EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Mød vores sommerpraktikant – Rocio

Mød vores mobilanalytiker-praktikant, Rocio, der gik fra at deltage i Hispanic Scholarship Fund STEM-konferencen og til at blive Next-Gen Ta…

EA's praktikordning er en fantastisk mulighed for studerende for at starte og udvikle deres karriere og samtidig dyrke deres interesser. Vores Next-Gen Talent-hold rekrutterede Rocio ved sidste års Hispanic Scholarship Fund (HSF) STEM-konference og var glade for, at hun takkede ja til at blive en del af vores første fjernarbejdende #intEArn-hold nogensinde. Læs om, hvordan Rocios praktikophold har givet hende erfaringer og selvtillid, som hun kan trække på i resten af sin karriere.

Hurtige fakta:

  • Navn: Rocio Jaime
  • Stilling: Mobil analytiker-praktikant
  • Uddannelse: Datalogi
  • Uddannelsessted: Smith College

Beskriv dig selv og din baggrund.

Hej! Jeg hedder Rocio, og jeg er oprindeligt fra Greenville, South Carolina. Jeg har altid interesseret mig for kvantitativ videnskab, og sidste sommer var jeg i praktik hos Maxis som dataanalytiker.

Hvad studerer du og hvorfor?

Mit officielle hovedfag er datalogi, men jeg har også taget kurser inden for matematik, statistik og datavidenskab. Lige siden jeg var lille, har jeg interesseret mig for matematik, og jeg valgte datalogi, fordi det indebærer kodning og teoretisk matematik og giver mig mulighed for at bruge de fag, som jeg elsker, ude i den virkelige verden.

Hvad tiltrak dig til EA?

Under min opvækst har jeg set, hvordan computerspil kan være med til at opbygge og styrke fællesskaber og kreativitet. Jeg spillede Plants vs. Zombies med min bror og så med mine egne øjne, hvor sjovt han havde det med at spille EA SPORTS FIFA med vennerne. Da jeg opdagede, at mine evner kunne åbne døre i spilindustrien, virkede EA som et godt sted at starte min karriere.

Hvordan tror du, dette praktikophold vil hjælpe dig i din fremtidige karriere?

Det fede ved at være i praktik hos EA er, at jeg fik mulighed for at udvikle mine evner inden for programmering og matematik og samtidig opbygge et netværk af talentfulde mennesker, der også interesserer sig for computerspil. Praktikopholdet har givet mig værdifulde erfaringer og en solid dosis selvtillid, som jeg kan trække på fremadrettet i min karriere.

Hvilket team arbejder du med? Hvilke projekter arbejder du på for os?

Jeg arbejdede på The Sims 4 sammen med Maxis' analysehold. Denne sommer samarbejdede jeg med to andre praktikanter om at udvikle et sprogbehandlingsværktøj, der giver os indblik i spillernes tanker og følelser gennem en undersøgelse i spillet. Værktøjet blev tilmed integreret i en datapipeline til senere brug!

Hvad gør EA til et unikt sted for praktikanter?

Noget af det, der er helt unikt ved EA, er arbejds- og fællesskabskulturen. De fleste medarbejdere, som jeg har mødt, brænder for computerspil og nyder at arbejde her, hvilket har skabt et miljø, hvor alle er motiverede og begejstrede for det arbejde, de udfører.

Hvad var din reaktion på EA's opfordring til en virtuel praktikperiode, der følger sikkerhedsprotokollerne for COVID-19? Hvordan har du udnyttet nogle frynsegoder eller fordele fra dette eksterne praktikophold?

Jeg blev først og fremmest skuffet, fordi jeg havde glædet mig til en sommer i Bay Area lige siden sidste efterår. Men ligesom resten af praktikanterne tilpassede jeg mig situationen og opdagede heldigvis flere fordele ved fjernarbejdet. Først og fremmest havde vi flere fjernevents og -spilsessioner, hvor jeg kunne interagere med andre praktikanter, hvilket var dejligt. EA sponsorerede endda vores måltider til nogle af disse events. Jeg fik også mulighed for at bruge de penge, som jeg havde sat af til at flytte, til at bygge en komfortabel arbejdsplads derhjemme. Det havde naturligvis været fantastisk med den personlige oplevelse, men jeg er meget taknemmelig for, hvor godt mit praktikophold endte med at blive.

Vi ved, at du er i gang med en praktikperiode, mens der samtidigt foregår en international debat om den systemiske uretfærdighed, racisme og vold her i USA. Det kan være svært at fokusere på at arbejde i denne situation. Hvilke fællesskaber eller debatter har du deltaget i hos EA for at dele dine oplevelser eller lære af andre? Har du deltaget i nogen begivenheder for at fremme debatten?

I juni afsatte EA en hel dag til møder og workshops, hvor medarbejderne kunne diskutere systemiske problemer – særligt dem på arbejdspladsen. Det betød meget for mig, at EA satte tid af til og tog initiativ til at hjælpe os med at lære og vokse sammen. Jeg har også deltaget i begivenheder arrangeret af Somos EA, ressourcegruppen for spansksprogede medarbejdere, og det var en fornøjelse at snakke med andre latinamerikanske ansatte og høre om deres tid hos EA.

Fortæl os noget om dig selv, vi ikke ved.

Min lidenskab for sprog begrænser sig ikke til programmering! Jeg er flydende på engelsk og spansk og har også været ved at lære koreansk. I år er jeg ved at lære kinesisk, og det har været vildt sjovt indtil videre.

Vi ser frem til at møde flere talentfulde potentielle praktikanter på dette års virtuelle HSF STEM-konference. Få mere at vide om vores Next-Gen Talent-program, og ansøg om at blive en del af vores næste praktikanthold.

 


Hold dig ajour med alt, hvad der rører sig Inside EA: Besøg vores website, følg os på LinkedInFacebook, Twitter og Instagram.

Lignende nyheder

Mød vores sommerpraktikant – Taylor

EA Careers
15-09-2020
Mød Taylor, der er i praktik som brandtransformationsekspert, og hør mere om, hvorfor EA er hendes drømmevirksomhed!

Mød vores sommerpraktikant – Sofia

EA Careers
03-09-2020
Få mere at vide om, hvordan vores mission om at "inspirere verden til at spille" fik Sofia til at søge ind som Customer Experience Research-praktikant hos EA.

Folkene hos EA – Petteri

EA Careers
02-09-2020
Mød Petteri, en Associate Producer på FIFA fra vores EA Romania-kontor