Hjem Nyheder FAQ Tips Nyheder FAQ Tips

Hackingværktøjer og snydekoder – hvad fører de til?

Der findes ofte adskillige snydekoder og hackingværktøjer til populære spil, herunder Bejeweled Blitz. De lover fordele, muligheder og meget mere. Føler du dig fristet til at bruge dem? Her er årsagerne til, at disse hackingværktøjer og snydekoder er en dårlig idé:

Virusangreb – De fleste hackingværktøjer installerer malware og vira i form af trojanske heste på din enhed uden din viden. Sådanne værktøjer kan indeholde skjulte skadelige programmer, der kan indsamle dine personlige oplysninger, hacke privat information på din enhed og samtidigt inficere og beskadige enheden. Synes du, det er værd at løbe så stor en risiko?

Advarsler om usædvanlig aktivitet – Vores team overvåger konstant spillet for mistænkelig aktivitet. Hvis din profil udviser usædvanlig og/eller mistænkelig adfærd, sammenholder vi det med vores backend-data, og du kan modtage en officiel advarsel om at holde op med at snyde. Vi har også et aktivt fællesskab af loyale spillere, som rapporterer sådanne profiler til os.

Sletning af data – Når vi har bekræftet, at en spiller hacker eller snyder, træffer vi strenge foranstaltninger for at forhindre ham eller hende i at gøre det i fremtiden. Dette omfatter hel eller delvis sletning af alle valutaer i spillet og/eller Boost-niveauer. Du kan ende med en nulsaldo for alle valutaer i spillet og miste dine Boost-niveauer.

Suspendering – Brug af snydekoder til at opnå usædvanligt høje point eller fremskreden XP lyder indbringende, men hvis du gør det, kan din konto blive midlertidigt eller permanent suspenderet af EA. Hvis du fortsætter med at snyde i spillet, efter vi har udsendt advarsler, kan din konto blive suspenderet.

Gentagne forbud – "Suspendering? Det er ikke et problem. Jeg kan oprette en ny konto", siger du måske til dig selv. Så nemt er det ikke, min gode mand! Hvis vi registrerer ud fra vores data, at du bruger flere konti, vil alle dine konti blive underlagt vores forholdsregler mod snyd. 

Så kære Blitzere, hold jer væk fra hackingværktøjer og snydekoder for jeres egen datasikkerhed og for at få mest mulig glæde af spillet. Respekter jer selv, respekter andre spillere, og beskyt altid jeres konti! Bliv ved med at Blitze!

Lignende nyheder

Blæs gennem Gem Explorers med disse tips

25-07-2019

[Særudgave ifm. mors dag] Blitz Connect – Samtaler med blitzermødre

02-05-2019

[Særudgave ifm. kvindernes kampdag] Blitz Connect – Samtaler med superblitz…

06-03-2019