grand Slam® Tennis 2 udkommer til PlayStation 3 og Xbox 360
EA Danmark
2011-08-11
REDWOOD CITY, Californien – den 11. august, 2011 – Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at tennis-simulationsspillet fra EA SPORTS™, EA SPORTS Grand Slam® Tennis 2, som det første spil i serien træder ind i HD-æraen og udkommer til Xbox 360® og PlayStation®3 - inklusive understøttelse af PlayStation® Move-controlleren. EA SPORTS Grand Slam® Tennis 2 vil indeholde alle fire Grand Slam®-turneringer og bliver det eneste spil, hvor man har mulighed for at deltage i Wimbledon-turneringen. På den måde kan spillerne komme til at opleve spændingen ved at drøne serverne af sted på Wimbledon’s legendariske centre court eller ved at slå perfekt placerede passérslag på gruset under French Open. Derudover indeholder spillet et stort udvalg af både nuværende og tidligere tennisstjerner, når spillet udkommer i 2012.
“Vi er meget glade for at præsentere EA SPORTS Grand Slam® Tennis-serien på Xbox 360- og PlayStation 3-platformene og på den måde løfte de grafiske oplevelser til nye højder på de to HD-konsoller,” sagde producer Thomas Singleton. “Spillerne vil nu kunne få oplevelsen af at deltage i de sportslige dramaer på verdens mest berømte baner som fx Wimbledon’s velkendte Centre Court.”
Grand Slam® Tennis 2 vil inkludere en lang række spilmuligheder som fx:
- Helt ny, komplet ketcher-kontrol: Kontrollér alle slag med den højre, analoge controller, mens du smadrer forhåndsslag, baghåndsslag og flugtninger afsted med total præcision og enorm kraft. Brug det innovative kontrolsystem til at løfte dit spil op i en helt ny klasse!
- Bliv mester: Spil dig til status som en ægte Grand Slam®-mester ved at sikre dig alle de fire store turneringer i samme sæson. Prestigen ved at sætte sig på den virtuelle tennistrone vil virke mere virkelighedstro end nogensinde, når du deltager i både Australian Open, French Open, U.S. Open og, helt eksklusivt for EA SPORTS Grand Slam® Tennis-serien, Wimbledon.
- PlayStation Move-understøttelse: Den bevægelsesfølsomme kontrol-fornemmelse får dig op på tæerne og giver dig følelsen af at have ketcheren i hånden. Uanset om du er nybegynder eller tennis-es får du nu chancen for at serve dig til sejr, ære og pokaler.
-
Nutidens og fortidens legender: Spil med eller mod mere end 20 af de største tennisspillere, der nogensinde har optrådt på verdens tennisbaner inklusive Roger Federer, Rafael Nadal, Novak Djokovic, Bjørn Borg, Maria Sharapova, Serena og Venus Williams og, helt eksklusivt for EA SPORTS Grand Slam® Tennis-serien, den 17-foldige Grand Slam®-vinder, John McEnroe.
-
Professionel, Realistisk, Organisk (P.R.O.). AI: De forskellige stjerners individuelle spillestile og måder at opføre sig på genskabes helt ned til deres yndlingsslag og reaktionsmønstre. Realistiske taktik- og strategi-valg vil være nøglen til succes, når du skal forsøge at slå legenderne, uanset om du spiller på hard court, grus eller græs. Den organiske, kunstige intelligens tilpasser sig til din måde at spille på, så tennisoplevelsen hele tiden føles ny og udfordrende!
-
ESPN Grand Slam®-turneringsklassikere: Genoplev nogle af de meste mindeværdige øjeblikke i tennishistorien - lige fra Bjørn Borg mod McEnroe til Nadal mod Federer. Du kan spille dig igennem fortiden og få adgang til 25 fantastiske Grand Slam®-øjeblikke.
- En komplet tennisoplevelse: Spil utallige timers virtuel tennis i Play Now-delen (både singler og double), i den 10-årige karrieredel eller online. Et stort udvalg af online-spilmuligheder, Photo Game Face og meget andet sikrer konstant variation og realisme.
Find mere information om Grand Slam® Tennis 2 på www.easports.com/grandslamtennis2.
EA SPORTS™ er et af verdens førende brands indenfor sportsunderholdning med en række storsælgende spil og spilserier, prisvindende interaktive teknologier, globale spilkonkurrencer og banebrydende, digitale oplevelser. EA SPORTS giver spillerne mulighed for selv at opleve alle de store følelser fra verdens sportsarenaer via markedsførende sportsspil som inkluderer Madden NFL football, FIFA, NHL® ishockey, NBA JAM basketball, NCAA® Football, Fight Night-boksning, EA Sports MMA, Tiger Woods PGA TOUR®-golf og EA SPORTS Active.
Find yderligere information om EA SPORTS inklusive nyheder, videoklip, blogs, fora og spil-communities på www.easports.com, hvor du kan komme i kontakt, dele dine oplevelser og konkurrere med andre spillere.
