EA SPORTS FIFA på mobilen
VÆLG DIN SPILLESTIL.
SKAB DIT HOLD.
SPIL FOR AT VINDE.
Den mest populære spilvariant i FIFA-serien, FIFA Ultimate Team™, er i centrum for denne sæsons mobile spiloplevelse. Mere end 80 procent af brugerne af FIFA 14 på de mobile platforme spiller FIFA Ultimate Team eller Matches of the Week. Derfor har udviklingsholdet arbejdet på at kombinere nytænkende spilmuligheder med en forbedret manager-oplevelse til FIFA 15 Ultimate Team Mobile. Af samme årsag har man denne sæson fokuseret på to spilvarianter til de mobile platforme – FIFA Ultimate Team og Matches of the Week – samt en række helt nye måder at spille på – lynsimulation og klassisk eller casual styring (samt ny controller-understøttelse).
Blandt de ting, du IKKE finder i dette års spil, er en række andre spilvarianter fra tidligere udgaver af FIFA. Dette inkluderer: Karriere, straffesparksvarianten og manager. Det skyldes, at vi i år har fokuseret på at forbedre de to mest populære spilvarianter.

En af de mest efterspurgte, mobil-funktioner det seneste år, lynsimulation, får sin debut i FIFA 15 Ultimate Team og giver dermed fans fuld kontrol over deres mandskab, mens kampene udspiller sig lynhurtigt på din tablet eller telefon. Fans vil kunne styre både hele holdets mentale indstilling, indsats og tilgang til kampen som led i en omfattende manager-oplevelse under et lynsimulationsopgør. På den måde kan man overtage rollen som manager, samtidig med at man ser banen fra fugleperspektiv og dermed kan følge kampens udvikling og løbende foretage justeringer.

Fans, der fortrækker at spille med verdens bedste hold, vil med “Matches of the Week” selv kunne genopleve ugens vildeste opgør fra hele kloden eller vælge deres yndlingsklub blandt mere end 600 tilgængelige og selv spille dens næste kamp.

Denne sæson kan fans desuden vælge mellem casual og klassisk styring – med helt nye dybe stikninger og mulighed for taktiske driblinger. De dybe stikninger gør det muligt at sende dine holdkammerater den direkte vej mod målet med blot et enkelt tryk. Trykker du to gange, aktiverer du de taktiske driblinger og forbedrer dermed dine spilleres boldkontrol.

For at forbedre spiloplevelsen yderligere får fans nu mulighed for at benytte en række forskellige controllere i FIFA 15 Ultimate Team (mobile). De følgende controllere vil være kompatible med FIFA 15 Ultimate Team til de mobile enheder:
- Steelseries Stratus (iOS)
- Steelseries Stratus XL (iOS)
- Steelseries Pro Mobile (Android)
- Moga Ace Power (iOS)
- Moga Pro Power (Android)
- Moga Hero Power (Android)
- Moga Pocket Controller (Android)
- Logitech PowerShell (iOS)
- Mad Catz C.T.R.L.R Mobile Gamepad (Android)
- Mad Catz C.T.R.L.i Mobile Gamepad (iOS)
Kig forbi senere på måneden for at få FIFA 15 Ultimate Team som gratis download via Apple App Store, Google Play og Windows Phone Store.
Hold dig informeret ved at synes godt om os på Facebook og følge os på Twitter.