Sådan får du berømmelse i udvidelsespakken The Sims 4 Bliv berømt
Lad os dykke ned i mekanikken.
I denne uge annoncerede vi The Sims™ 4 Bliv berømt* Expnasion Pack, og vi har en masse at fortælle. Som du vil se, er der mere end én måde at blive berømt på, men her ser vi på, hvad der kan ske på din simmers vej mod stjernerne. Du kan få endnu mere at vide om dette emne ved at se livestreamen Fame Mechanic den 2. november 2018.
Hvor skal en kommende stjerne starte? Det hele begynder i Del Sol Valley – nærmere bestemt Mirage-parken. Det er her, at de talentfulde stjerneskud bor, bliver bedre til deres håndværk, går til utallige auditions og streamer deres vej til toppen af deres respektive brancher. Uanset hvilken vej til berømmelsen din simmer vælger, vil vejen bugte og dreje sig, og din simmer kan endda komme på afveje. Men det vil være det hele værd, når din simmer en skønne dag kan komme hjem til et guldbelagt toilet.

Alle simmere, der bor i Del Sol Valley, har et offentligt image, som er en kombination af ry og kendisniveau. Efterhånden som simmernes kendisniveau stiger, optjener de berømmelsespoint, låser op for fordele og andre goder som f.eks. at slippe forbi velourrebet på byens hotteste sted. Der er mange måder at optjene point og få fordele på. Din simmer kan optræde med musik eller vittigheder til talentaftener, bidrage til vedkommendes foretrukne velgørenhedsorganisation, få en kendis til at hænge ud med sig (kryds fingre) eller endda være barn af berømte forældre.
Nåh, men tilbage til fordelene. Har din simmer nogensinde ønsket sig at være en banebryder inden for mode? Så vil din simmer se det ske lige for øjnene af sig, når andre simmere begynder at efterligne hans eller hendes stil. Eller hvad med en fanfavorit? Når din simmer dropper alt for at posere på Stjerneboulevarden, kan det ske, at nogle forbipasserende besvimer. Men du behøver ikke at bekymre dig om at samle fansene op. Lad udsmiderne klare dem. Når din simmer låser op for fordelen Slæng, vil vedkommende føre an i en gruppe af andre skøøønne simmere, din simmer bare ikke kan leve uden. En simmer kan ikke være en berømthed uden at ankomme med et følge.
Advarsel: Berømmelsen har sin pris, og vi taler ikke om simoleoner. Fans og superfans kan opføre sig, øh, en smule mærkeligt omkring din simmer. For slet ikke at nævne paparazzierne. Kan en berømthed ikke få lov til at være i fred?! Ikke rigtigt, medmindre du vælger at gå rundt i forklædning.
Nu hvor din simmer er en ægte berømthed og bogstaveligt talt skinner fra top til tå, er tidspunktet kommet til at flytte til Tinderne. Så kan din simmer se ned på de små mennesker, takke dem og sove trygt i sin kapsel. Ja, sin kapsel.
Hold øjne og ører åbne for at få meget mere at vide om Bliv berømt, som udkommer 16. november 2018 til pc og Mac. Besøg forummerne for The Sims 4, følg os på Twitter og Instagram, giv os et like på Facebook, og abonner på vores YouTube-kanal for at få alle de seneste nyheder. Tilmeld dig The Sims 4-nyhedsbrevet for at få de seneste opdateringer, tilbud og meget mere (plus andre nyheder, produkter, begivenheder og kampagner fra EA) via e-mail, og få manden med leens grusomme guitar helt gratis!
*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer. Se minimumssystemkravene for denne pakke.
