Dine valgmuligheder for private oplysninger
EA samarbejder med reklamepartnere for at levere målrettet markedsføring fra EA til dig på disse partneres eller andre tredjeparters platforme samt for at levere målrettede reklamer for produkter og tjenester fra tredjeparter i nogle af vores spil. Læs videre for at få oplysninger om, hvordan dine personlige oplysninger kan blive brugt til disse formål, og hvordan du kan gøre brug af dine valgmuligheder for private oplysninger.
Markedsføring fra EA
For at kommunikere med dig på en måde, der er så relevant og effektiv som muligt, kan vi dele begrænsede personlige oplysninger om dig med vores markedsføringspartnere – som fx sociale medieplatforme og annoncenetværk. Dette giver dig mulighed for at modtage udvalgte tilbud på EA-produkter og -tjenester, der er bedre i tråd med dine interesser. For eksempel kan du undgå annoncer for EA-spil, du allerede ejer, og i stedet få annoncer for relaterede nye spil eller indhold.
Du kan benytte de følgende indstillinger til at styre, hvorvidt vi deler dine personlige oplysninger med disse tredjepartsmarkedføringspartnere med det formål at præsentere dig for målrettet markedsføring fra EA på tredjepartsplatforme. Hvis du fravælger at modtage målrettet markedsføring fra EA, vil du muligvis stadig se markedsføring fra EA, når du benytter tredjepartstjenester, selvom markedsføringen kan være mindre relevant for dig.
- Når det gælder spil til PC og konsoller, kan du til enhver tid justere dine præferencer ved at logge ind på din EA-kundekontos portal og gå til siden med indstillinger for private oplysninger (eller klikke her). Du kan derefter bekræfte eller ændre dit valg af indstillingen, som er markeret med “Målrettede EA-reklamer på tredjepartswebsites og -platforme”. Hvis dette felt ikke er markeret, vil EA ikke længere dele dine kontooplysninger med tredjepartspartnere med henblik på målrettede EA-reklamer på tredjepartswebsites og -platforme.
- Når det gælder mobilspil:
- Du kan fravælge målrettet markedsføring i menuen med indstillinger for hvert spil. Gå til indstillingsmenuen i dit spil, og kig så efter valgmuligheden "Målrettet markedsføring fra EA" . Hvis du deaktiverer denne indstilling, vil EA ikke længere dele dine personlige oplysninger med tredjepartspartnere med henblik på målrettet markedsføring på tredjepartswebsites og -platforme.
- Hvad angår EA-websites (fx ea.com/da-dk), hvis du befinder dig et sted, hvor lovene muligvis kræver yderligere valg, kan du kontrollere cookies og lignende teknologier, der benyttes på de fleste EA-websites, ifm. målrettede reklamer via det banner, der vises nederst på websiden. Hvis du allerede har angivet dine præferencer, kan du til enhver tid ændre dem ved at klikke på linket "Cookieindstillinger" nederst på hver side.
Reklamer for tredjepartsprodukter og -tjenester
Nogle EA-tjenester, som for eksempel vores gratis at spille mobil- og webspil, omfatter reklamer for tredjepartsprodukter. Når du benytter disse tjenester, kan vi dele begrænsede personlige oplysninger om dig med vores reklamepartnere, så de kan vise dig målrettede tredjepartsreklamer.
Du kan bruge de følgende indstillinger til at styre, hvorvidt du modtager målrettede tredjepartsreklamer, når du benytter EA-tjenester. Hvis du fravælger, vil du muligvis stadig se tredjepartsreklamer, når du benytter vores tjenester, selvom disse reklamer kan være mindre relevante for dig.
- Når det gælder mobilspil:
- Du kan fravælge tredjepartsreklamer i indstillingsmenuen for hvert spil, der indeholder tredjepartsreklamer. Gå til indstillingsmenuen i dit spil, og kig så efter valgmuligheden "Målrettede tredjepartsreklamer". Hvis du deaktiverer denne indstilling, deler vi ikke dine personlige oplysninger med tredjeparter med det formål at levere målrettede tredjepartsannoncer til dig i det pågældende spil.
- Du kan også fravælge at modtage målrettede reklamer fra tredjeparter ved at slå brugen af din mobilenheds annoncerings-id fra. Placeringen af denne indstilling varierer afhængigt af din mobilenhed, men den findes normalt i menuen med indstillinger på din enhed under "Privatliv" > "Sporing" eller "Annoncer".
- Hvad angår EA-websites (fx pogo.com), hvis du befinder dig et sted, hvor lovene muligvis kræver yderligere valg, kan du kontrollere cookies og lignende teknologier, der benyttes på de fleste EA-websites, ifm. målrettede reklamer via det banner, der vises nederst på websiden. Hvis du allerede har angivet dine præferencer, kan du til enhver tid ændre dem ved at klikke på linket "Cookieindstillinger" nederst på hver side.
Nogle tredjepartsreklamefirmaer vil muligvis indsamle og benytte oplysninger i henhold til deres egne politikker for private oplysninger. I disse tilfælde vil de muligvis kombinere de oplysninger, der indsamles i forbindelse med levering af en reklame til dig via vores tjenester, med andre oplysninger, de selvstændigt har indsamlet over tid og på tværs af forskellige websites. En liste over reklameleverende virksomheder, der bestyrer deres egne netværk i vores tjenester, samt hvordan du fravælger i det tilladte omfang, kan findes på privacyappendix.ea.com/da.
Hvis du vil vide mere om nogen af disse reklamenetværks virke, eller ønsker at fravælge tredjepartsmålrettede reklamer på tværs af flere platforme, kan du besøge www.networkadvertising.org, www.aboutads.info/choices, youradchoices.ca eller www.youronlinechoices.eu.